Mere tryghed til andelsboligkøberne
Nye regler på andelsboligområdet gør markedet mere gennemskueligt og giver større tryghed, når du køber andelsbolig. Ny lov er netop vedtaget
arthur84/freedigitalphotos
Tirsdag den 4. juni 2013 vedtog folketinget en ny lov, der skal beskytte andelsboligkøbere mod ubehagelige økonomiske overraskelser. De nye regler træder i kraft 1. januar 2014, og vil give købere nemt overblik over andelsforeningens økonomiske forhold. Det betyder, at man som køber meget nemmere kan styre uden om de foreninger, der har en dårlig økonomi.
Samtidig kan man som sælger glæde sig over, at man nu nemt kan præsentere sin andelsboligforening fra den bedste side, hvis regnskabet er i orden.
”Det er en fordel både for køber og sælger. Langt de fleste andelsboligforeninger har jo en sund økonomi, og de kan fremover få lov til at skilte med det. De foreninger der har en stram eller decideret dårlig økonomi må stå frem og tage en åben snak med potentielle købere om, hvad det betyder, hvis man vælger at træde ind i foreningen”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk
Ifølge Ministeriet for by, bolig og landdistrikter vil man som andelsboligkøber ikke bare få præsenteret de vigtigste oplysninger om fx andelsboligforeningens lån, hæftelsesforhold og forestående vedligeholdelsesarbejder, men også få en let forståelige forklaring af oplysningerne med på vejen, så alle kan være med.
Samtidig indføres der en karensperiode på to år for anvendelse af valuar- og offentlige vurderinger. Det er sat i værk for at modvirke spekulation i nystiftede andelsforeninger. Ministeriet skriver: ”Der har været flere eksempler, hvor nystiftede foreninger har fået skrevet værdi op kort efter stiftelsen. Den mulighed bliver nu lukket med karensperioden, som træder i kraft den 1. juli”, og citerer herefter Carsten Hansen, der er Minister for by, bolig og landdistrikter:
”Der har været nogle lidt for dygtige rådgivere, som har givet nystiftede foreninger et forkert indtryk af ejendommens værdi. Det fjerner vi nu mulighederne for ved at indføre krav om, at ejendommens værdi i de første to år skal svare til købsprisen”
Allerede i efteråret sidste år blev det en smule nemmere at være andelsboligkøber. Ejendomsmæglerne begyndte nemlig allerede der at tilbyde flere oplysninger om andelsboligerne. Salgsopstillingerne indeholder nu oplysninger om en såkaldt ”anslået teknisk pris” samt brutto- og nettoudgift, hvor omkostningerne til en standardfinansiering indgår. Det giver købere mulighed for at sammenligne andelsboligerne med de øvrige ejerboliger.
Kilde: Boligsiden.dk