Når virksomheden skal tage et niveau op
Alle store virksomheder har været der. De starter som små selskaber, og når på et tidspunkt et vist punkt, hvor det kræver investering eller erhvervslån for at kunne tage det næste skridt opad. Men hvilke muligheder er der, og hvad er tendensen indenfor finansiering af virksomheder? Vi tager et kig på det her.
Erhvervsstøtte
Der findes en lang række fonde og incubators, der yder erhvervsstøtte i form af legater, og det er op til den enkelte virksomhed at søge støtte i den fond, der er mest relevant. Mængden af private fonde ligger på ca. 15.000, så der er mange muligheder for at finde den, der passer bedst.
Statslig støtte og EU-støtte er andre muligheder. Her er der tale om alt lige fra mikrolån til støtte i millionklassen, hvilket bl.a. PostNord har modtaget for nyligt. Det skete dog ikke uden at få EU-kommisionen til at kigge en ekstra gang på, om støtten var givet på markedsvilkår.
Bank- og virksomhedslån fra finansieringsselskaber
Når man åbner en lånesag hos en bank, kan det i nogle tilfælde være en længere proces, og har man god tid til at få optaget støtten, er det en god mulighed at låne hos banken. En anden mulighed, der nogle gange kan være hurtigere, er at søge om særlige virksomhedslån gennem dedikerede finansieringsselskaber, som kun har til opgave at hjælpe virksomheder med at oprette finanslån.
Hvad der er billigst, hurtigst og bedst, kan være op til den enkelte sag, og det er derfor en god ide at undersøge alle muligheder, hvis tiden er til det. Et billigere lån, som er hurtigere på kontoen, vil uden tvivl gøre det lettere at tage virksomheden et skridt op.
Crowdfunding
En tendens er det nærmest ikke længere, for i godt et årti har små startups og iværksættervirksomheder fået finansieret sine forretninger ved crowdfunding. Det er i bund og grund en investeringsmulighed, som kan ydes af alle, lige fra private til større virksomheder, der vil skyde mindre beløb i lovende virksomheder eller produkter. Kickstarter, Coop Crowdfunding og Boomerang, er tre af de mange muligheder der findes for crowdfunding af en ny ide eller virksomhed. Indenfor crowdfunding er der tale om flere typer, som f.eks. Reward-, Donation- eller lånebaseret Crowdfunding. Hvilken en af typerne, der kan hjælpe, er afhængig af hvilken ide eller virksomhed, der har brug for finansiering.
Investering
Her er den store gruppe af forskellige muligheder for ydelser af lån og støtte til virksomheder. Vi har tidligere nævnt crowdfunding og inkubatorer, men det er også værd at nævne privat investering, som f.eks mikroinvestering. Til at starte med kan det, som investor, virke som et stort spring at investere i et mindre firma, men på sigt vil investeringen kunne tjene sig selv ind mange gange. Fordeler man sine investeringer, ligesom med aktier, vil der være større sikkerhed for at pengene som minimum tjener sig ind igen.
Fælles for alle løsninger, er dog at der kræves en ide, en retning og løsninger på, hvordan fremtiden skal sikre investorerne at de får en fortjeneste ud af det, de investerer.