Pump dig varm
De tider er forbi, hvor alternative energikilder bestod af enten solvarme, vindmøller eller brændeovne.
De tider er forbi, hvor alternative energikilder bestod af enten solvarme, vindmøller eller brændeovne. Der er i dag en hel underskov af nye muligheder og utraditionelle løsninger, der kan hjælpe husejerne med at nedbringe omkostningerne til at opvarme boligen ganske betragteligt.
Der findes løsninger til enhver type villa, nye som ældre. Og vel at mærke løsninger som ikke kræver den store arbejdsindsats, eller at hjemmet skal ombygges i bedste Georg Gearløs stil. Besparelserne kan tilmed være ganske betragtelige. Så store, at investeringerne til de nye varmesystemer tjener sig ind igen i løbet af få år.
Kodeordet hedder varmepumper. Varmepumper findes i forskellige varianter, men fælles for dem alle er, at de producerer mere energi end de bruger. Ja faktisk helt op til 4 gange så meget energi som de forbruger.
Varmepumper til boligopvarmning er for så vidt ikke nogen ny opfindelse. De første af sin slags daterer sig tilbage til starten af 50érne. Men før verden blev bekendt med begrebet energikrise, var det kun en lille håndfuld pionerer der eksperimenterede med varmepumper. Med de skyhøje energipriser der kendes i dag, er der imidlertid meget mere fokus på billig opvarmning, og varmepumperne har undergået en enorm produktudvikling de senere år. Og den seneste generation af varmepumper er så effektive, at de for alvor er blevet seriøse alternativer til traditionel opvarmning. Eksempelvis er bruttoenergibesparelsen ved anvendelse af varmepumper frem for kondenserende oliefyrsdrift ofte mere end 50 %.
I disse miljøbevidste tider, er det endvidere også værd at notere sig, at den såkaldte CO2 emission er væsentlig lavere ved brug af varmepumper end et traditionelt kondenserende oliefyr.
Især ved nybyggeri er der store besparelser at hente ved at benytte en form for varmepumpe, frem for et varmeanlæg der benytter fossile brændstoffer som olie eller naturgas. Ved nybyggeri er det nemlig muligt, at dimensionere anlægget optimalt i forhold til det valgte opvarmningssystem, som eksempelvis gulvvarme.
Men det betyder bestemt ikke, at varmepumper er uinteressante i eksisterende boliger. Hvis varmesystemet i forvejen står foran en udskiftning, er der stadig alt mulig grund til at overveje en varmepumpe løsning. Ved udskiftning til et varmepumpeanlæg i den eksisterende bolig vil driftsbesparelsen kunne tilbagebetale investeringen på typisk ned til 6 år. Og da varmepumpeanlæg erfaringsmæssigt har en levetid på omkring 20 år, er det en særdeles fornuftig investering.
Men hvilken varmepumpeløsning skal man så vælge til netop ens eget hus? I det efterfølgende kan man læse om egenskaberne ved de forskellige former for varmepumper, og hvilke systemer der med fordel kan benyttes i hvert enkelt tilfælde. Og er man stadig i tvivl kan man kontakte Energi Danmark NRGi, og få lavet en gratis vurdering af hvilket system der passer optimalt til netop ens eget behov. Deres telefonnummer er 87 39 04 04
Jordvarmeanlæg
Enhver der har betrådt udendørs jord i bare fødder en kold december morgen for at hente avisen, ville kunne forsværge, at det skulle være muligt at udvinde varme ved at grave slanger mindre end en meter ned i jorden.
Men det kan det ikke desto mindre. Og tilmed er jordvarme faktisk en af de allermest effektive og billigste opvarmningsmetoder der findes. Det måles ved den såkaldte effektfaktor, der for jordvarmeanlægs vedkommende er over 4. På dansk vil det sige, at anlægget producerer 4 gange mere varme end det bruger. Selv i frostvejr kører jordvarmeanlægget.
Ved et jordvarmeanlæg graves en slange ned i jorden i frostfri dybde af ca. 90 cm. Slangen er fyldt med væske, der opvarmes af jordens varme. Slangens længde varierer efter, hvor stort boligens energibehov er. Jordslangen munder ud i en varmepumpe, der på magisk vis omsætter den lave jordvarmetemperatur til varmt vand, til brug for gulvvarme og/eller radiatorer og varmt brugsvand. Derimod er der i Danmark ikke tradition for såkaldte geotermiske anlæg, hvor jordslanger placeres lodret i jorden i op til 300 meters dybde.
Selve varmepumpen placeres typisk i et bryggers og fylder ikke mere end en stor skabsfryser. Den kræver ingen særlig vedligeholdelse, så man slipper for at rense fyret eller bestille olie, og man skal ikke påfylde brændsel eller brændstof. Jordvarmen er nemlig et lukket system, hvor det er den samme væske, der løber rundt i slangen.
Men anlægget er lidt pebret at installere. Også mere pebret end et oliefyr eller naturgasfyr. Et jordvarmeanlæg til et typisk enfamiliehus koster ca. 75.000-100.000 kr. inkl. moms og installation, hvor et traditionelt anlæg kan gøres for det halve. "Til gengæld kan man altså så fremover glæde sig over en varmeregning på under halve de næste mange år frem i tiden. Derved er merudgiften til installationen af anlægget hurtigt tjent ind igen. Med garanti", fortæller energikonsulent Jørn Kristensen fra Energi Danmark NRGi. Garantien består i, at energikonsulenter fra Energi Danmark NRGi tilbyder at foretage en gratis beregning af din husstands varmebehov. Installerer man derefter et jordvarmeanlæg efter deres dessiner, udsteder selskabet en forsikringsdækket garanti på det fremtidige, lave varmeforbrug. Hvis familiens forbrug overstiger beregningen med over 20%, dækker Energi Danmark NRGi merudgiften de næste 10 år.
Fordele:
Jordvarmeanlæg har den højeste effektfaktor af alle varmepumpeanlæg.
Nem vedligeholdelse
Giver tilstrækkeligt med varme selv i frostvejr
Ulemper:
Forholdsvis høje anlægsomkostninger
Kræver forholdsvis stor have til at grave slanger ned i
Luft til luft anlæg
Det som de fleste mennesker forbinder med en varmepumpe, er et såkaldt luft til luft anlæg, hvor den kolde udeluft trylles om til varm indeluft. Og det gør den på meget effektiv vis. Mange varmepumper har i dag en effektfaktor, der er større end tre. Det vil sige, at varmepumpen leverer tre gange så meget energi, som den bruger. Installeres der en varmepumpe i et elopvarmet hus, vil man altså få varme for godt tre kroner, hver gang man betaler én.
En varmepumpe består af en eller flere indedele og en udedel. Indedelene placeres, hvor varmebehovet er størst. Det vil typisk sige i stuen, gangareal eller i køkken/alrum. Udedelen placeres udvendigt ved huset.
Princippet i en varmepumpe er populært sagt ligesom et omvendt køleskab. Kompressoren i udedelen indsamler og oparbejder den varme, der naturligt findes i luften. Herefter overføres varmen til indedelen, som opvarmer luften i din bolig. Selv om termometeret viser minusgrader, findes der stadig varme i udeluften, som varmepumpen på snedig vis kan udnytte.
På varme sommerdage har man endvidere mulighed for at benytte varmepumpen som et effektivt afkølingssystem. Populært sagt vendes strømmen, så anlægget virker som et airconditionanlæg.
Et luft til luft varmepumpeanlæg er også godt for boliger med brændeovn eller andre tilsvarende energikilder. Her sørger ventilationsanlægget for, at varmen fra brændeovnen bliver fordelt i hele huset.
Fordele:
Anlægsinvesteringen er mindre end ved andre varmepumpesystemer
Er nem at installere også i eksisterende bygninger
Ulemper
Varmepumpesystemet er ikke så effektivt som andre varmepumpesystemer
Ventilatordelen er synlig, og kan virke skæmmende i boligen
Varmegenindvindingsanlæg
Et varmegenindvindingsanlæg kaldes i folkemunde ofte for et genvex anlæg. Og det er et ganske snedigt system, der kombinerer varmegenindvinding med godt indeklima. Et system der er som skabt til de moderne velisolerede huse, som eksempelvis træhuse.
Danskerne er blevet verdensmestre i at isolere. Vi har lært lektien at spare på varmen. Men medaljens bagside er dårligt indeklima. Boligerne er ganske enkelt for tætte. Kondensvand på ruder og i vindueskarme ses ofte i den moderne velisolerede bolig. Det dårlige indeklima skaber basis for allergi og astma betingede lidelser.
Med et ventilationsanlæg slipper man imidlertid for den dårlige luft. Ud med husstøvmider, skimmelsvampe, mikroorganismer, røg og fugtig luft, og ind med den friske luft. "Hvis den dårlige luft ikke kan komme ud af huset, er det til skade for både helbred og bolig. Det kan give mange ubehagelige gener lige fra irritation i øjne, næse og hals til træthed, utilpashed og kvalme.
Hvis man vil bo i et sundt indeklima, er ventilation nødvendigt", forklarer Energikonsulent Jørn Kristensen fra Energi Danmark NRGi.
Med et ventilationsanlæg lukker du ikke bare den varme luft ud til fuglene. Ventilationsanlægget opsamler varmen i den bortventilerede luft, og bruger energien herfra til at forvarme den nødvendige friske luft der tilføres huset. Alt i alt genindvinder et ventilationsanlæg ca. 80 % af den varme, som ville være tabt, hvis man havde et anlæg uden varmegenvinding.
Det almindelige ventilationsanlæg med varmegenindvinding anvendes i alle eksisterende og nye boliger der har, eller tænkes at få problemer med indeklimaet. Opvarmningen af boligen foregår med et separat varmeanlæg, og ventilationsanlægget skaber det gode indeklima.
Fordele
Skaber et optimalt indeklima ved udluftning, uden at tabe meget varme derved
Ulemper:
Der er behov for supplerende varmeanlæg
Boligventilationsvarmepumpe
En boligventilationspumpe er i virkeligheden et ventilationsanlæg, der er kombineret med en varmepumpe. Og det er ganske smart, fordi den varme indeluft kan omsættes til varmt vand, til brug for gulvvarme og/eller radiatorer og varmt brugsvand.
Dermed forbedres økonomien ganske betragtelig i systemet, i forhold til et traditionelt varmegenindvindingsanlæg. Med en effektfaktor på op til 3, kan anlægget producere op til 3 gange så meget energi som det bruger. Og som udgangspunkt behøver man ingen anden opvarmningskilde, hvis man installerer en boligventilationsvarmepumpe.
Kun ved ekstremt lave temperaturer, er der behov for supplerende opvarmning af vandet, hvilket typisk sker med en el-patron. "Det er et utrolig velfungerende varmesystem. Også ved udetemperaturer på helt ned til minus 12 grader, fungerer anlægget" fortæller salgsansvarlig Niels Peter Skov fra Vølund Varmeteknik. "Vi anser det for at være fremtidens varmeanlæg når kravene til boligens isolering og tæthed stiger."
Dermed løfter han også sløret for en vigtig faktor ved en boligventilationsvarmepumpe. Nemlig isoleringen. Huset skal være tilstrækkeligt velisoleret, for at få fuld af glæde af systemet. Og dermed er systemet som skabt til de nyere huse, med høj isoleringsgrad, som ikke mindst kendetegner nybyggede træhuse. Hvis huset er mindre godt isoleret, vil der ofte være en bedre varmeøkonomi i at installere et jordvarmeanlæg.
Til gengæld har et system med boligventilationsvarmepumpe den store fordel frem for et jordvarmesystem, at det udover at fungere som et opvarmningssystem også er født som et ventilationssystem. Dermed bliver de samlede anlægsomkostninger en del lavere end ved et jordvarmesystem, med separat ventilationssystem.
Fordele:
Lavere etableringsomkostninger end jordvarmen, og ventilationsanlæg følger med.
Slår to fluer med et smæk, idet det fungerer som både varme- og ventilationsanlæg.
Ulemper:
Stiller krav om god isolering.
Er ikke egnet til ældre, store huse.
Der findes løsninger til enhver type villa, nye som ældre. Og vel at mærke løsninger som ikke kræver den store arbejdsindsats, eller at hjemmet skal ombygges i bedste Georg Gearløs stil. Besparelserne kan tilmed være ganske betragtelige. Så store, at investeringerne til de nye varmesystemer tjener sig ind igen i løbet af få år.
Kodeordet hedder varmepumper. Varmepumper findes i forskellige varianter, men fælles for dem alle er, at de producerer mere energi end de bruger. Ja faktisk helt op til 4 gange så meget energi som de forbruger.
Varmepumper til boligopvarmning er for så vidt ikke nogen ny opfindelse. De første af sin slags daterer sig tilbage til starten af 50érne. Men før verden blev bekendt med begrebet energikrise, var det kun en lille håndfuld pionerer der eksperimenterede med varmepumper. Med de skyhøje energipriser der kendes i dag, er der imidlertid meget mere fokus på billig opvarmning, og varmepumperne har undergået en enorm produktudvikling de senere år. Og den seneste generation af varmepumper er så effektive, at de for alvor er blevet seriøse alternativer til traditionel opvarmning. Eksempelvis er bruttoenergibesparelsen ved anvendelse af varmepumper frem for kondenserende oliefyrsdrift ofte mere end 50 %.
I disse miljøbevidste tider, er det endvidere også værd at notere sig, at den såkaldte CO2 emission er væsentlig lavere ved brug af varmepumper end et traditionelt kondenserende oliefyr.
Især ved nybyggeri er der store besparelser at hente ved at benytte en form for varmepumpe, frem for et varmeanlæg der benytter fossile brændstoffer som olie eller naturgas. Ved nybyggeri er det nemlig muligt, at dimensionere anlægget optimalt i forhold til det valgte opvarmningssystem, som eksempelvis gulvvarme.
Men det betyder bestemt ikke, at varmepumper er uinteressante i eksisterende boliger. Hvis varmesystemet i forvejen står foran en udskiftning, er der stadig alt mulig grund til at overveje en varmepumpe løsning. Ved udskiftning til et varmepumpeanlæg i den eksisterende bolig vil driftsbesparelsen kunne tilbagebetale investeringen på typisk ned til 6 år. Og da varmepumpeanlæg erfaringsmæssigt har en levetid på omkring 20 år, er det en særdeles fornuftig investering.
Men hvilken varmepumpeløsning skal man så vælge til netop ens eget hus? I det efterfølgende kan man læse om egenskaberne ved de forskellige former for varmepumper, og hvilke systemer der med fordel kan benyttes i hvert enkelt tilfælde. Og er man stadig i tvivl kan man kontakte Energi Danmark NRGi, og få lavet en gratis vurdering af hvilket system der passer optimalt til netop ens eget behov. Deres telefonnummer er 87 39 04 04
Jordvarmeanlæg
Enhver der har betrådt udendørs jord i bare fødder en kold december morgen for at hente avisen, ville kunne forsværge, at det skulle være muligt at udvinde varme ved at grave slanger mindre end en meter ned i jorden.
Men det kan det ikke desto mindre. Og tilmed er jordvarme faktisk en af de allermest effektive og billigste opvarmningsmetoder der findes. Det måles ved den såkaldte effektfaktor, der for jordvarmeanlægs vedkommende er over 4. På dansk vil det sige, at anlægget producerer 4 gange mere varme end det bruger. Selv i frostvejr kører jordvarmeanlægget.
Ved et jordvarmeanlæg graves en slange ned i jorden i frostfri dybde af ca. 90 cm. Slangen er fyldt med væske, der opvarmes af jordens varme. Slangens længde varierer efter, hvor stort boligens energibehov er. Jordslangen munder ud i en varmepumpe, der på magisk vis omsætter den lave jordvarmetemperatur til varmt vand, til brug for gulvvarme og/eller radiatorer og varmt brugsvand. Derimod er der i Danmark ikke tradition for såkaldte geotermiske anlæg, hvor jordslanger placeres lodret i jorden i op til 300 meters dybde.
Selve varmepumpen placeres typisk i et bryggers og fylder ikke mere end en stor skabsfryser. Den kræver ingen særlig vedligeholdelse, så man slipper for at rense fyret eller bestille olie, og man skal ikke påfylde brændsel eller brændstof. Jordvarmen er nemlig et lukket system, hvor det er den samme væske, der løber rundt i slangen.
Men anlægget er lidt pebret at installere. Også mere pebret end et oliefyr eller naturgasfyr. Et jordvarmeanlæg til et typisk enfamiliehus koster ca. 75.000-100.000 kr. inkl. moms og installation, hvor et traditionelt anlæg kan gøres for det halve. "Til gengæld kan man altså så fremover glæde sig over en varmeregning på under halve de næste mange år frem i tiden. Derved er merudgiften til installationen af anlægget hurtigt tjent ind igen. Med garanti", fortæller energikonsulent Jørn Kristensen fra Energi Danmark NRGi. Garantien består i, at energikonsulenter fra Energi Danmark NRGi tilbyder at foretage en gratis beregning af din husstands varmebehov. Installerer man derefter et jordvarmeanlæg efter deres dessiner, udsteder selskabet en forsikringsdækket garanti på det fremtidige, lave varmeforbrug. Hvis familiens forbrug overstiger beregningen med over 20%, dækker Energi Danmark NRGi merudgiften de næste 10 år.
Fordele:
Jordvarmeanlæg har den højeste effektfaktor af alle varmepumpeanlæg.
Nem vedligeholdelse
Giver tilstrækkeligt med varme selv i frostvejr
Ulemper:
Forholdsvis høje anlægsomkostninger
Kræver forholdsvis stor have til at grave slanger ned i
Luft til luft anlæg
Det som de fleste mennesker forbinder med en varmepumpe, er et såkaldt luft til luft anlæg, hvor den kolde udeluft trylles om til varm indeluft. Og det gør den på meget effektiv vis. Mange varmepumper har i dag en effektfaktor, der er større end tre. Det vil sige, at varmepumpen leverer tre gange så meget energi, som den bruger. Installeres der en varmepumpe i et elopvarmet hus, vil man altså få varme for godt tre kroner, hver gang man betaler én.
En varmepumpe består af en eller flere indedele og en udedel. Indedelene placeres, hvor varmebehovet er størst. Det vil typisk sige i stuen, gangareal eller i køkken/alrum. Udedelen placeres udvendigt ved huset.
Princippet i en varmepumpe er populært sagt ligesom et omvendt køleskab. Kompressoren i udedelen indsamler og oparbejder den varme, der naturligt findes i luften. Herefter overføres varmen til indedelen, som opvarmer luften i din bolig. Selv om termometeret viser minusgrader, findes der stadig varme i udeluften, som varmepumpen på snedig vis kan udnytte.
På varme sommerdage har man endvidere mulighed for at benytte varmepumpen som et effektivt afkølingssystem. Populært sagt vendes strømmen, så anlægget virker som et airconditionanlæg.
Et luft til luft varmepumpeanlæg er også godt for boliger med brændeovn eller andre tilsvarende energikilder. Her sørger ventilationsanlægget for, at varmen fra brændeovnen bliver fordelt i hele huset.
Fordele:
Anlægsinvesteringen er mindre end ved andre varmepumpesystemer
Er nem at installere også i eksisterende bygninger
Ulemper
Varmepumpesystemet er ikke så effektivt som andre varmepumpesystemer
Ventilatordelen er synlig, og kan virke skæmmende i boligen
Varmegenindvindingsanlæg
Et varmegenindvindingsanlæg kaldes i folkemunde ofte for et genvex anlæg. Og det er et ganske snedigt system, der kombinerer varmegenindvinding med godt indeklima. Et system der er som skabt til de moderne velisolerede huse, som eksempelvis træhuse.
Danskerne er blevet verdensmestre i at isolere. Vi har lært lektien at spare på varmen. Men medaljens bagside er dårligt indeklima. Boligerne er ganske enkelt for tætte. Kondensvand på ruder og i vindueskarme ses ofte i den moderne velisolerede bolig. Det dårlige indeklima skaber basis for allergi og astma betingede lidelser.
Med et ventilationsanlæg slipper man imidlertid for den dårlige luft. Ud med husstøvmider, skimmelsvampe, mikroorganismer, røg og fugtig luft, og ind med den friske luft. "Hvis den dårlige luft ikke kan komme ud af huset, er det til skade for både helbred og bolig. Det kan give mange ubehagelige gener lige fra irritation i øjne, næse og hals til træthed, utilpashed og kvalme.
Hvis man vil bo i et sundt indeklima, er ventilation nødvendigt", forklarer Energikonsulent Jørn Kristensen fra Energi Danmark NRGi.
Med et ventilationsanlæg lukker du ikke bare den varme luft ud til fuglene. Ventilationsanlægget opsamler varmen i den bortventilerede luft, og bruger energien herfra til at forvarme den nødvendige friske luft der tilføres huset. Alt i alt genindvinder et ventilationsanlæg ca. 80 % af den varme, som ville være tabt, hvis man havde et anlæg uden varmegenvinding.
Det almindelige ventilationsanlæg med varmegenindvinding anvendes i alle eksisterende og nye boliger der har, eller tænkes at få problemer med indeklimaet. Opvarmningen af boligen foregår med et separat varmeanlæg, og ventilationsanlægget skaber det gode indeklima.
Fordele
Skaber et optimalt indeklima ved udluftning, uden at tabe meget varme derved
Ulemper:
Der er behov for supplerende varmeanlæg
Boligventilationsvarmepumpe
En boligventilationspumpe er i virkeligheden et ventilationsanlæg, der er kombineret med en varmepumpe. Og det er ganske smart, fordi den varme indeluft kan omsættes til varmt vand, til brug for gulvvarme og/eller radiatorer og varmt brugsvand.
Dermed forbedres økonomien ganske betragtelig i systemet, i forhold til et traditionelt varmegenindvindingsanlæg. Med en effektfaktor på op til 3, kan anlægget producere op til 3 gange så meget energi som det bruger. Og som udgangspunkt behøver man ingen anden opvarmningskilde, hvis man installerer en boligventilationsvarmepumpe.
Kun ved ekstremt lave temperaturer, er der behov for supplerende opvarmning af vandet, hvilket typisk sker med en el-patron. "Det er et utrolig velfungerende varmesystem. Også ved udetemperaturer på helt ned til minus 12 grader, fungerer anlægget" fortæller salgsansvarlig Niels Peter Skov fra Vølund Varmeteknik. "Vi anser det for at være fremtidens varmeanlæg når kravene til boligens isolering og tæthed stiger."
Dermed løfter han også sløret for en vigtig faktor ved en boligventilationsvarmepumpe. Nemlig isoleringen. Huset skal være tilstrækkeligt velisoleret, for at få fuld af glæde af systemet. Og dermed er systemet som skabt til de nyere huse, med høj isoleringsgrad, som ikke mindst kendetegner nybyggede træhuse. Hvis huset er mindre godt isoleret, vil der ofte være en bedre varmeøkonomi i at installere et jordvarmeanlæg.
Til gengæld har et system med boligventilationsvarmepumpe den store fordel frem for et jordvarmesystem, at det udover at fungere som et opvarmningssystem også er født som et ventilationssystem. Dermed bliver de samlede anlægsomkostninger en del lavere end ved et jordvarmesystem, med separat ventilationssystem.
Fordele:
Lavere etableringsomkostninger end jordvarmen, og ventilationsanlæg følger med.
Slår to fluer med et smæk, idet det fungerer som både varme- og ventilationsanlæg.
Ulemper:
Stiller krav om god isolering.
Er ikke egnet til ældre, store huse.
