Nye ugetal: Antallet af nye boliger til salg rammer laveste niveau i år
Boligsidens seneste ugetal viser, at der i sidste uge (uge 47) blev sat 1.428 nye boliger til salg i alt. Det er det laveste antallet nye boliger til salg i år opgjort på ugebasis.
Det tyder på, at boligsælgerne er blevet mere tilbageholdende end tidligere.
I hvert fald viser Boligsidens seneste ugetal, at der i sidste uge (uge 47) blev sat 1.428 nye boliger til salg, hvilket er det laveste antal nye boliger til salg på ugebasis i år.
Det er fjerde uge i træk, at antallet af nye boliger til salg er dalende.
Eksempelvis er der tale om et fald på 14 procent sammenlignet med tallene for uge 46, hvilket i konkrete tal svarer til 236 færre nye boliger til salg.
Der er desuden tale om en generelt lav tilstrømning af sælgere, når vi sammenligner den seneste uges udvikling med tidligere år.
Blandt andet kom der før corona i årene 2015-2019 i gennemsnit 1.861 nye boliger til salg på markedet i uge 47, hvilket er 23 procent mere, end det er tilfældet samme uge i år.
”Der begynder at tegne sig et billede af, at et stigende antal boligsælgere har et behov for at afvente situationen, indtil boligmarkedet igen stabiliserer sig. På kort tid er der sket meget i samfundsøkonomien, som også har forankret sig i boligmarkedet,” siger Birgit Daetz, boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.
”I første omgang blev boligkøberne påvirket, fordi de nu kan låne mindre end tidligere som følge af den økonomiske situation, og derfor bliver der også købt færre boliger. Det er der nu flere af boligsælgerne, som tager bestik af. For nogle betyder det prisjusteringer og større nedslag, mens det for andre kan betyde, at de foreløbigt venter med at sætte til salg,” tilføjer hun.
Samtidig pointerer Birgit Daetz, at handelsaktiviteten på boligmarkedet plejer at falde denne tid på året.
”Vi går en tid i møde, hvor aktiviteten på boligmarkedet generelt daler i takt med, at julehøjtiden nærmer sig, og folk har travlt med andre gøremål. Det gælder også for aktiviteten blandt sælgerne,” siger hun.
Færre nye boliger på markedet på alle boligtyper
Det er hovedsageligt antallet af nye villaer og rækkehuse til salg, som er faldet i uge 47 sammenlignet med ugen forinden.
Således kom der 928 nye huse til salg i sidste uge, hvilket i konkrete tal er 151 færre, end det var tilfældet i uge 46.
Antallet af nye boliger til salg er ligeledes faldende for både lejligheder og sommerhuse, som er faldet med henholdsvis 14 og 16 procent fra uge 46 til uge 47.
Det samlede boligudbud synes at falde
På baggrund af ugetallene for uge 46 skrev Boligsiden i sidste uge nyheden om, at det samlede boligudbud for første gang i mange måneder var faldende.
Nu er der igen i uge 47 tale om et fald i det samlede boligudbud. Konkret var der i alt 48.557 boliger til salg i uge 47, hvilket er 208 færre boliger på markedet i forhold til uge 46.
Udviklingen skal dog tages med et foreløbigt forbehold, lyder det fra Birgit Daetz.
”Da der er tale om ugetal, er det for tidligt til at konkludere noget endegyldigt på baggrund af det faldende udbud. Vi kan endnu ikke se en klar systematik i tallene, men det er uanset en udvikling, der er værd at følge løbende,” siger hun.
Udvikling i antal solgte boliger i uge 47:
Boligtype |
Uge 47 gns. 2015-2019 |
Uge 47 2021 |
Uge 46 2022 |
Uge 47 2022 |
Ændring gns. 2015-2019 til 2022 |
Ændring 2021 til 2022 |
Ændring uge 46 til uge 47 |
Villaer/rækkehuse |
873 |
1.061 |
661 |
676 |
-23% |
-36% |
2% |
Ejerlejligheder |
383 |
370 |
203 |
215 |
-44% |
-42% |
6% |
Sommerhuse |
145 |
150 |
91 |
92 |
-37% |
-39% |
1% |
Alle boligtyper |
1.583 |
1.781 |
1.061 |
1.082 |
-32% |
-39% |
2% |
Tabellen viser, hvor mange nye boliger der er blevet solgt i uge 46 i 2022 samt uge 47 i årene 2021, 2022 og i gennemsnit i 2015-2019. Kategorien alle boligtyper dækker over villaer, rækkehuse, ejerlejligheder, fritidsboliger, kolonihaver, andelsboliger, landejendomme, helårsgrunde, fritidsgrunde og lystejendomme. Kilde: Boligsiden
Udvikling i antallet af nye boliger til salg i uge 47:
Boligtype |
Uge 47 gns. 2015-2019 |
Uge 47 2021 |
Uge 46 2022 |
Uge 47 2022 |
Ændring gns. 2015-2019 til 2022 |
Ændring 2021 til 2022 |
Ændring uge 46 til uge 47 |
Villaer/rækkehuse |
1.081 |
1.180 |
1.079 |
928 |
-14% |
-21% |
-14% |
Ejerlejligheder |
425 |
385 |
317 |
273 |
-36% |
-29% |
-14% |
Sommerhuse |
130 |
124 |
128 |
107 |
-18% |
-14% |
-16% |
Alle boligtyper |
1.861 |
1.898 |
1.664 |
1.428 |
-23% |
-25% |
-14% |
Tabellen viser, hvor mange nye boliger der er blevet solgt i uge 46 i 2022 samt uge 47 i årene 2021, 2022 og i gennemsnit i 2015-2019. Kategorien alle boligtyper dækker over villaer, rækkehuse, ejerlejligheder, fritidsboliger, kolonihaver, andelsboliger, landejendomme, helårsgrunde, fritidsgrunde og lystejendomme. Kilde: Boligsiden