FinansBureauet

Nye ugetal: Flere sætter sommerhuset til salg

Boligsidens nye ugetal viser, at antallet af nye sommerhuse til salg løbende er steget de seneste uger.

I løbet af de seneste uger er der kommet flere og flere til-salg-skilte op i landets sommerhuskvarterer.

Antallet af nye sommerhuse til salg er nemlig steget uge for uge, viser Boligsidens nye ugetal.

Eksempelvis kom der 386 nye sommerhuse på markedet i sidste uge (uge 11), hvilket er 24 flere, end der blev sat til salg i ugen forinden. Det betyder, at antallet af nye sommerhuse til salg foreløbigt ramte årets hidtidige højdepunkt i sidste uge.

”Som regel ser vi en stigning i antallet af sommerhuse til salg, som løbende intensiverer fra årets start og hen mod foråret. For sommerhussælgerne kan der også være meget at vinde på at sætte sommerhuset til salg nu i ugerne op til påske, da mange interesserede sommerhuskøbere som regel plejer at benytte påskedagene til at besøge åbent-hus-arrangementer,” siger Birgit Daetz, boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden, og fortsætter:

”Men selv om antallet af nye sommerhuse til salg følger den sædvanlige udvikling for sæsonen, så ligger niveauet en anelse under normalen fra før de hektiske coronaår. Og vi ved samtidig, at det fortsat er en populær drøm blandt mange danskere at eje eget sommerhus, så hvis man leger med tanken om at sætte sommerhuset til salg, er det en oplagt mulighed at gøre det nu.”

Der blev i gennemsnit sat 14 procent flere sommerhuse til salg i uge 11 i årene 2015-2019, som er den seneste normal på boligmarkedet før coronapandemien.

Det gælder også for boligtyperne villaer og rækkehuse samt ejerlejligheder, at antallet af nye til salg steg i sidste uge sammenlignet med ugen forinden.

Se udviklingen i antal nye boliger til salg her:

Boligtype

Antal nye boliger til salg uge 11 2024

Ugentlig ændring (antal)

Ændring ift. før corona (pct.)

Villaer/rækkehuse

1.626

205

5,7%

Ejerlejligheder

419

44

-18,3%

Sommerhuse

386

24

-13,6%

Alle boligtyper*

2.611

284

-5,5%

Tabellen viser antallet af nye boliger til salg i uge 11 2024. Dertil fremgår ændringen i konkrete tal, når det sammenlignes med antallet af nye boliger til salg i uge 10 2024 (ugentlig ændring) samt det gennemsnitlige antal nye boliger til salg i uge 11 i årene 2015-2019 (ændring ift. før corona). *Alle boligtyper dækker over boligtyperne villaer, rækkehuse, ejerlejligheder, sommerhuse, kolonihaver, andelsboliger, landejendomme, helårsgrunde, fritidsgrunde, villalejligheder og lystejendomme. Kilde: Boligsiden

ANNONCE
Nye ugetal: Flere sætter sommerhuset til salg
Del

Seneste nyt

Annonce