FinansBureauet

Mænd shopper mere end kvinder

Mænd shopper mere end kvinder og rundt regnet tre gange så ofte. I hvert fald når det kommer til aktier, og det kan være en farlig strategi, advarer forbrugerøkonom i Nykredit, Johan Juul-Jensen

Mænd shopper mere end kvinder

Det siges, at kvinder shopper mere end mænd, men når det 
kommer til aktiehandel er det omvendt. Mænd er vilde med at 
købe og sælge aktier, og de betaler en høj pris for det. 
Over de seneste 10 år har private investorer i Danmark købt og 
solgt aktier knap 15 millioner gange, og fire ud af fem af alle 
handler er foretaget af mænd. Tager man højde for den højere 
andel af mandlige investorer, svarer det til en handelsfrekvens for 
mænd, der er mellem tre og fire gange højere end kvinders. 
Forsøger at ramme kortsigtede udsving
Hyppige køb og salg af aktier har en pris, dels på grund af spændet mellem købskurs og salgskurs, og dels fordi risikoen for at 
købe og sælge på ugunstige tidspunkter stiger, desto oftere man 
handler. Samtidig betaler man handelsomkostninger, kaldet 
kurtage, og med en gennemsnitlig handelsomkostning på fx 200 
kr. har mænd de seneste år betalt 2,4 milliarder kroner i handelsomkostninger, mens kvinder er sluppet med 600 millioner kr. 
-  Mænd overvurderer typisk deres egne evner og indsigter 
som investorer. De køber og sælger aktier oftere i et forsøg på at ramme kortsigtede udsving og dermed øge deres afkast. For det første koster det penge at handle og 
for det andet er deres fortjeneste lavere, end hvis de blot 
havde siddet på hænderne. Kvinder er bedre til at holde 
fast i en langsigtet investeringsstrategi – og det lønner sig 
lang sigt, siger forbrugerøkonom i Nykredit Johan JuulJensen. 
I følelsernes vold
Den hyppige handelsfrekvens hos mænd er et tegn på, at de i 
højere grad end kvinder er i deres følelsers vold, og det kan være 
et farligt sted at befinde sig, når man investerer. 
-  Når kurserne stiger, har mænd en tendens til at forveksle 
held med investeringskløgt, og når kurserne falder, frygter 
mange, at verden er ved at falde sammen. Om kvinder 
tænker det samme, ved vi ikke, men de reagerer i hvert 
fald ikke på det i forhold til deres investeringer og undgår 
derfor mange af de faldgruber deres mænd havner i gang 
på gang, siger Johan Juul-Jensen. 
Han uddyber, at kvinder generelt undervurderer egne evner, når 
man ser på hvordan de faktisk klarer sig i forhold til, hvordan de 
bedømmer sig selv. Deres ydmyghed hjælper dem måske, fordi de 
ikke foretager samme impulsive og aggressive handler som mænd 
men holder sig til den investeringsstrategi, de nu engang har 
valgt, siger Johan Juul-Jensen.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce