FinansBureauet

Party i provinsen - rentestigning gør udkantsbyer mere attraktive

Stigende renter og stærk boligprisvækst i de største byer betyder, at der kan være næsten 90.000 kr. at spare årligt på boliglånet ved at flytte fra København til en af forstadskommunerne

Party i provinsen - rentestigning gør udkantsbyer mere attraktive

Høje priser og stigende renter kan få danske børnefamilier til at 
flytte fra Århus og København og landets øvrige store byer. 
Siden februar er prisen for et fastforrentet 30-årigt realkreditlån 
nemlig steget fra 44.000 kr. til knap 49.000 kr. årligt efter skat
for et lån på én million, og fortsætter rentestigningerne kan  det 
friste flere familier til at se efter bolig i omegnskommunerne, hvor 
boligpriserne er lavere. 
Store prisforskelle på boliger
Mens et gennemsnitshus på 144 kvm ved udgangen af første 
kvartal 2015 kostede knap 4,1 mio. kr. i Københavns kommune 
kostede samme hus blot 3,1 millioner kroner i nabokommunen 
Hvidovre og 2,3 millioner kroner i Ishøj, som er mindre end 20 
kilometer fra Rådhuspladsen. 
Mange penge at spare ved at flytte
Med det aktuelle renteniveau vil prisforskellen give en årlig besparelse alene på realkreditlånet på 88.000 kr. årligt eller knap 
7.300 kr. om måneden efter skat, hvis en familie køber hus i Ishøj 
frem for København. Flytter familien fra København til Holbæk 
kan de købe et gennemsnitshus på 144 kvadratmeter til 1,4 
millioner kroner eller langt under halvdelen af prisen i København, 
hvilket vil give dem en årlig besparelse efter skat på 131.000 kr. 
årligt.
Husk alle udgifter
Hertil kommer besparelser i grundskyld og ejendomsværdiskat, 
mens familien omvendt kan opleve øget transportudgifter, hvis 
de må pendle til arbejde i København og fx må anskaffe sig en 
bil, som de muligvis har kunnet undvære med en centralt beliggende bopæl i København

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce