Ny lov styrker retssikkerheden omkring fuldmagter
Folketinget har vedtaget skærpede krav til de fuldmagter, som fx dementramte bruger til at udpege, hvem de ønsker, skal varetage deres interesser, når de ikke selv er i stand til det. De nye krav vil give væsentligt bedre rammer, end det er tilfældet med den nuværende lovgivning – både til den, der er ramt af sygdommen og for familien, som står på sidelinjen, fortæller advokat Malene Warming Nissen fra ADVODAN Tønder/Toftlund.
”De fuldmagtsregler, vi har i dag, giver ikke tilstrækkelig tryghed for hverken den sygdomsramte eller familien. Der er desværre eksempler på, at fuldmagter bliver oprettet efter, at den demente ikke længere er i stand til at handle fornuftsmæssigt, og det er misbrug af de gældende regler”, siger hun og fortsætter:
”Samtidig er det et problem, at det ikke er alle aktører, der anerkender fuldmagterne i den nuværende ordning. Jeg kender flere eksempler på, at eksempelvis bankerne ikke vil godkende fuldmagterne men ofte kræver, at der (også) er udfyldt en særskilt fuldmagt i banken. Det ændrer de nye regler på”, siger Malene Warming Nissen.
Nyt digitalt fuldmagtsystem
Inden den nye lov kan træde i kraft, skal der etableres en digital løsning, som skal håndtere de nye fremtidsfuldmager. Det er endnu uvist, hvornår den digitale løsning er klar og dermed også, hvornår loven træder i kraft.
”Når en fremtidsfuldmagt bliver oprettet i det digitale system, skal den vedkendes for en notar og tinglyses i Personbogen for at være gyldig – ligesom det fx er tilfældet ved oprettelsen af et testamente. Det er med til at sikre, at der kun kan oprettes én fuldmagt pr. person, og samtidig er man sikker på, at det sker efter fuldmagtsgiverens eget ønske og på et tidspunkt, hvor man stadig forstår, at man opretter en fuldmagt. Det vil give større retssikkerhed for de involverede parter”, forklarer Malene Warming Nissen.
Ikrafttrædelse og tilsyn
En femtidsfuldmagt vil ikke automatisk træde i kraft, når den er oprettet.
”For at en fuldmagt kan træde i kraft, skal fuldmagtsgiveren selv bede Statsforvaltningen om det. Er fuldmagtsgiveren ikke i stand til det, kan fremtidsfuldmægtigen anmode Statsforvaltningen om at sætte fuldmagten i kraft. I den forbindelse skal der foreligge lægelige oplysninger om fuldmagtgiverens helbredstilstand, som Statsforvaltningen forholder sig til”, fortæller Malene Warming Nissen.
Når fuldmagten er sat i kraft, vil Statsforvaltningen føre et ”hvilende” tilsyn med den fremtidsfuldmægtige. Det betyder, at hvis der er grund til at tro, at den fremtidsfuldmægtige ikke varetager fuldmagtsgiverens interesser, så kan Statsforvaltningen indlede en tilsynssag. Og i sidste ende kan Statsforvaltningen tilbagekalde eller ændre fuldmagten.
Alle kan oprette en fremtidsfuldmagt
Ifølge Malene Warming Nissen er der ikke noget entydigt svar på, om fuldmagter oprettet efter de ”gamle” regler fortsat er gældende, når den nye lov træder i kraft. Hvis man er i stand til at ændre en allerede oprettet fuldmagt, anbefaler hun derfor at man opretter en ny fuldmagt efter de nye regler. Er man ikke i stand til dette, må man gå ud fra, at den gamle fortsat er gældende, men det er stadig usikkert, om det bliver sådan.
”Jeg vil anbefale, at alle personer – ung som gammel – tager stilling til, om de vil oprette en fuldmagt. Vi kan jo alle blive ramt af en pludselig sygdom, og ingen ved hvordan og hvornår”, lyder det fra Malene Warming Nissen.
Fakta om fremtidsfuldmagter
• En fremtidsfuldmagt skal oprettes i et elektronisk register.
• Alle personer over 18 år, som er i stand til at handle fornuftigt, kan oprette en fremtidsfuldmagt, der kan omfatte både personlige og økonomiske forhold.
• Fremtidsfuldmagten kan sættes i kraft, når fuldmagtsgiveren fx rammes af sygdom, som gør vedkommende ude af stand til at træffe beslutninger selv.
• Når fremtidsfuldmagten er trådt i kraft, bliver den tinglyst i Personbogen.
• En fremtidsfuldmagt ophører automatisk ved fuldmagtsgiverens død.
• Justitsministeren fastsætter, hvornår loven træder i kraft. Datoen er endnu ukendt.
Kilde: Advodan