FinansBureauet

Så mange har sat corona-sommerhuset til salg igen

En ny opgørelse fra Boligsiden viser, at knap otte procent af dem, der købte sommerhus under coronaårene, har sat fritidsboligen til salg igen.

Det er efterhånden en velkendt historie, hvordan drømmen om at kunne feriere i eget sommerhus blev ekstremt populær blandt danskerne under coronaårene, hvilket førte til et regulært boom i sommerhussalget.

Spørgsmålet er så, hvor mange af dem, som erhvervede sig et sommerhus under de hektiske coronaår, der stadig udlever sommerhusdrømmen den dag i dag.

En ny opgørelse fra Boligsiden giver dig svaret. Den viser nemlig, at 7,8 procent af dem, som købte sommerhus i perioden fra marts 2020 til september 2021 har sat sommerhuset til salg igen inden for de efterfølgende knap fire år. Således er der konkret tale om 2.017 corona-sommerhuse, som blevet sat til salg igen.

Og sammenlignet med dem, der købte sommerhus før corona - i perioden fra marts 2018 til september 2019 – er det faktisk en mindre andel.

Af dem, som købte sommerhus før corona, var der nemlig 8,9 procent, som havde sat sommerhuset til salg igen efter et ejerskab inden for knap fire år.

”Overordnet set kan vi jo se, at langt de fleste sommerhusejere beholder sommerhuset i mere end fire år, hvilket vidner om, at de synes tilfredse med det sommerhuskøb, de i sin tid gjorde sig,” konstaterer Birgit Daetz, boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden, og fortsætter:

”Der er så en lidt mindre andel af dem, der købte sommerhus under corona, der har sat til salg igen inden for en fire år, sammenlignet med dem, der købte sommerhuset før corona. Og det kan blandt andet skyldes, at den popularitet, vi så for sommerhuse under corona, generelt set synes at være vedholdende, og at flere af dem, der nu har ejet sommerhuset i en vis sum tid også ser det som en vedvarende investering.”

 

Antal sommerhuse sat til salg igen efter 47 måneders ejerskab

Andel sommerhuse sat til salg igen efter 47 måneders ejerskab

Købt før corona

1.364

8,9%

Købt under corona

2.017

7,8%

Kilde: Boligsiden

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce