Opsparing, omkostninger, sikkerhed og skattely

Det er til stadigvæk relevant at vurdere, hvordan man maksimerer formueafkastet efter skat, transaktionsomkostninger og tillige opnår sikkerhed mod Cypern-lignende indgreb og finanskriser. Nærværende artikel vil give nogle bud på, hvordan man optimerer på disse faktorer.

Skattely-selskaber er det stadigvæk muligt?:
I modsætning til hvad mange tror, er det fuldt lovligt at benytte selskaber i skattely-lande til sine investeringer – også selvom skattelylandene er uden for EU.

Skattelovgivningen sørger dog for, at skattefordelene ved lav-skatteselskaber er nul med mindre man overholder to betingelser.

Første betingelsen går på, at ingen personer direkte eller via nærtstående ejer mere end 50 % af skattely-selskabet.

Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Selskaber der ejes af nærtstående tæller med.

Det er interessant at bemærke, at brødre og samlever ikke anses for nærtstående.

Anden betingelse går på, at skattelyselskabet skal have en reel lokal ledelse. Det indebære, at ledelsen skal være ene-tegningsberettiget til selskabet og sandsynligvis også styre bankkontoen.

Benytter man sig af særlige skattely-foreninger/fonde i stedet for skattely-selskaber, kan man tillige undgå havelåge-beskatningen på aktier, når man fraflytter Danmark. Dermed kan både det løbende afkast og senere udlodning ske helt skattefrit, hvis man på udbetalingstidspunktet opholder sig i det rette land.

Men hvorfor ser man så ikke flere investorer, der slår sig sammen og stifter truste, foreninger og selskaber i lav-skattelande?
Forklaringen skyldes sandsynligvis, at man som investor ikke kender nogle lokale direktører man stoler på, og puljefællesskabet kan giver vanskeligheder, når afkastet skal fordeles.

Man overser, at mange banker og seriøse globale professionelle service providere[1] tilbyder denne direktørservice til selskaber i lav-skatteselskaber – uden der er en reel er en risiko for, at direktøren pludselig løber med alle pengene. Og skulle det alligevel ske, er der fuld erstatning via tegnede forsikringer. Ligeledes kan ejer-aftaler bruges til at sikre den rigtige fordeling af afkastet mv.
Prisen årligt for en ledelse er ca. 50.000 kr. i fast honorar og oveni skal lægges timebetaling på mellem 200 og 800 kr./time. Et beløb på ca. 100.000 kr. vil ofte være tilstrækkeligt til at klare ledelsesfunktionen incl. revision og bogføring i et mindre investeringsfirma. Ejer-aftaler kan typisk udarbejdes af en advokat for omkring 10-30.000 kr.

Hverken kravet om en lokale ledelse eller puljefællesskabet bør være en no-go.  Ønsker man ikke at gå til de meget dyre advokat- og revisionsfirmaer, kan man f.eks. kontakte CPH Revision ApS eller Mentor Tax Accounting SMBA og få råd herom.

Banken og trading platformen til sit lav-skatteselskabet:
I dag er det næsten nemmere at lave en grænseoverskridende fusion mellem to multinationale selskaber end at åbne en bankkonto til et lav-skatteselskab.

Hvidvaskningsreglerne har nået et hysterisk niveau og hertil kommer bankindberetningerne, der nu meget snart skal automatiseres på tværs af landegrænserne. Bankhemmeligheden er definitivt død – og ethvert anløb til urent trav hos kunden får bankerne til at bakke ud.

I dag er der meget få mainstreambanker, der vil give en bankkonto til et lav-skatteselskab, med mindre meget store beløb er involveret, og man er ofte tvunget til at vælge mindre banker, der ikke har en ordentlig trading platform til investeringerne. Men Trading platformen kan så til vælges separat:

Set fra et dansk synpunkt er SAXO-bank i Dubai og London et godt bud på en trading platform. Man får næppe SAXO-bank Danmark til at åbne en trading platform til et Malta-selskab eller andet lav-skatteselskab – selvom det er inden for EU.

United Commercial Credit Union (UCCU) kunne også være en mulighed. United Commercial Credit Union (UCCU) er et nystiftet dansk firma, der er registreret hos det danske finanstilsyn, og som via GKFX i London har fået en white Label MT4 trading platform stillet til rådighed.

Har ikke helt den samme vifte af investeringsmuligheder som SAXO-bank-platformen tilbyder, men til gengæld er gebyrerne og kursskæringen billigere.

EURO Pacific bank er også en mulighed. De benytter en SAXO-bank-platform, og har det rimeligt med de fleste lav-skattelande. Giver mulighed for at investere i fysisk guld.

En ny finanskrise/Cypern-krise på vej:

Finanskrise:

Dirk Bezemer, der er økonomiprofessor ved det hollandske universitet Groningen, besluttede at undersøge hvilke økonomier, der i god tid – og på kvalificeret vis – havde forudset finanskrisen[2].

Listen kom til at indeholde 12 navne, herunder to danske. Det uhyggelige er imidlertid, at økonomerne på listen mener vi går mod en endnu større finansiel krise.

Ifølge disse økonomer er de fundamentale problemer i økonomien ikke løst, men blot midlertidigt udskudt via en kunstig lav rente og pengetrykning mv.

Økonom Steve Keen, der er en af de 12 økonomer på listen, mener der nu er 2 muligheder, hvis den nuværende strategi med lav rente og pengetrykning fortsætter. Enten får vi Japanske tilstande (økonomisk istid) – eller også går det hele i ukontrollabelt overgear med finansielt kollapse til følge.

Cypern-kriser mv.:

Flere frygter en gentagelse af Cypern-krisen, hvor IMF og Tyskland indledningsvist fremlagde et løsningsforslag, hvor alle bankindestående i alle cypernbanker – skulle underlægges en særskat på 40 %[3]. Ikke bare for at redde bankerne, men også for at afvikle noget af statsunderskuddet.

Den endelige løsning blev væsentlig mindre dramatisk, men frygten har sat sig. Tillige frygter man, at hvis der kommer en ny global finanskrise, vil politikkerne også angribe privates aktiedepoter og pensionsordninger.

Den International Monetary Fund har f.eks. foreslået, at man indfører et 10 % haircut på al opsparing for at nedbringe statsgælden.
Ros Altman har på sin blog udarbejdet en liste over regeringer, der i nyere tid har plyndret privat pensionsopsparing.[4]

Listen lyder således:

Årstal	Land	Bemærkninger
2013	Polen	I 2013 konfiskerede Polen næsten 50 % af privat pensionsopsparing, der ellers var placeret hos hæderkronede firmaer som Alianz, AXA og Geberali.
2012	England	Royal Mail pension blev plyndret for 24 mia £
2011	Portugal	Konfiskerede aktiver fra de store banker, der var øremærket til private pensioner
2010	Ungarn	Nationaliserede for 14 mia. Dollars fra private pensionsdepoter
2010	Frankrig	Tog 33 mia. EURO fra den Nationale Reserve Pensionsfond, der ellers var reserveret til pensionsudbetalinger I 2020-2040.
2010	Irland	Fjernede 2,5 mia. EURO fra den National Pension Reserve Fund
2010	Portugal	Nationaliserede aktiverne i den pensionsfond som Telecom havde oprettet

 
Måske burde man tilføje Spanien, der i 2013 tvang den spanske sociale pensions fond til at købe spanske statsobligationer med den effekt, at ved udgangen af 2013 var 97 % af midlerne placeret heri. Og Grækenland, hvor skattemyndighederne i 2012 – uden forudgående varsel – konfiskerede bankindestående og værdipapirdepoter i Græske banker for personer, der var under mistanke for skattesnyd. Altså tag først og spørg bagefter.

Problemer er derhen, at når den næste krise kommer, tør man næppe igen løse problemet med endnu mere pengetrykning og rentenedsættelse, da det kan true hele pengesystemet. En mere nærliggende mulighed er derfor et Cypern-lignende indgreb, men mere målrettet på de riges pensionsformuer og værdipapirdepoter.

EURO-krisen:

Dertil kommer den generelle EURO-krise, hvor flere økonomer forudser et sammenbrud i euroen. Den politiske risiko skal ikke undervurderes.

En verdensomspændende formueskat:

De vestlige økonomier er kendetegnet ved en konstant øgning i pengemængden.
Den 15. maj 2014 kunne Information således påpege, at siden 1991 er pengemængden i Danmark mere end firedoblet – og det er tilsvarende i andre vestlige lande.  

Øgningen i pengemængden skaber prisinflation på aktiver som ejendomme, aktier og guld mv., der fortrinsvis ejes af de rige. Økonom Thomas Piketty kunne påvise, at de rige tjener mere på passive prisstigninger i kapitalgoder end på egentlig produktivt arbejde. Passive investeringsgevinster overstiger faktisk nu samtlige indtægter ved produktivt arbejde.

Der er imidlertid ingen udsigt til, at politikkerne vil bremse pengevæksten – tværtimod. Derimod er det mere end sandsynligt, at politikkerne vil inddrive de riges inflationsgevinster via en formuebeskatning – og den automatiske udveksling af bankoplysninger og skatteoplysninger på tværs af grænserne, der for alvor kommer i stand i 2015, gør det endnu mere sandsynligt.

I øjeblikket er pensionsformuer underlagt en 15%-afgift på afkastet, uanset størrelsen af formuen. Det er særdeles nærliggende at antage, at dette vil ændre sig i den nærmeste fremtid.

Særlige forholdsregler, hvis man er selvstændig erhvervsdrivende:

Der er ingen tvivl om, at vi vesten er gået fra en forbrugerstyret kapitalisme til en politikerstyret kapitalisme med dertilhørende bureaukrati.

Ugebrevet A4 kunne således den 17. august 2012 afslører, at i 2011 nåede mængden af nye love, cirkulære og bekendtgørelser op på 6 kilometer, hvis man ellers printede det ud på A4-papir, og lagde det ved siden af hinanden.
De samlede omkostninger til at administrere system-Danmark er således accelererende stigende.
 
Mens lønmodtagere er rimelig forskånet for at blive ramt at denne bureaukrati-jungle, gælder det ikke for erhvervsdrivende, der får den fulde byrde heraf.  Den samlede mængde af love mv., der regulerer erhvervslivet fyldte 11 kilometer i 2012 – og chancen for at snuble i nogle af reglerne kan få alvorlige konsekvenser. Det er derfor vigtigt at have et økonomisk sikkerhedsnet uden for Danmark.

Beskyttelses-strategier:

Truste, fonde og selskaber i lav-skattelande handler ikke kun om at minimere skatten, men også om at beskytte sig mod politikkere, der i stigende grad har ryggen mod muren.

Finansguruen James Turk, der i 2004 skrev bogen The collapse of The Dollar, og forudså finanskrisen, har i sin nye bog for 2013 ”The Money Bubble”, opremset diverse beskyttelsesstrategier.

Strategien er klar. Men skal holde sig væk fra finansielle aktiver og Investere i ejendomme, guld, sølv og kunst mv., og gør det via offshore selskaber/trust placeret i lande, der kan modstå pres fra vesten, og som er sikre stabile lande. Lande som Singapore, Hongkong og Dubai anbefales.

Derudover anbefales det, at man undgår banker, så meget som det nu er muligt. Skal man købe guld skal det være fysisk guld, og det skal ikke opbevares af en bank. Han anbefaler f.eks. Singapore freeport, der er et fysisk sikkert sted, og med meget få indberetningspligter til myndighederne.

Skal man købe aktier, skal det være i de sikre lande, og det skal være i firmaer, der ikke har meget gæld og som producerer ydelser, der ikke er konjunkturfølsomme.

Konklusion:

Konklusionen må blive, at man som investor skal slå sig sammen med andre investorer, og herefter gå til en professionel rådgiver. EU-retten giver utrolige gode muligheder for lovlig skatteplanlægning, og det vil tåbeligt ikke at udnytte disse muligheder.

Derudover vil det næppe være klogt at ignorere de økonomer, der ser meget pessimistisk på økonomien. Og man er nok meget optimistisk, hvis man tror, der ikke i den nærmeste fremtid bliver politisk flertal for en formueskat.