FinansBureauet

Rentefald giver råd til 120.000 kr. mere bolig

Rekordlave renter er en gave til boligejere. Men også boligkøbere kan glæde sig. En gennemsnitlig boligkøber kan i dag købe bolig for 120.000 kr. mere end for et år siden. Det skriver Nykredit

Rentefald giver råd til 120.000 kr. mere bolig

Den effektive rente på et fastforrentet realkreditlån er på et år
faldet fra 3,64 procent til blot 2,2 procent. Og det betyder, at
den månedlige ydelse på et fastforrentet lån med afdrag er faldet
fra 4.100 kr. til mindre end 3.700 kr. for et lån på en million.
Den lavere ydelse betyder, at rådighedsbeløbet stiger, og dermed
kan vordende boligejere blive kreditgodkendt til højere lån. På
blot et år er det beløb en gennemsnitlig boligejer kan låne steget
med 120.000 kr.
- Boligmarkedet har det godt, men selv om priserne stiger,
kan nye rentefald også være godt nyt for boligkøbere, der
får mulighed for at låne mere til den samme ydelse som
tidligere, siger forbrugerøkonom i Nykredit, Johan Juul-
Jensen.
Kan give højere boligpriser
Med udsigt til at det bliver billigere at blive boligejer er der også
mulighed for, at boligpriserne vil stige. Det vil dog afhænge
meget af hvor i landet man kigger, men tidligere analyser har vist,
at de faldende renter i mange kommuner mere end kompenserer
for stigende priser.
- I sidste ende er det afgørende for boligejeren, ikke hvad
boligen koster, men hvad det koster at bo i boligen og her
betyder de lavere rente at det bliver billigere, hvorfor det
ikke kan udelukkes, at det vil påvirke priserne på boligmarkedet,
siger Johan Juul-Jensen.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce