Pas på rentefælde
Hos nogle realkreditinstitutter kan man finde en boligkassekredit til en meget lav rente. Men hvis man ikke passer på, er det en rentefælde
Hos BRFKredit har man et ret godt produkt på hylderne. Det hedder Boligkredit, og er, som navnet antyder, en boligkassekredit. Herigennem har man mulighed for at få en kassekredit med sikkerhed i sin faste ejendom med en variabel rente på helt ned til 1,68 procent. Og det placerer BRFKredit som landets ubetinget billigste udbyder af en boligkassekredit.
Men ikke alt er fryd og gammen. For den lave rente gælder kun, hvis lånet ydes indenfor 60 procent af boligens værdi. Kommer man til at overskride denne grænse med blot en enkelt krone hedder rentesatsen i stedet 2,43 procent. Stadig en pæn lav rente. Men problemet er, at det vil være hele lånesummen, der nu pålægges en rente på 2,43 procent, og ikke kun det beløb der overskrider de 60 procent.
Og det betyder, at den reelle forrentning af den marginale lånesum pludselig bliver tårnhøj. Har man eksempelvis en bolig til en vurderet værdi på 1.000.000 kr., koster det 10.080 kr. i årlig rente at belåne 60 procent af værdien - svarende til 600.000 kr. - med en boligkassekredit hos BRFKredit. Belåner man i stedet ejendommen med 61 procent - svarende til 610.000 kr. - hedder rentebetalingen 14.823 kr. Med andre ord betaler man reelt set 4743 kr. i rente for at låne de sidste 10.000 kr., svarende til en rente på 47,43 procent.
Endnu værre bliver det, hvis man kommer op over en lånegrænse på 80 procent. Så stiger den nominelle rente til 6,18 procent for hele lånesummen. For den førnævnte boligejer betyder det, at forskellen mellem at låne 800.000 kr. og 810.000 kr. er en rentebetaling på hele 30.658 kr., svarende til en rente på 306,58 procent. Folk er blevet puttet i fængsel for mindre end det.
Det er da heller ikke et princip, som BRFKredit følger, når de opkræver bidragssatser for deres realkreditlån. Her er også differentierede satser afhængigt af belåningsintervallet, men disse satser ligger fast, uanset hvor meget den samlede belåning udgør.
Men selvom renteprincippet bag boligkassekreditten kan have nogle uheldige, og uden tvivl utilsigtede, konsekvenser, skal man ikke nødvendigvis lade sig skræmme væk fra produktet af den årsag. For som indledningsvis nævnt, er det faktisk i en lang række tilfælde et ganske fortrinligt produkt, som tilmed ofte vil være at foretrække frem for et almindeligt realkreditlån.