Pensionisterne har svært ved at betale deres grundskyld
De danske pensionister gældsætter sig i stort omfang for at blive boende i deres bolig. Det er konklusionen på nye tal fra Danmarks Statistik, der viser, at de indefrosne ejendomsskatter stadig stiger.
Ved udgangen af 2015 nåede pensionisternes gæld som følge af indefrossen grundskyld op på et rekord stort beløb på 8,4 mia. kr. Til sammenligning lå gælden på 8,3 mia. kr. ved udgangen af 2014 og på kun ca. 2 mia. kr. tilbage i år 2000.
Pensionisternes gæld til kommunerne er vokset uophørligt fra ca. 2 mia. kr. i 2000 til 8,4 mia. kr. i 2015. Det er en kraftig stigning, og den tyder på, at mange ældre har svært ved at betale regningen, og derfor ser sig nødsaget til at låne pengene, hvis de vil fortsætte med at bo i deres bolig.
Det seneste år er pensionisternes gæld til indefrosne ejendomsskatter fortsat med at vokse. Det gælder selv om den lave rente gør det billigt at bo. Med den udvikling kan man frygte for, hvad der vil ske, når renten på et tidspunkt stiger igen.
Pensionsudbetalingerne vokser ikke, blot fordi grundene bliver mere værd. Derfor er det ikke så underligt, at mange pensionister vælger eller føler sig nødsaget til at indefryse deres grundskyld. De her tal viser, at grundskylden kan være en byrde for mange, og at nogle ældre kan føle, at de har en skattebombe gemt under fødderne.
Det er ikke kun i velhaverkommunerne, at pensionisterne stifter gæld
Stigningen fra 8,3 mia. kr. i indefrossen grundskyld i 2014 til 8,4 mia. kr. i 2015 dækker over, at den samlede gæld til kommunen er steget i 66 kommuner og faldet i 32. Mest bemærkelsesværdigt er det, at gælden er faldet i mange af de typiske velhaverkommuner, mens de største stigninger i de indefrosne boligskatter findes i flere af landets land-og yderkommuner.
Således er det beløb, pensionisterne skylder til kommunen som følge af indefrossen grundskyld, faldet en smule i kommuner som Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Hørsholm det seneste år, selv om grundskylden her udgør mere end 30.000 kr. om året for en gennemsnitlig husejer.
Omvendt er den indefrosne grundskyld steget mest i kommunerne Rebild, Ærø, Jammerbugt, Assens og Sorø, hvor grundskylden kun ligger på 4.000-8.000 kr. om året for en gennemsnitlig husejer.
De kommuner, hvor den indefrosne grundskyld er steget mest det seneste år, er alle kommuner vi normalt betragter som land- eller yderkommuner, og hvor den gennemsnitlige regning til grundskyld er lav. Det er en smule bemærkelsesværdigt, fordi det tyder på, at det ikke er størrelsen på grundskylden, der afgør om regningen er svær at betale eller ikke. I nogle dele af landet kan selv en lille skat, som der ikke hører en indkomst til, være vanskelig.
I genopretningspakken fra 2010 besluttede den daværende regering at hæve renten på indefrossen grundskyld. Det gjorde ordningen væsentligt mindre attraktiv. I dag har pensionisterne således ikke noget økonomisk incitament til at låne penge af kommunen til at betale deres grundskyld med mindre de rent faktisk har brug for dem, fordi deres egen pung er tom.
I 2015 lå renten på indefrossen grundskyld på 1,64 pct. I 49 kommuner er de indefrosne grundskatter vokset med et større beløb end det. Det viser, at flere pensionister i de pågældende kommuner, har valgt at benytte sig af muligheden for at indefryse deres ejendomsskat. Ud af de 49 kommuner kan de 25 betegnes som land- eller yderkommuner, hvor regningen til grundskyld normalt er lav, mens kun 15 er bykommuner. Konklusionen må være, at blot fordi man har hus i en landkommunen, kan man stadig have behov for hjælp til at betale boligskatterne.
