FinansBureauet

Ny Land Rover Defender - Ikonet er tilbage

Den nye Land Rover Defender, der netop er vist for første gang offentligt på den internationale biludstilling i Frankfurt, respekterer fortiden og peger ind i fremtiden

Dette er den nye Land Rover Defender. Et ikon, der er genfortolket til det 21. århundrede - smart, kapabelt og sikkert for hele familien og i sin helt egen kategori.

Den umiskendelige silhuet er velkendt, men samtidig ny. Den er lige så barsk, som den ser ud, men den er designet med funktionalitet for øje og udviklet for at begejstre. Defenders navn, form og egenskaber er ikoniske, og den kan individualiseres.

Gennem syv årtiers banebrydende innovation har Land Rover gjort sig fortjent til en unik plads i hjerterne hos opdagelsesrejsende, nødhjælpsorganisationer og eventyrlystne familier fra hele verden. Defender har bevist sit værd i verdens barskeste omgivelser og fører dermed ånden videre.

Sammen med Range Rover-familiens uforlignelige luksus og raffinement og de ekstremt alsidige og effektive Discovery SUV'er fuldender den nye Defender Land Rover dynastiet. Model 110 er kun starten på denne modelfamilie, som repræsenterer de mest kapable og robuste 4x4-modeller i verden. Den får snart følgeskab af en kompakt model 90 med kort akselafstand, ligesom et par praktiske modeller til erhvervsmæssig brug vil supplere modelserien i 2020.

Den nye Defender er drevet af en passion og respekt for det originale og leverer skelsættende alsidighed. Avancerede teknologier til kørsel i al slags terræn redefinerer eventyret for det 21. århundrede og er tro mod den pionerånd, som har kendetegnet Land Rover i 71 år.

Emotionelt ladet design

En markant silhuet gør den nye Defender øjeblikkelig genkendelig med minimale udhæng for og bag, hvilket sikrer fremragende tilkørsels- og afkørselsvinkler. Land Rovers designere genopfandt velkendte Defender-kendetegn, så de passer til det 21. århundrede og tilførte den nye 4x4-model et målbevidst lodret udtryk, ligesom den blev udstyret med Alpine Light-ruder i taget samtidig med, at den sidehængslede bagklap og det udvendigt monterede reservehjul, som gør originalen så genkendelig, blev bibeholdt.

Gerry McGovern, Chief Design Officer, Land Rover, udtalter: “Den nye Defender respekterer sin fortid, men er ikke bundet af den. Dette er en ny Defender til en ny tidsalder. Dens unikke personlighed fremhæves af dens markante silhuet og optimale proportioner, som både gør den yderst attraktiv og meget kapabel – en visuelt betagende 4x5, hvis design og tekniske perfektion er kompromisløs.”

Den originale Defenders minimalistiske personlighed er udnyttet i kabinen, hvor strukturelementer og fastgørelser, der normalt ikke er synlige, er blotlagt med fokus på enkelhed og praktiske egenskaber. Innovative funktioner omfatter en gearstang monteret på instrumentpanelet, så der er plads til et valgfrit klapsæde foran i midten. Dette giver plads til tre sæder på tværs af fronten som i de tidlige Land Rover-modeller.

Dermed tilbyder Defender 110 fem, seks eller 5+2 sæder med et bagagerum bag ved anden sæderække på op til 1.075 liter og helt op til 2.380 liter med nedfældet anden sæderække. Defender 90 får plads til seks personer i et køretøj, hvis længde svarer til en kompakt familie-hatchback.

Brugervenlige funktioner omfatter praktiske kontakter og avancerede teknologiske innovationer. Det holdbare gulv med gummioverflade modstår spildt væske under dagligdagens eventyr og enestående ekspeditioner, og resultatet er således et interiør, der er nemt at rengøre. Et stoffoldetag i hele køretøjets længde (ekstraudstyr) giver en følelse af at køre med taget nede. Dermed kan passagerer på anden sæderække i Defender 110 også stå op, når køretøjet holder parkeret, så de får den fulde safarioplevelse**.

Definitionen på holdbarhed

Land Rovers nye D7x-arkitektur (x for ”x”-trem), der er fremstillet til formålet, tager udgangspunkt i en let monocoque-konstruktion i aluminium for at opnå den stiveste karrosseristruktur, Land Rover nogensinde har produceret. Karrosseristrukturen er tre gange stivere end traditionelt konstruerede karrosserirammer, hvilket giver det perfekte grundlag for det fuldt uafhængige affjedringssystem med luft- eller spiralaffjedring, og den understøtter de nyeste elektrificerede drivlinjer.

Den nye Defender har gennemgået mere end 62.000 test, inden teknologien blev godkendt, og chassis samt karrosseriarkitektur er fremstillet med henblik på at modstå Land Rovers Extreme Event-testprocedure – gentagne og langvarige påvirkninger, som er Above and More end den normale standard for SUV-klassen og personbiler.

Under testforløb i udviklingsfasen har prototypemodeller kørt millioner af kilometer i nogle af de mest barske områder i verden – lige fra 50 graders varme i ørkener og minus 40 graders kulde i Arktis til højder på omkring 3.000 meter i Rocky Mountains i Colorado.

En ekspert i verdensklasse både på almindelig vej og i terræn

En skelsættende alsidighed får den nye Defender til at skille sig ud. Permanent firehjulstræk og totrins automatgear, midterdifferentiale og aktivt låsbart differentiale på bagakslen (ekstraudstyr) sikrer, at køretøjet er udstyret med al den hardware, som kræves for at klare sig fortrinligt i blødt sand i ørkenen, den iskolde tundra i Arktis og alle andre steder midtimellem.

Configurable Terrain Response præsenteres for første gang på den nye Defender, og systemet giver erfarne terrænkørere mulighed for at finindstille individuelle køretøjsindstillinger, så de passer til forholdene, ligesom uerfarne kørere kan lade systemet finde de mest passende køretøjsindstillinger til terrænet ved hjælp af den intelligente Auto-funktion.

Den nye karrosseriarkitektur giver en frihøjde på 291 mm og frihøjdevinkler i verdensklasse, så model 110 har tilkørsels-, overkørsels- og afkørselsvinkler på henholdsvis 38, 28 og 40 grader (terrænhøjde). Dens maksimal vadedybde på 900 mm understøttes af et nyt Wade-program i Terrain Response 2-systemet, hvilket sikrer, at føreren kan krydse dybt vand fuldstændig sikkert.

På landjorden hjælper Land Rovers avancerede ClearSight Ground View-teknologi føreren med at udnytte Defenders overlegne egenskaber fuldt ud, idet systemet viser området umiddelbart foran forhjulene, som normalt er skjult af kølerhjelmen, på touchscreenen i midten.

Dermed redefinerer den nye Defender begrebet alsidighed, idet den hæver barren for både robusthed i terræn og komfort ved kørsel på almindelig vej. Køretøjet klarer overfyldte veje i byen, lige så let som den klatrer op ad bjerge, krydser ørkener og modstår lave temperaturer. Dens omhyggeligt optimerede køreegenskaber sikrer både en behagelig køreoplevelse og førsteklasses komfort i al slags terræn.

Kraft og effektivitet

Et udvalg af avancerede benzinmotorer og renere dieselmotorer sikrer, at den nye Defender besidder kraft, kontrol og effektivitet til at klare alle udfordringer, og en Plug-in Hybrid Electric Vehicle (PHEV)-drivlinje supplerer udvalget næste år, så der er udsigt til den lydsvage fremdrift, som elbiler tilbyder.

Ved præsentationen omfatter udvalget af benzinmotorer en firecylindret P300 og en kraftfuld sekscylindret P400 med effektiv Mild Hybrid Electric Vehicle-teknologi. Kunderne kan også vælge mellem to firecylindrede dieselmotorer – D200 og den kraftfulde D240 – hvor begge præsterer en brændstoføkonomi på (7,6 l/100 km) og en CO2-emission på 199 g/km (NEDC-ækvivalent).

Innovative teknologiløsninger understøtter effektiv kørsel - herunder en flad undervogn, som både optimerer aerodynamisk performance (så lav som 0,38 Cd) og beskytter køretøjets undervogn.

Det 21. århundredes teknologi

Den nye Defender er lige så teknologisk avanceret som den er holdbar. Den introducerer Land Rovers nye Pivi Pro-infotainmentsystem. Den næste generations touchscreen er intuitiv og brugervenlig, idet den kun kræver få input for at udføre hyppigt tilbagevendende opgaver, og dens online-design garanterer næsten øjeblikkelig respons.

Derudover løfter den nye Defender teknologien med trådløs software (SOTA) til et nyt niveau med 14 individuelle moduler, som er i stand til at modtage fjernopdateringer. Ved at downloade data, mens kunderne sover eller opholder sig i fjerntliggende lande, bliver den nye Defender bedre med alderen: Elektroniske opdateringer downloades til køretøjet øjeblikkeligt uden forsinkelse og uden behov for at køre hen til en Land Rover-forhandler.

Nick Rogers, Executive Director, Product Engineering, Jaguar Land Rover, udtalter:"Vi har udnyttet Defenders fantastiske egenskaber og minimalistiske, funktionelle interiør til at genopfinde ikonet til det 21. århundrede. Den nye Defender giver os mulighed for at gøre tingene anderledes, at skubbe til grænserne og gøre det utænkelige, uden nogensinde at miste originalens karakter og autencitet. Lige fra begyndelsen fokuserede vi stramt på funktionalitet bag overfladen - lige fra valget af de rigtige materialer til avancerede opkoblingsmuligheder. Resultatet er ikke kun den mest kapable Land Rover nogensinde, men også et helt igennem komfortabelt, moderne køretøj, som folk vil elske at køre i."

Individualiseret til dit liv

Den nye Defender fås med 90- og 110-udgavens karrosseridesign med op til seks sæder i model 90 og muligheden for fem, seks eller 5+2 sæder i model 110. Modeludvalget omfatter Defender, First Edition og topmodellen Defender X, såvel som specifikationspakkerne S, SE, HSE som standard. Med fire tilbehørspakker får kunderne mulighed for at individualisere deres køretøj på flere måder end tilfældet er for nogen tidligere Land Rover. Explorer-, Adventure-, Country- og Urban-pakkerne sætter hver især deres markante præg på Defender med et særligt udvalgt sortiment af forbedringer. Den eksklusive First Edition-model har unikke specifikationer og kan købes hele det første produktionsår.

Kunderne kan også tilkøbe en ny beskyttelsesfilm i satin, så eksteriørfarven bliver endnu mere holdbar. Den bæredygtige og komplet genanvendelige film, som ikke indeholder opløsningsmidler, hjælper med at beskytte mod alt fra skrammer på parkeringspladser til ridser fra tornede buske, og den fås som fabriksmonteret ekstraudstyr i farverne Indus Silver, Gondwana Stone og Pangea Green, hvilket giver en unik, moderne finish, da den beskytter den nye Defenders lak.

Ud over tilbehørspakkerne fås den nye Defender med det største udvalg af individuelt tilbehør, som nogensinde er samlet til en ny Land Rover. Tilbehøret omfatter alt lige fra et elektrisk spil med fjernbetjening, tagmonteret telt og oppustelige, vandtætte markiser til mere konventionelle anhængertræk og tagbøjler.

Felix Bräutigam, Chief Commercial Officer, Jaguar Land Rover, udtalter: “Den nye Defender sættes til salg på 128 globale markeder og opfylder eller overgår de skrappeste emissions- og sikkerhedskrav i verden. Ved at kombinere avanceret teknologi og et holdbart, mekanisk fundament har vi leveret den styrke og karakter, som du kun finder i en Defender. Vores nye 4x4 er udviklet til de eventyrlystne og nysgerrige. Med fire individualiserede udgaver at vælge imellem, to karrosseriformer og et omfattende udvalg af ekstraudstyr og tilbehør vil kunderne kunne individualisere Defender, så den bliver deres ultimative 4x4-ledsager – uanset den enkeltes livsstil.”

Kollektionen Above and Beyond

Mulighederne for at udstyre Defender med tilbehør rækker ud over selve køretøjet, idet kunderne også kan vælge udstyr fra den nye Above and Beyond-kollektion – en kollektion med 24 genstande designet og udviklet i samarbejde med Musto®. Udvalget af performance-artikler til udendørs brug, teknisk udstyr og tilbehør besidder den samme robusthed som det berømte offroad-køretøj, og det omfatter alt fra en hybridjakke, som nemt kan ændres til en vest ved at bruge Quickburst zip-teknologien, til et bælte med en trækstyrke på 6.000 kg.

Man kan også vælge blandt et udvalg af livsstilspakker, som afspejler de tilgængelige pakker til den nye Defender. De grupperer specielt udvalgte sæt, som hver især passer til livet på landet, bylivet, udendørs eventyr og udforskning.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce