FinansBureauet

Lejlighedsmarkedet vokser også i de mellemstore danske byer

Det er stadig landets største byer, der fylder klart mest på lejlighedsmarkedet i Danmark, men en række af landets mellemstore byer er også begyndt at røre på sig.

Siden 2017 er der hvert år solgt mellem 18.000 og 21.000 ejerlejligheder, men med de mange lejlighedshandler i de første otte måneder af 2021 er der meget, der tyder på, at der i år bliver solgt endnu flere.

Hovedårsagen til det er, at der bliver solgt mange lejligheder i særligt København og Aarhus, men salget i landets mellemstore byer er også buldret frem, viser en ny opgørelse fra Boligsiden. Faktisk drejer det sig om samtlige af de 15 største byer, men i særdeleshed om Hørsholm, Silkeborg og Randers.

I disse byer er salget af ejerlejligheder i de første otte måneder af i år er nemlig væsentligt højere end i samme periode i 2019 – året før corona kom til Danmark.

”Ser vi alene på de 15 kommuner med de største byer i Danmark, er der grøde i lejlighedsmarkedet i dem alle. Det er en afledt effekt af den store aktivitet på markedet generelt, hvor flere handler avler flere handler, og hvor der dermed er ved at opstå nye markeder med lejligheden som et alternativ til huset,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Billigere end i de største byer

De stigende salgstal på lejligheder i de mellemstore byer ligger oven på den tendens, der viser, at der i 2021 har været stor efterspørgsel på huse i nogle af landets billigste kommuner. Begge dele er med til at bygge på fortællingen om, at det er blevet mere populært at bo uden for landets største byer.

”Er du fast besluttet på at bo i lejlighed, er det langt billigere at købe en i Hørsholm eller Randers end i København eller Aarhus. Og der kan det jo også være en tanke, at danskerne med flere hjemmearbejdstimer i arbejdsugen også fremover i højere grad overvejer, om det er afgørende, at der står det ene eller det andet postnummer på adressen,” siger Birgit Daetz.

Én kvadratmeter lejlighed i Hørsholm koster i gennemsnit cirka 36.000 kroner og i København cirka 51.000 kroner. Forskellen er endnu større, når man sammenligner Aarhus og Randers, idet prisen i Smilets By er små 38.000 kroner, mens den i Randers er i omegnen af 10.500 kroner.

Udvikling i lejlighedssalget i landets 15 største byer:

Kommune

Jan.-aug. 2019

Jan.-aug. 2020

Jan.-aug. 2021

Ændring fra 2019-2021

Hørsholm

51

52

99

94,1 %

Silkeborg

61

54

102

67,2 %

Randers

170

212

258

51,8 %

København

3.682

4.283

5.193

41,0 %

Aarhus

1.270

1.308

1.778

40,0 %

Herning

76

86

106

39,5 %

Horsens

100

105

135

35,0 %

Aalborg

634

570

851

34,2 %

Roskilde

242

250

307

26,9 %

Vejle

155

128

187

20,6 %

Odense

390

384

469

20,3 %

Esbjerg

170

158

200

17,6 %

Næstved

130

130

152

16,9 %

Kolding

68

61

76

11,8 %

Helsingør

228

208

239

4,8 %

(På listen optræder de 15 byer i Danmark med de højeste indbyggertal. I tallet for København indgår hele hovedstadsområdet, hvorfor Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Hvidovre ikke indgår på listen, selv om de reelt har flere indbyggere end nogle af de andre byer på listen. Kilde: Danmarks Statistik og Boligsiden.)

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce