Længere til arbejde eller færre kvadratmeter
Danmarks befolkning vokser, særligt i byerne, hvor indbyggerne fremover skal kæmpe om et begrænset antal kvadratmeter. Nogle familier vil vælge at flytte uden for bykernerne og pendle til arbejde i stedet. Fremtidens danskere vil derfor få længere til jobbet eller færre kvadratmeter til sig selv, kommenterer forbrugerøkonom i Nykredit, Johan Juul-Jensen
Ønsker du en lille bolig tæt på alting eller et stort hus langt væk
fra dit arbejde? Det valg vil fremtidens danskere i stigende grad
skulle stille sig selv. Og ifølge ny befolkningsfremskrivning fra
Danmarks Statistik vil de oftest vælge det første.
Fremskrivningen viser en samlet befolkningstilvækst på 520.000
over de næste 25 år, hvor de største byer vil vokse mellem 10 og
30 procent, mens flere landområder vil opleve fortsat affolkning.
Udviklingen vil øget behovet for boliger i byerne og reducere
behovet andre steder, hvilket vil afspejle sig i prispres i henholdsvis op-og nedadgående retning.
- Det er notorisk svært at kloge sig på fremtiden, men
demografien er én af de mere træfsikre discipliner. Alligevel skal man tage fremskrivningen med et gran salt, siger
forbrugerøkonom i Nykredit, Johan Juul-Jensen.
Svært at spå om fremtiden
Han peger på, at besparelsen ved at flytte fra København til fx
Næstved ikke nødvendigvis er særlig stor lige nu, fordi lave renter
betyder, at forskellen i den månedlige ydelse boliglånet er beskeden selv om forskellen i kontantprisen ikke er det. Men stiger
renten vil forskellen på et bolig på landet og en bolig i byen blive
mere markant, og det kan sætte gang i en befolkningsstrøm i
modsat retning af den bevægelse, vi ser i dag.
- Vi taler meget om urbanisering, og at de store byer vil
blive større. Men de færreste er klar over, at der boede
langt flere i København i 1950’erne end i dag. Det ændrede sig med opblomstringen af nye parcelhuskvarterer i
1960’erne, som førte til et markant fald i Københavns
indbyggertal. Og jeg er ikke sikker på at demograferne i
1950’erne havde gennemskuet, at København i det kommende årti vil opleve massiv udflytning. Derfor kan man
heller ikke afvise, at den fremtidige udvikling, teknologisk
eller samfundsmæssig, kan forårsage et lignende knæk på
kurven, siger Johan Juul-Jensen.
Også stigning i antallet af husstande
Det samlede danske mandtal er ikke det eneste, der stiger. Antallet af husstande stiger også, fordi flere forventes at bo alene og
dermed lægge beslag på egen bolig fremfor at dele den med en
eventuel ægtefælle eller samlever. Det er konsekvensen af, at vi
gifter os senere, bliver skilt oftere eller i stigende grad vælger
ikke at stifte familie. Og denne trend er stærkest i byerne, hvor
behovet for boliger vil være så meget desto større. Dels fordi
indbyggertallet stiger, og fordi antallet af husstande stiger endnu
mere.
