Ny Jaguar F-TYPE ser dagens lys
Den nye Jaguar F-TYPE imponerer med potente motorer og endnu skarpere design
Den ideelle balance mellem smukt design, outstanding performance og køredynamik i verdensklasse har altid været kendetegnende for Jaguar F-TYPE. Og nu skrues der op for alle tre parametre.
Den nye F-TYPE stiller med et omfattende motorprogram med både fire, seks og otte cylindrede varianter. Motorer, der levere alt fra 300 til 575 hk. Mindste motor er en turboladet 4-cylindret motor på 300 hk, fulgt af en kompressorladet V6 på 380 hk, en kompressorladet V6 på 450 hk samt en kompressorladet V8 på 575 hk. Sidstnævnte fås kun til den nye F-TYPE R, der i kombination med firehjulstræk levere rendyrket ekstraordinær ydelse i alle gear og under alle forhold. 0-100 km/t tager blot 3,5 sekunder.
Den nye F-TYPE R fortsætter i øvrigt med at sætte standarden for involverende kørefokuserede sportsvogne. Ganske som designet på den nye F-TYPE har udviklet sig, så har den 5.0 liters supercharged V8 motor gjort det samme. Den yder nu hele 575 hk og ikke mindre end 700 Nm drejningsmoment. Det er 25 hk og 20 Nm mere end forgængeren.
Alle er i øvrigt udstyret med samme effektive otte-trins quickshift gearkasse.
Brede dæk og eksklusivt design
Til at kontrollere løjerne står F-TYPE fast på nye 20 tommer hjul. F-TYPE er står i øvrigt endnu bedre fast end før med de specialudviklede Pirelli P Zero dæk (265/35/ZR20 og 305/30/ZR20) mens effektive Carbon Ceramic Matrix bremser med 380 mm og 275 mm skiver for og bag også er standard.
Designmæssigt kendes den nye F-TYPE bagfra på de smallere baglygter, mens fronten er forskønnet med ny kofanger, større grill, ny kølerhjelm og supersmalle Pixel LED forlygter.
I bilen er man omgivet af smukke detaljer, f.eks. de broderede monogrammer i sæderne og på dørpanelerne og "Jaguar Est. 1935"-indgraveringen omkring knappen til åbning af handskerummet - en diskret reference til det år, hvor Jaguar navnet for første gang blev brugt af virksomhedens grundlægger, Sir William Lyons, til en af hans smukke biler, der også præsenterer det ypperste i materialer - lbandt andet Windsor-læder og Noble Chrome, der definerer den nye F-TYPE førerorienterede kabine.
Den er hot hot hot
Den nye F-TYPE er i øvrigt også skabt i en Hot Wheels udgave, der i en skala 1:64 med en perfekt efterligning af den sorte og hvide kamuflage kørte gennem 25 loops, tre utrolige hop og 44 sving på den 232 meter lange orange Hot Wheels-bane, der var lagt ud i studiet.
"Vi er vant til at udarbejde modeller i ler, men at se en 1:64-udgave af den nye F-TYPE med så mange detaljer ræse gennem studiet og præsentere samtlige trin i vores designproces var en virkelig unik oplevelse." Siger Julian Thomson, Design Director, Jaguar og fortsætter: "Som designer og glødende bilentusiast har Hot Wheels-modeller været en del af mit liv siden barndommen. De pirrer fantasien, giver dig mulighed for at eje din drømmebil, og samtidig er de den første mulighed for faktisk at "køre" i en bil.
Det topmoderne Jaguar Design Studio, der lagde plads til den store Hot Wheels bane åbnede i september. For første gang i mærkets 84 år lange historie samler det hele designteamet i ét kreativt område, der er skabt til formålet. Teknologisk set er det verdens mest avancerede designstudie. Det omfatter førende modelleringsrobotter i branchen, virtual reality, en 11 meter lang 4K powerwall og et dobbelt så stort areal som det tidligere område - det giver mulighed for at arbejde på 20 lermodeller i fuld størrelse på samme tid.
Fakta om Jaguar F-TYPE
Jaguar F-TYPE er den ultimative Jaguar sportsvogn. Den har til dato vundet 178 priser, heriblandt World Car Design of the Year.
Jaguar F-TYPE serien byder på et udvalg, man ikke finder andre steder i sportsvognssegmentet - fra den 4-cylindrede indstigningsmodel med baghjulstræk og 300 hk til den firehjulstrukne V8 R med 575 hk.