FinansBureauet

Ny tilstandsrapport: Få det fulde overblik her

Som boligejer har du med allerhøjeste sandsynlighed hørt om tilstandsrapporter. Det lille dokument kan nemlig have en kæmpe betydning for prisen på boligen.

Men hvad er en tilstandsrapport, og hvad skal man holde øje med i den?

Hvad er forskellen på den gamle og den nye tilstandsrapport, der trådte i kraft oktober 2020? Og hvilken betydning har det for dig som køber og sælger?

Det får du svar på i denne artikel, hvor vi også kommer rundt om prisen på en almindelig tilstandsrapport.

Forskellen på den gamle og den nye tilstandsrapport

Den 1. oktober 2020 trådte den nye tilstandsrapport i kraft. Det overordnede mål med reformen af tilstandsrapporten er at gøre det nemmere for forbrugerne at gennemskue bolighandler.

En tilstandsrapport anvender nemlig en karakterskala, der vurderer tilstanden af de forskellige bygningsdele.

De gamle tilstandsrapporter fra før 1. oktober 2020 anvender følgende skala:

                      IB – Ingen bemærkninger

                      K0 – Kosmetisk skade

                      K1 – Mindre alvorlig skade

                      K2 – Alvorlig skade

                      K3 – Kritisk skade

                      UN – Bør undersøges nærmere

Mens de nye tilstandsrapport efter 1. oktober 2020 anvender denne skala:

                      Kritiske skader (rød)

                      Alvorlige skader (gul)

                      Mindre alvorlige skader (grå)

                      Mulige skader

Man er altså gået fra at have 6 forskellige karakterer til blot at have 4. Dermed skal det være lettere for forbrugerne at gennemskue alvorligheden af skaderne — og dermed handle på et bedre oplyst grundlag.

Hvad er en tilstandsrapport?

En tilstandsrapport er en opgørelse over eventuelle fejl og mangler på en bolig. Er der mange skader på boligen, er det for både sælger og køber af stor interesse at få afdækket disse.

Som køber vil en tilstandsrapport således give dig indsigt i, hvor mange penge du kan forvente at skulle bruge på renovering og istandsættelse.

Som sælger vil en tilstandsrapport godtgøre for eventuelle fejl og mangler, og du har dermed “hænderne fri” senere hen. Du har nemlig ansvaret for ejendommens fejl og mangler efter salget — i op til 10 år efter.

Er køber til gengæld blevet gjort opmærksom på skaderne gennem en tilstandsrapport ved indgåelsen af købsaftalen, er det ikke dit ansvar.

Netop derfor er tilstandsrapporten så vigtig.

Hvem udarbejder en tilstandsrapport?

Helt lavpraktisk er det udelukkende en byggesagkyndig, der må udarbejde tilstandsrapporter. Det sker ved, at den byggesagkyndige besøger ejendommen og gennemfører et “huseftersyn”. Her noterer den sagkyndige alle fejl og mangler, som de støder på under eftersynet.

Herudover er det op til sælger at kontakte en byggesagkyndig for dermed at få udarbejdet en tilstandsrapport.

Det er i udgangspunktet frivilligt for dig som sælger, om du ønsker at udarbejde en tilstandsrapport eller ej. Men med tanke på de potentielle skader, du kan komme til at hæfte for — i op til 10 år efter — er det dog en indlysende god idé at få udarbejdet rapporten alligevel.

Hvad skal en tilstandsrapport indeholde?

En tilstandsrapport skal indeholde følgende tre dele, ifølge Erhvervsstyrelsen:

  1. Resultaterne fra huseftersynet gennemført af den byggesagkyndige
  2. Købers bemærkninger til ejendommens fejl og mangler
  3. Oplysninger til ejerskifteforsikring

Der vil sjældent blive udarbejdet tilstandsrapporter for ejerlejligheder. Det skyldes, at den byggesagkyndige dermed skal eftersyne ejerlejlighedens fælleseje også, før rapporten er gyldig. Og det kan være en omstændelig affære.

Hvordan læser man en tilstandsrapport?

Som køber gør du klogt i at undersøge de noterede skader i tilstandsrapporten. Men hvordan skal du som køber forholde dig til de forskellige karakterer i rapporten?

Mindre alvorlige skader er for det meste ikke grund til større bekymring. Hvis der er rigtig mange af dem, bør du dog se lidt mere kritisk på dem.

Skaderne dækker nemlig over forhold såsom afskalning af maling og tapet. Og hvis du for eksempel skal til at male samtlige vægge om, bliver det straks dyrt.

Alvorlige skader vil få konsekvenser for bygningens funktion på længere sigt — efter 2 år eller mere. Skaderne vil også kunne brede sig og dermed forårsage nye skader.

Kritiske skader skal du gerne have udbedret øjeblikkeligt. Kritiske skader vil nemlig medføre, at bygningens funktion på kort tid helt vil svigte.

Det er for eksempel et vindue, der ikke fungerer som redningsåbning. Dermed kan kritiske skader dække over forhold, der leder til livsfarlige konsekvenser for beboerne. 

Hvad koster en tilstandsrapport?

En tilstandsrapport vil typisk koste mellem 3.500-10.000 kr. Det vil dog altid variere fra byggesagkyndig til byggesagkyndig.

Den relativt varierende pris er et resultat af en lovændring, der trådte i kraft tilbage i begyndelsen af 2016. Her besluttede Folketinget at ophæve “maksimalprisreguleringen” for tilstandsrapporter.

Det betyder helt konkret, at der ikke er nogen øvre grænse for, hvor mange penge en byggesagkyndig må opkræve for et huseftersyn.

Dermed er det op til de enkelte byggesagkyndige, hvor meget det skal koste. Dog er branchens interne prisregulering overkommelig, hvorfor du sagtens kan finde et godt tilbud på gyldige tilstandsrapporter.

Gyldigheden for en tilstandsrapport er 6 måneder. Du kan yderligere forny din tilstandsrapport inden for de 6 måneder til en nedsat pris.

Skrevet af Din-bolighandel 

ANNONCE
Del

Seneste nyt