Penge og indeklima får os til at energirenovere
For næsten halvdelen af boligejerne er økonomien afgørende, når de skal beslutte sig for at igangsætte grønne boligprojekter. Indeklima og en fremtidssikring af boligen bliver også prioriteret højt, men pengene kommer klart i første række, viser en rundspørge blandt boligejere.
Det er pengene, der afgør, om der skal ny isolering og nye vinduer i huset eller ej. 48 procent af boligejerne siger i Bolius’ Boligejerundersøgelse, at økonomien er den vigtigste faktor i forhold til at energirenovere huset eller lejligheden. Og næsten hver anden boligejer angiver bedre indeklima og fremtidssikring af boligen som en motivation til at energirenovere.
- Boligejerne er ikke idealister, der kun renoverer for den gode sags tjeneste. Der skal være en økonomisk gulerod, ellers falder interessen. Det ses også ved, at boligejerne tænker på at fremtidssikre boligen – det gælder jo både i forhold til selv at bo i den og i forhold til at kunne sælge den, siger energipolitisk chef i Dansk Byggeri, Camilla Damsø Pedersen.
30 procent af boligejerne peger på miljømæssige overvejelser, mens kun ti procent peger på, at de ønsker at være uafhængige af store energiselskaber og fossile brændstofpriser.
- En ting er, at boligejerne har miljømæssige overvejelser, men om de virkelig er afgørende for, om der skal investeres i ny facadeisolering eller en varmepumpe, det vil jeg godt sætte spørgsmålstegn ved. Samlet set er der flere, der peger på økonomiske fordele som fx at fremtidssikre boligen, bedre salgspris og udsigten til ikke at tabe penge, siger Camilla Damsø Pedersen.
I dag kan boligejere trække udgifter på op til 12.200 kroner til arbejdsløn til grønne investeringer fra i skat via håndværkerfradraget, ligesom også energiselskaberne giver tilskud til visse energibesparende tiltag i boligen. Men 25 procent af boligejerne siger i spørgeundersøgelsen, foretaget af YouGov for Dansk Byggeri, at de har energirenoveringsprojekter, som de vil gennemføre, hvis det var muligt at få et tilskud eller fradrag på op til 50.000 kroner.
- Det viser igen, at økonomien er afgørende. Hvis vi gerne vil have flere boligejere til at spare på energien, så bør vi hæve håndværkerfradraget til 25.000 kroner årligt. Samtidig kan man gøre det muligt at spare fradraget op ved større energirenoveringsprojekter, så man fx kan bruge tre års fradrag på en gang. Det vil uden tvivl få flere boligejere til at spare på energien og give sundere boliger, siger Camilla Damsø Pedersen.
