FinansBureauet

Nemmere at finde en to-værelses bolig i Randers

Ny undersøgelse viser, at Randers er en af de byer, hvor det er nemmest at få fat i en af markedets eftertragtede to-værelses lejeboliger.

Akutbolig.dk har undersøgt de boligsøgendes krav til antallet af værelser i deres kommende bolig, og sammenlignet det med udbuddet af ledige et til fire-værelses boliger i landets ti største byer.

Stort udbud af to-værelses boliger

Det danske lejeboligmarked er generelt præget af en stor efterspørgsel på to-værelses lejeboliger. Der er dog godt nyt, hvis det er Randers man søger en to-værelses bolig i. Ser man bort fra Esbjerg, er Randers nemlig den af de ti største byer, hvor det er nemmest at få fat i en to-værelses lejebolig. Hele 45% af de udbudte boliger i Randers i 2018 var nemlig to-værelses lejeboliger. Efterspørgslen er dog fortsat en smule højere end udbuddet, da 51% af de boligsøgende søger disse boliger.

Udbuddet af store boliger er større end efterspørgslen

Markedet ser dog endnu lysere ud, for dem som søger en lejebolig med tre værelser eller mere. I 2018 udgjorde udbuddet af boliger med tre eller flere værelser nemlig på hele 50% af de ledige boliger i Randers, mens efterspørgslen kun sneg sig op på 39%. Randers er derfor oplagt sted til familien, eller de studerende som ønsker en smule mere plads.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce