FinansBureauet

Rekord mange bolighandler

Der er solgt rekordmange huse i årets tredje kvartal. Det betyder, at 2019 samlet set formentlig ender med at blive et rekordår målt på antal bolighandler. Det viser nye tal fra Finans Danmark her til morgen. Samtidig sælges de til rekordhøje priser ud fra en nominel betragtning. I reale priser var niveauet før finanskrisen dog fortsat højere. Det er til trods for, at vi igennem nogle år har haft en ganske væsentlig realløns fremgang.  En kvadratmeter hus kostede i gennemsnit 14.129 kr., imens en kvadratmeter i gennemsnit kostede 27.837 og 15.658 kr. for henholdsvis ejerlejligheder og fritidshuse. Den positive udvikling skal langt hen ad vejen forklares med den rygvind de lave renter giver anledning til. Priserne for huse er således steget med 3,2 pct. på landsplan over de sidste tolv måneder mens priserne for lejligheder stiger med mere beskedne 0,5 pct. i den samme periode.

Det er ikke overraskende at lejlighederne bevæger sig i mere beskedent tempo. Lejlighedsmarkedet har igennem nogen tid været præget af regulering, boligskat mv. Efterfølgende har vi imidlertid fået et kraftigt rentefald, hvorfor meget tyder på at vi trods alt lander på benene. Det er således ganske positivt, at lejlighedsmarkedet synes at holde skindet på næsen. Dagens tal dækker imidlertid over store geografiske forskelle og der er således ingen tvivl om, at lejlighedsmarkedet i indre København er den del af markedet, der er bremset mest op stærkt efterfulgt af markedet i Aarhus. Det ændre dog ikke ved, at vi lige nu ser et boligmarked i god form. Langt de fleste danskere bor nemlig i parcelhuse og her går det som nævnt godt.

Samlet blev der solgt 19.018 boliger, hvilket er det højeste niveau på et enkelt kvartal siden 2005. Både huse og fritidshuse har sat nye rekorder med henholdsvis 12.109 solgte huse og 2.703 solgte fritidshuse. Der blev solgt 4.206 ejerlejligheder, hvilket ikke er rekord, men dog også et højt niveau. Når vi så taler om rekord er ikke uvæsentligt at holde sig for øje, at på grund af annoncerede ændringer i skattelovgivningen ser vi aktuelt rekord mange familiehandler. Familiehandler indgår ikke i dagens tal.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce