Mangler du penge til boligfornyelsen?
Ønsker om boligfornyelse melder sig sikkert, når du ser tv-programmer som Hammerslag eller Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed. Vi giver råd om, hvordan du får penge til boligfornyelsen.
Detaljerne gør forskellen
Flytter du ind i en nyindkøbt bolig, vil du lægge mærke til alle detaljerne. Både ude og inde vil du registrere alle de ting, som du ikke synes fungerer. Du lægger mærke til de gamle og slidte håndtag på dørene, et par fliser i køkkenet, der slår revner, eller du drømmer om at få sat en ny fransk dør op mellem de to stuer, i stedet for den nikotingule dør, der er der i forvejen. Det kan også være, at du drømmer om forandringer udenfor huset. Et par ekstra træer i haven, et lille fuglebad eller en lukket terrasse, så der er styr på de små børn i familien, når I samles på terrassen om sommeren. I familien diskuterer I sikkert indbyrdes, om det kan betale sig at låne pengene til boligfornyelsen? Det er i dag muligt at få et billigt lån til bl.a. boligfornyelse, så du kan låne pengene med en lav rente, og med en løbetid på flere år. Udgifterne til boligfornyelsen vil føles som en god investering, når boligen er perfekt, og alle mand føler sig hjemme.
Skal boligfornyelsen vises frem på Instagram?
Det bliver mere og mere almindeligt, at et større renoveringsarbejde eller små boligfornyelser lægges til skue for andre på Instagram eller andre sociale medier. Her kan andre boliginteresserede følge med i processen og følge jeres overvejelser om ny gulvbelægning, nye døre, flotte vindueskarme i træ, radiatorskjulere, en ny altan, terrasse eller andet, som forskønner boligen.
Nye fliser eller trægulv?
Det kan være, at du overvejer, om du skal lade det gamle trægulv være.
Eller lægge sildebensparket? Sildebensparket eller mahognigulv er yderst populært, men også dyrt. Her kan det være en god idé at låne pengene. I køkkenet kan der også være mange overvejelser, for et flisegulv er meget praktisk, men har I råd til lige præcis de fliser, som I har forelsket jer i? Har I lyst til at udskifte vinylgulv med flisegulv eller skal det ujævne og billige parketgulv udskiftes med et kvalitetstrægulv, der holder i flere generationer?
Behov for nye rum i boligen
Hvis ikke du har nok rum i boligen, kan du også med få kreative løsninger få fornemmelsen af flere rum i boligen. En bænk, en stor reol eller et hyldesystem kan skabe fornemmelsen af flere rum. En skillevæg kan også være en mulighed. Ellers kan du opdele et større rum ved fx at lægge fliser i et hjørne af stuen og gøre det til læsehjørne/kontor, eller du kan gøre det til et lille legehjørne, hvis børneværelset er lige lille nok. Med et stort blødt tæppe på gulvet, lidt fine malerier med dyremotiver og med et par smarte lamper, der hænger ned fra loftet, får I et lyst og lækkert legehjørne for de små. Det er med at være kreativ, når der ikke er nok kvadratmeter i boligen. Ved hjælp af interiør i høj kvalitet, lækre detaljer og et par enkle møbler, der skaber en naturlig opdeling, kan det lade sig gøre at få de perfekte rammer til både børn og voksne.