FinansBureauet

Ny guide styrer virksomheden sikkert igennem livet

Hvis virksomheder skal få succes, kræver det benhårde valg lige fra spædt firma til moden forretning. Derfor har Advodan netop lanceret en gratis e-bog, der guider virksomhedsejere sikkert igennem, når de skal træffe vigtige valg om eksempelvis virksomhedsform, finansiering og generationsskifte. Det skriver Advodan

Ny guide styrer virksomheden sikkert igennem livet

Er enkeltmandsvirksomhed eller interessentskab den bedste form for min virksomhed? Bør jeg etablere en professionel bestyrelse? Og hvornår er det tid til at overveje generationsskifte?

Svaret på disse spørgsmål og mange flere kan virksomhedsejere nu få i den nye e-bog fra Advodan. Her giver advokatkæden 10 tips til sikker virksomhedsdrift – uanset om man er iværksætter, erfaren ejer eller vil overdrage virksomheden til en ny generation.

”Gennem virksomhedens livscyklus kan det være en jungle at finde rundt i de vigtige juridiske valg. Og det er svært at vide, om man arbejder med det bedst mulige set-up for lige netop sin forretning. Med e-bogen ønsker vi at give virksomhedsejerne nem adgang til viden, så de får mulighed for at navigere mellem gode og dårlige juridiske valg at fundere driften af deres virksomhed på,” siger administrerende direktør for Advodan, Morten Arnberg.

Flere gratis værktøjer
Den nye guide er en del af en omfattende vidensportal, som Advodan har lanceret over for virksomhedsejere. Her skal en række værktøjer hjælpe dem til at drive deres forretning på et juridisk sikkert grundlag.

Et online juratjek giver eksempelvis hurtigt svar på, om den nuværende virksomhedskonstruktion er den rette. Og i den interaktive tidslinje kan ejerne få en oversigt over de typiske livsfaser i virksomheden og hvilke problemstillinger, der skal tages stilling til.


 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce