FinansBureauet

Regeringen overbyder Nationalbanken - udsigt til større stigning i huspriserne

Regeringen overbyder Nationalbanken - udsigt til større stigning i huspriserne

Regeringen har netop offentliggjort deres Økonomisk Redegørelse for december 2014. Heraf fremgår det, at regeringen forventer, at huspriserne vil stige med:

2014 = 3,0 pct. (seneste prognose = 3,0 pct.) (Nationalbanken prognose fra i går = 2,8 pct.)

2015 = 3,5 pct. (seneste prognose = 3,0 pct.) (Nationalbanken prognose fra i går = 2,9 pct.)

2016 = 3,5 pct. (det er første gang regeringen offentliggør en prognose) (Nationalbanken prognose fra i går = 3,4 pct.)

Regeringen er blevet mere optimistisk på husprisudviklingen

Sammenlignet med regeringens seneste prognose fra august 2014, er regeringen blevet lidt mere optimistisk på husprisudviklingen i 2015.

Hvor regeringen tidligere forventede, at huspriserne ville stiger med 3 pct. i 2015, forventer de nu en stigning på 3,5 pct. Samtidig forventer regeringen, at huspriserne vil stige med yderligere 3,5 pct. i 2016 Det er første gang, vi ser en prognose for den periode, men det gør ikke prognosen mindre god af den grund.

Får regeringen ret i sin kaffegrums fortolkning kan husejerne derfor godt begynde at glæde sig. Prognosen betyder nemlig, at husejerne ikke blot har udsigt til en højere friværdi i 2014 og 2015 men også i 2016, og er man ejer af et gennemsnitligt hus, er det endda ikke småpenge der er tale om.

Husejerne har udsigt til en klækkelig stigning i friværdien

Får regeringen ret i sin prognose, kan husejerne godt begynde at glæde sig. For tager man fx udgangspunkt i et gennemsnitligt hus på 140 m2, som ifølge Realkreditrådet og Realkreditforeningens boligmarkedsstatistik kostede 1.550.000 kr. ved indgangen til 2014, og får regeringen ret i sin prognose, så betyder det, at det pågældende hus kan sælges for 1.592.000 kr. ved udgangen af 2014, for 1.676.000 kr. ved udgangen af 2015 og for 1.718.000 kr. ved udgangen af 2016*.

En gennemsnitlig husejer forventes således ifølge regeringen at blive 42.000 kr. rigere på murstenspenge i 2014, 84.000 kr. rigere i 2015 og yderligere 42.000 kr. rigere i 2016. I alt forventes friværdien ifølge regeringen at stige med 168.000 kr. i løbet af de tre år alene som følge af de stigende huspriser. Det svarer til, at boligejerne får en skattefri friværdigevinst på 4.650 kr. om måneden, hvilket må betragtes som et ganske pænt bidrag til huslejen, når man tager i betragtning, at man i øjeblikket kan låne 1 mio. kr. til en månedlig ydelse efter skat på 890 kr., hvis der er tale om et afdragsfrit F3-lån og 2.100 kr., såfremt der er tale om et fastforrentet lån uden afdrag.

Regeringen overbyder Nationalbanken

I går var Nationalbanken på banen med en ny prognose for husprisudviklingen i de kommende år, og i dag giver regeringen så sit besyv med. Prognoserne ligger ikke verdensfjernt fra hinanden, men skal regnskabet gøre op, bør husejerne håbe på, at det er regeringen, der får ret.

Ifølge regeringens prognose lander prisen på et hus på 140 m2, som ifølge Realkreditrådet og Realkreditforeningen kostede 1.550.000 kr. ved indgangen til 2014, nemlig på 1.718.000 kr. ved udgangen af 2016, hvis regeringen får ret, men ”kun” 1.703.000 kr. hvis Nationalbanken får ret. I Nordea ligger vi selv tættere på regeringens prognose, ned på Nationalbankens.

Derved kan man sige, at regeringen overbyder Nationalbanken i sin forventning til, hvordan det kommer til at gå på husmarkedet i de kommende år. Forskellen er ikke enorm, men hvis man spørger en gennemsnitlig boligejerne, vil han givet vis heller kunne sælge sit hus for 1.718.000 kr. , som regeringen spår det kommer til at koste end de 1.703.000 kr. Nationalbanken gætter på.

* Bemærk: Beregningen på, hvor meget huspriserne vil ændre sig i de kommende år, kan ikke umiddelbart afstemmes med de procentvise stigningstakter, regeringen har oplyst i deres økonomiske redegørelse. Forklaringen er, at man i økonomiske prognoser opgør stigningstakten som forskellen mellem den gennemsnitlige boligpris i ét år i forhold til den gennemsnitlige boligpris i det næste år, hvilket ikke er det samme som forskellen mellem prisen den 1. januar og den 31. december i et givent år.

Bedste hilsner
 

Lise Nytoft Bergmann
Boligøkonom, chefanalytiker


Nordea Kredit

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce