Nye regler for finansiering af ejerboligen
Den 1. november 2015 trådte en ny bekendtgørelse i kraft, som medfører at boligkøbere kun kan få finansieret 95 procent af boligens værdi i bank og realkreditinstitut. Men de nye regler vil kun have beskeden effekt på boligmarkedet.
Den 1. november 2015 blev vilkårene for finansiering og belåning af ejerboliger ændret. Den dag trådte en ny bekendtgørelse i kraft, som forhindrer banker og realkreditinstitutter i at belåne en ejerbolig med mere end 95 procent. Og det vil sige, at boligkøbere fremover selv skal stille med 5 procent af købesummen.
De nye belåningsgrænser fremgår ganske vist ikke direkte af bekendtgørelsen. Her står blot at pengeinstitutterne er forpligtet til at sikre, at kunderne erlægger en passende udbetaling af købesummen. Men af vejledningen til bekendtgørelsen fremgår det, at en passende andel af udbetalingen svarer til 5 procent.
Ved køb af en bolig til 1,5 millioner kroner skal køber altså selv finansiere 75.000 kr. Det kan lyde voldsomt, men reelt kommer det ikke til at have nogen praktisk betydning for langt størstedelen af boligkøberne. De fleste boligkøbere vil således ikke have behov for fuld finansiering af boligkøbet, da de har opsparet friværdi i deres tidligere bolig. Og for førstegangskøbere uden opsparing findes der undtagelsesbestemmelser, som giver bankerne mulighed for at dispensere fra de nye regler, hvis det skønnes økonomisk forsvarligt.
Dermed ligger bekendtgørelsen i virkeligheden fint i tråd med den kreditpolitik som i forvejen bliver ført af de fleste pengeinstitutter. ”Man skal huske på, at bankerne allerede i dag i mange tilfælde kræver en udbetaling på 5 procent og kun tilbyder fuld finansiering, hvis økonomien hos boligkøberen er tilstrækkelig god”, forklarer CEO Preben Angelo fra RealMæglerne.
Et bredt udvalg af boligøkonomiske eksperter har da også udtalt til boligsiden.dk, at den nye bekendtgørelse kun vil have beskeden betydning for boligmarkedet.
Bekendtgørelsen forhindrer ikke, at boligejeren skaffer egenfinansieringen på 5% ved optagelse af lån uden pant i boligen. Og bekendtgørelsen pålægger ikke bankerne at nægte finansiering, selvom de er bekendt med, at udbetalingen også er lånefinansieret. ”Pengeinstituttet har ikke pligt til at afslå finansiering, selvom det er vidende om, at kunden har finansieret udbetalingen et andet sted”, forklarer seniorfagansvarlig Lars Snedker fra Jyske Bank. Udbetalingen kan eksempelvis være finansieret via en kassekredit, som er oprettet forud for boligkøbet. Og selvom renten på en kassekredit typisk er højere end på et boliglån, vil stigningen i den samlede ydelse være begrænset, da det trods alt kun er 5 procent af den samlede lånesum som rammes af den højere rente. I ovennævnte eksempel med en ejerbolig til 1,5 millioner kroner, vil forskellen i nettoydelsen udgøre mindre end 400 kr. om måneden.
|
Månedlig nettoydelse ved køb af ejerbolig til 1,5 millioner kroner |
||||
|
Gamle regler |
Nye regler |
|||
|
Ejerudgift |
2000 |
2000 |
||
|
Realkredit 80% |
4849 |
4849 |
||
|
Banklån 20% |
1619 |
|||
|
Banklån 15% |
1214 |
|||
|
Kassekredit |
794 |
|||
|
Samlet nettoydelse |
8468 |
8857 |
||
Kilde: RealMæglerne Holding. Realkreditlånet er et 30 årigt 3% obligationslån med afdrag. Banklånet er et 20 årigt lån med en rente på 5,5%, og kassekreditten har en løbetid på 10 år med en årlig rente på 10%.
