Mange ledige job i Europa
1,6 pct. af alle job i Europa er ledige
Nye tal fra Eurostat viser her til formiddag, at 1,6 pct. af alle job er ledige i Europa. Flest ledige job findes i Tyskland, hvor der er 2,9 pct. ledige job ud af det samlede antal job. Skarpt forfulgt af Storbritannen, hvor der er 2,1 pct. ledige job. Færrest ledige job findes i Cypern, men også Polen har få ledige jobs.
Antallet af ledige job er en ny statistik fra Eurostat. I forrige kvartal opgjorde man statistikken til 1,5 pct. Der er således et stigende antal ledige job.
Der er lidt paradoksalt, når vi samtidig har en høj arbejdsløshed. De mange ledige jobs er dels en følge af, det økonomerne kalder skifteledighed dvs. at der er personer der skifter job. Dels en følge af noget strukturelt, hvor de ledige enten ikke har de kvalifikationer, som arbejdsgiverne efterspørg eller at de ledige opholder sig regionalt forkerte steder. Det kalder økonomerne for mis-match på arbejdsmarkedet.
Tænketanken EUROPA har netop offentliggjort en analyse, der viser at der stadigvæk er millioner af mennesker, der har behov for at komme i beskæftigelse for, at vi er tilbage på samme niveau som før finanskrisen. Det sætter dagens tal i perspektiv. Vi kommer således ikke uden om, at der er behov for reformer af det europæiske arbejdsmarked.