FinansBureauet

Nye barselsregler på vej. Kan koste i familien på den korte bane, men give kvinderne økonomiske fordele på længere sigt

Arbejdsmarkedets parter har netop fremlagt et enigt forslag om en ny fordeling af barslen efter barnets fødsel. Fra alene at have 2 af de 48 uger øremærket manden, lægges der nu op til en forhøjelse, så både mor og fars øremærkede barsel bliver på 11 uger. Forstået på den måde, at hvis far ikke ønsker eller kan tage 11 uger, så bortfalder retten til ugerne, og de kan ikke overføres til mor. De sidste 26 uger foreslås delt med halvdelen til hver, men kan frit deles som man ønsker det i familien.

Mens nogle kvinder eller familier uden tvivl vil føle det negativt, at man bliver presset til at afgive yderligere 9 barselsuger til manden, så er der med de langsigtede økonomiske briller flere fordele for kvinderne ved, at barselsperioden bliver mere ligeligt fordelt.

Omvendt kan de nye regler også koste penge, idet det fortsat er sådan, at mændene ofte tjener mere end kvinderne, og dermed kan den tabte arbejdsløn i de 9 ekstra uger blive dyrere, når det er manden der skal gå hjemme. Medmindre at faren altså tilbydes fuld løn af sin arbejdsplads i alle 11 uger. Og mon ikke punktet omkring, hvor mange uger man har fuld løn i sin barsel, kan blive essentielt i nogle af de kommende års overenskomstforhandlinger rundt omkring?

Overordnet tror jeg bestemt, at det er en fordel for både mænd og kvinder, at vi får en længere barselsperiode, som er øremærket alene til mændene. Det gør det mere legalt for dem at tage en større del af barslen, det sikrer at kvinderne overgiver mere af barslen til mændene, og endeligt stiller det parterne en smule mere ligeligt – både økonomisk og ift. at få et indblik i, hvordan det er at gå hjemme med sit barn gennem en længere periode.

Tre årsager til, at det ofte er dyrt at gå på barsel

Dels vil man typisk få en indtægtsnedgang i en del af barselsperioden (idet man sjældent har fuld løn i hele perioden), og i samme periode vil der også typisk blive indbetalt mindre til ens pensionsopsparing.

Derudover kan man opleve at blive sat lidt i stå karrieremæssigt, hvilket kan påvirke lønnen i flere år efter barslen, ift. hvis man ikke var gået på barsel. Fx er man måske ikke tilstede på den årlige udviklingssamtale, hvor der tales præstationer og løn, eller man kan måske føle, at man ikke kan tillade sig at bede om en ellers velfortjent lønstigning, når nu at arbejdspladsen skal undvære én i lang tid.

Og endeligt er der en hel del – især kvinder - der vælger at gå på deltid efter barslen.

Det er kombinationen mellem disse 3 ting der gør, at det kan være rigtigt dyrt at få børn.

Dette kan du gøre for at ruste din økonomi til de økonomiske konsekvenser ved en barsel

  • Tænk på, at alt dét gode du har gjort for din arbejdsplads indtil kort før du går på barsel, det er værdi du reelt har tilført, og derfor er der i princippet intet i vejen for at forhandle en velfortjent lønstigning hjem, selvom arbejdspladsen skal undvære dig i et stykke tid om nogle måneder
  • Tag en god snak med din leder omkring dine ambitioner og ønsker til arbejdsopgaver i god tid før du går på barsel. De kvinder og mænd, som klart indikerer, at de kommer tilbage efter barslen fuld af engagement og har lyst til at arbejde videre, dem har man som leder større lyst til at belønne og vente på.
  • Husk at du skal arbejde til du bliver omkring 70 år. Det er faktisk meget sundt at tage nogle pauser i arbejdslivet undervejs – både for at hellige sig noget helt andet, og måske for at tænke over prioriteterne i sit liv. Mange vender tilbage fulde af nye ideer, og mange er også mere effektive end før – de når altså det samme som før, og nu indenfor alm. arbejdstid, idet de gerne vil kunne hente børnene lidt tidligt. Så duk ikke nakken fordi du skal på orlov eller have børn, og nævn også gerne disse fordele for din leder.
  • Udregn hvad barselsperioden reelt vil koste. Både i mindre indtægt, men også afledte effekter, fx mindre indbetalt på pension. Drøft hvordan I bedst dækker det af.
  • Tænk lidt over det med deltid. Overvej om det egentligt er nødvendigt. Fx kan bedsteforældre måske få en hentedag hver uge, eller du kan arbejde fleksibelt 2 dage ugentligt, hvor du kan gå lidt tidligt, men indhente det tabte om aftenen. Det koster mange penge at gå på deltid – både i løntab, mindre pensionsindbetalinger – og så måske også noget ift. karrieremuligheder på den korte bane.
  • Hvis den ene part i forholdet tager det meste af barslen, og måske også samtidig er den der efterfølgende går på deltid, så lav gerne en aftale om, at der fortsat skal indbetales uforandret til pensionsordningen. Eller tænk ind i at lave pensionsægtepagt, hvis der er stor forskel i opsparingen.

Hvad sker der nu

Drøftelserne omkring fordeling af barslen udspringer af et EU-direktiv fra 2019 der tilsiger, at landene senest i 2022 skal sikre 9 øremærkede uger til begge forældre.

Mens mange af partierne støtter op om det forslag som arbejdsmarkedets parter har lagt frem, så ønsker flere af regeringens støttepartier, at de 11 uger skal sættes op til 14 uger. De politiske drøftelser vil derfor fortsætte før en endelig aftale kommer i hus.

Camilla Schjølin Poulsen

Privatøkonom. Ekspert indenfor opsparings- og formueområdet

Investering og Pension

Nykredit Wealth Management

ANNONCE
Del

Seneste nyt

ANNONCE