Misforståelse om arveret mellem samlevende lever stadig
Mange danskere tror, at samlevende arver efter hinanden, hvis blot de har boet sammen i mindst to år. Men det er ikke tilfældet. Det skriver Advodan.
I 2008 fik Danmark en ny arvelov og i tiden op til, at loven blev vedtaget, var der mange diskussioner i medierne om, hvorvidt der skulle indføres arveret mellem samlevende. Trods diskussionerne blev der ikke indført arveret mellem samlevende. Til gengæld fik man mulighed for at oprette et såkaldt udvidet samlevertestamente, hvor man kan sikre sin samlever næsten lige så godt, som hvis man er gift. Det fortæller advokat og specialist i arveret Vibeke Andersen fra Advodan i Aalborg.
”Jeg møder mange par, som har misforstået reglerne og tror, at der med den nye arvelov fra 2008 blev indført arveret mellem samlevende. Men hvis man ønsker, at ens samlever skal arve, kræver det altså fortsat, at man opretter et testamente, ” fastslår Vibeke Andersen og fortsætter:
”De fleste par blander reglerne om arveretten sammen med pensionsreglerne. Her er der nemlig kommet nye regler omkring begunstigelsesklausuler i ordningerne i relation til samlevere. Men udbetalinger fra pensionsordninger og eventuelle livsforsikringer er som udgangspunkt ikke reguleret af arveloven, hvorfor midlerne ikke fordeles via et testamente”.
Udvidet samlevertestamente
Med et udvidet samlevertestamente kan man begunstige sin samlever til at arve 7/8 af det, der falder i arv efter sig, mens børnene begrænses til kun at modtage 1/8. Denne fordeling er den samme, som hvis man er gift og har oprettet testamente. Opretter man ikke et testamente, arver børnene 100 procent. Har man ikke børn, kan man begunstige hinanden til at arve 100 procent.
Der er imidlertid en række betingelser, der skal være opfyldt, for at man kan oprette et udvidet samlevertestamente, forklarer Vibeke Andersen.
”Man må fx ikke sidde i uskiftet bo eller være separeret fra en tidligere ægtefælle. Man skal have haft fælles bopæl (folkeregisteradresse) i de seneste to år – eller man skal vente, have eller have haft et barn sammen, ” siger hun.
Med et udvidet samlevertestamente får længstlevende også en række skiftefordele. Fx har man ret til at udtage genstande fra afdødes bodel til personligt brug, inden dødsboets aktiver og passiver gøres op. Man har også ret til såkaldt suppleringsarv. Det betyder, at længstlevende, med det vedkommende selv ejer (herunder visse pensioner) og det, der arves, har ret til at udtage 740.000 kr. (i 2017). På den måde kan man begrænse den arv, børnene ellers skulle have haft i tvangsarv.
Opfylder man som samlevende ikke de nævnte betingelser for et udvidet samlevertestamente, kan man stadig oprette et almindeligt testamente og begunstige hinanden på den måde.
Billigere at være gift
Når samlevende med testamente arver hinanden, skal der betales boafgift til staten. Ægtefæller betaler derimod ingen boafgift til staten. Så rent afgiftsmæssigt er det billigere at være gift, påpeger advokaten.
”Samlevende, der har boet sammen i to år på fælles folkeregisteradresse, eller som har fælles folkeregisteradresse i kortere tid og venter, har eller har haft et barn sammen med afdøde, skal betale en boafgift på 15 procent af det, som afdøde efterlader sig ud over bundfradraget på 282.600 kr. (i 2017) i dødsboet. Opfylder man ikke disse kriterier, skal der betales op til 36,25 procent i boafgift af det, som afdøde efterlader sig, ” siger Vibeke Andersen og tilføjer, at alle bør søge professionel rådgivning, når man ønsker at oprette testamente – også før man eventuelt måtte gifte sig, fordi der kan være behov for en ægtepagt.
