FinansBureauet

Nye ugetal: Starten af december bød på fortsat faldende aktivitet på boligmarkedet

Nye ugetal fra Boligsiden viser, at sidste uge (uge 48) bød på færre solgte boliger og færre nye boliger til salg. Det er tredje uge i træk, at aktiviteten på boligmarkedet falder.

Der blev solgte færre boliger i landet og sat færre til nye boliger salg i sidste uge (uge 48)

Det fremgår af Boligsidens nye ugetal, som viser, at der blev solgt 1.376 boliger i sidste uge (uge 48), hvilket svarer til 148 færre solgte i forhold til det samlede boligsalg i uge 47.

Samtidig blev der sat 1.975 nye boliger til salg i uge 48, hvilket er 67 færre end i uge 47.

Tallene betyder, at aktiviteten på boligmarkedet er faldende for tredje uge i træk.

”Det er ikke overraskende, at aktiviteten på boligmarkedet fortsætter med at falde. Julen står for skud, og det betyder, at mange danskere derfor ikke fokuserer på bolighandel. Det er også helt normalt, at boligmarkedet skruer ned i tempo fra efterårssæsonen og hen over de kolde vintermåneder, og først skruer op igen med forårets komme,” siger Birgit Daetz, boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Hun fortsætter:

”Forventningen er, aktiviteten falder yderligere. Dog er det værd at have de nye boligskatteændringer fra 2024 in mente. Boligskatteændringerne kan nemlig påvirke boligsalget og antallet af nye boliger til salg på markedet. Det interessante bliver, hvor høj grad boligskatteændringerne fortsætter med at skabe bølger på boligmarkedet, inden 2023 rinder ud.”

Se udviklingen i antallet af solgte boliger i uge 48 her:

Boligtype

Antal solgte uge 48 2023

Ugentlig ændring (tal)

Ændring ift. gns. uge 48 2015-2019

Villaer/rækkehuse

829

-54

-5%

Ejerlejligheder

320

-31

-15%

Sommerhuse

109

-34

-23%

Alle boligtyper*

1.376

-148

-11%

Tabellen viser, hvor mange boliger der blev solgt i uge 48. Dertil fremgår den ugentlige ændring fra uge 47 til uge 48 2023 i konkrete tal samt den procentuelle ændring, når uge 48 2023 og gennemsnittet for uge 48 i perioden 2015 til 2019 sammenlignes. *Alle boligtyper dækker over villaer, rækkehuse, ejerlejligheder, sommerhuse, kolonihaver, andelsboliger, landejendomme, helårsgrunde, fritidsgrunde, villalejligheder og lystejendomme. Kilde: Boligsiden

Se udviklingen i antallet af nye boliger til salg i uge 48 her:

Boligtype

Antal nye tal uge 48 2023

Ugentlig ændring (tal)

Ændring ift. gns. uge 48 2015-2019

Villaer/rækkehuse

1.264

7

26%

Ejerlejligheder

367

-77

-5%

Sommerhuse

181

4

54%

Alle boligtyper*

1.975

-67

15%

Tabellen viser, hvor mange nye boliger der blev sat til salg i uge 48. Dertil fremgår den ugentlige ændring fra uge 47 til uge 48 2023 i konkrete tal samt den procentuelle ændring, når uge 48 2023 og gennemsnittet for uge 48 i perioden 2015 til 2019 sammenlignes. *Alle boligtyper dækker over villaer, rækkehuse, ejerlejligheder, sommerhuse, kolonihaver, andelsboliger, landejendomme, helårsgrunde, fritidsgrunde, villalejligheder og lystejendomme. Kilde: Boligsiden.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce