FinansBureauet

Nye ugetal: Boligudbuddet ramte årets hidtil højeste niveau i sidste uge

Boligsidens nye ugetal viser, at der i alt var over 54.000 boliger til salg i Danmark i sidste uge (uge 34). Det er første gang i år, at det samlede boligudbud er på et så højt niveau.

I sidste uge (uge 34) var der for første gang i år over 54.000 boliger til salg rundt om i Danmark.

Det fremgår af Boligsidens seneste ugetal, som konkret viser, at der i alt var 54.038 boliger i udbud i sidste uge.

Det svarer til, at det samlede boligudbud er steget med 292 styks sammenlignet med ugen forinden.

”Som sædvanligt ser vi et stigende boligudbud i ugerne efter sommerferien, fordi dem, der prioriterede feriens goder i sommerperioden, nu begynder at sætte boligen til salg på den anden side af ferien. Derfor er det heller ikke første gang, at vi ser ugerne i sensommeren være blandt højdespringerne i et givent år, når det kommer til det samlede udbud,” siger Birgit Daetz, boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden, og fortsætter:

”Men selv om det samlede udbud af boliger for uge 34 er det hidtil højeste for i år, så er der stadig tale om et forholdsvist lavt udbud i et historisk perspektiv. Sammenligner vi eksempelvis det samlede udbud for uge 34 med gennemsnittet fra årene før corona, ligger det aktuelle udbud 22 procent under.”

I årene 2015-2019 før corona var der i gennemsnit 69.000 boliger til salg i uge 34.

Lidt flere nye boliger til salg

Ser vi på tilstrømningen af nye boliger til salg i sidste uge, kom der i alt 2.294 nye boliger til salg, hvilket er 71 flere, end det var tilfældet i ugen forinden. 

Heraf blev der eksempelvis sat 1.427 nye villaer og rækkehuse til salg i uge 34, hvilket er fem styks flere end i uge 33.

For ejerlejlighederne landede antallet af nye til salg i sidste uge på 446 styks – 35 flere end i ugen forinden.

Og for sommerhusene lød tilstrømningen af nye til salg i sidste uge på 217 styks, som er blot tre flere end i uge 33.

”Der er primært to ting, der kan forklare et stigende udbud; at der kommer flere boliger til salg, og/eller at der bliver solgt færre boliger,” forklarer Birgit Daetz og fortsætter:

”Vores ugetal viser samtidig, at der generelt set er blevet solgt lidt flere boliger i uge 34 end i uge 33, og det – i kombination med lidt flere nye boliger til salg – indikerer, at der sker en regelmæssig udskiftning i det ellers stigende udbud. Dermed synes der på flere punkter at være mere aktivitet på boligmarkedet efter sommersæsonens sædvanlige dvale.” 

Så mange boliger blev sat til salg i uge 34:

Boligtype

Antal nye boliger til salg uge 34 2023

Antal nye boliger til salg uge 33 2023

Antal nye boliger til salg uge 34 2023 gns. 2015-2019

Ugentlige ændring (tal)

Ændring ift. gns. 2015-2019 (pct.)

Villaer/rækkehuse

1.427

1.422

1.288

5

11%

Ejerlejligheder

446

411

505

35

-12%

Sommerhuse

217

 214

230

3

-6%

Alle boligtyper*

2.294

2.223

2.277

71

1%

Tabellen viser, hvor mange nye boliger der blev sat til salg i uge 33 og 34 2023 samt gennemsnittet for uge 34 i 2015-2019. Dertil fremgår den ugentlige ændring fra uge 33 til uge 34 2023 i konkrete tal samt den procentuelle ændring fra uge 34 2023 og uge 34 2015-2019. *Alle boligtyper dækker over villaer, rækkehuse, ejerlejligheder, sommerhuse, kolonihaver, andelsboliger, landejendomme, helårsgrunde, fritidsgrunde, villalejligheder og lystejendomme. Kilde: Boligsiden

Så mange boliger blev solgt i uge 34:

Boligtype

Antal solgte boliger uge 34 2023

Antal solgte boliger uge 33 2023

Antal solgte boliger uge 34 gns. 2015-2019

Ugentlige ændring (tal)

Ændring ift. gns. 2015-2019 (pct.)

Villaer/rækkehuse

964

882

934

82

3%

Ejerlejligheder

342

285

391

57

-13%

Sommerhuse

175

191

203

-16

-14%

Alle boligtyper*

1.614

1.480

1.706

134

-5%

Tabellen viser, hvor mange nye boliger der blev sat til salg i uge 33 og 34 2023 samt gennemsnittet for uge 34 i 2015-2019. Dertil fremgår den ugentlige ændring fra uge 33 til uge 34 2023 i konkrete tal samt den procentuelle ændring fra uge 34 2023 og uge 34 2015-2019. *Alle boligtyper dækker over villaer, rækkehuse, ejerlejligheder, sommerhuse, kolonihaver, andelsboliger, landejendomme, helårsgrunde, fritidsgrunde, villalejligheder og lystejendomme. Kilde: Boligsiden

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce