Lån i euro - få større fradrag
Der er ikke længere nogen rentefordel ved at optage et realkreditlån i euro. Alligevel kan et lån i euro være det billigste lån, da lån i euro giver større frad
Det er gået voldsomt ned ad bakke for eurolånets popularitet de seneste år. Fra at være den mest populære lånetype overhovedet, er det i dag et fuldstændigt overset låneprodukt.
Årsagen skal uden tvivl findes i den internationale kreditkrise, som har vendt op og ned på mange ting. Hvor Danmark i gamle dage betalte prisen for at stå uden for eurosamarbejdet i form at en højere rente, er situationen i dag lige omvendt. Og det bevirker, at der ikke længere er nogen rentefordel ved at optage realkreditlånet i euro frem for danske kroner - faktisk tværtimod.
Men ikke desto mindre kan der stadigvæk være kontante fordele ved at optage et eurolån frem for et lån i danske kroner. De omkostninger der er forbundet med optagelsen af et lån i euro er nemlig fradragsberettigede. Dette står i skærende kontrast til behandlingen af realkreditlån i danske kroner, hvor det kun er de løbende renter og bidrag, der er fradragsberettigede.
Men ved optagelsen af et eurolån er samtlige omkostninger fradragsberettigede. Det være sig registreringsafgift, tinglysningsafgift, lånesagsgebyr til realkreditinstituttet, kurtager, stiftelsesprovisioner, omkostninger til eventuel fastkursaftale, omkostninger til banken i forbindelse med lånehjemtagelsen, og hvad man ellers kan komme i tanke om af omkostninger i forbindelse med optagelse af et realkreditlån. Alene stempelafgiften beløber sig til 1,5 % af lånebeløbet, svarende til 15.000 kr. pr. lånet million kr., så det er ganske betragtelige fradrag der er tale om.
Træerne vokser dog ikke helt ind i himlen. For det første er det langt fra alle lån der udbydes i euro, men kun enkelte rentetilpasningslån. Og for det andet kan omkostningerne til lånet kun fradrages i takt med at lånet afdrages. Afdrages der 3 % af lånet i et givent år, vil der kunne afdrages 3 % af omkostningerne på selvangivelsen som gevinst/tab på lån i fremmed valuta.
Fradragene vil være forholdsvis små i starten, da afdragene er mindst i starten af låneforløbet. Og her kan man løbe ind i et andet problem, idet der findes en 1.000 kroners bagatel grænse i forbindelse med opgørelsen af gevinst/tab på lån i fremmed valuta. Beløb under den grænse giver ikke fradrag.
Lån i euro er særlig interessant, hvis lånet påtænkes indfriet efter få år - enten i forbindelse med salg af boligen eller konvertering, og ikke mindst hvis lånet er afdragsfrit. I tilfælde af afdragsfrihed afdrages hele gælden på indfrielsestidspunktet, hvorved man undgår at omkostningerne løbende falder under den årlige 1.000 kroners bagatelgrænse.
Omkostningerne i forbindelse med låneoptagelse i euro indberettes ikke automatisk til skattemyndighederne, så hvis skatteyderen ikke selv er opmærksom herpå, går fradragene tabt.
Årsagen skal uden tvivl findes i den internationale kreditkrise, som har vendt op og ned på mange ting. Hvor Danmark i gamle dage betalte prisen for at stå uden for eurosamarbejdet i form at en højere rente, er situationen i dag lige omvendt. Og det bevirker, at der ikke længere er nogen rentefordel ved at optage realkreditlånet i euro frem for danske kroner - faktisk tværtimod.
Men ikke desto mindre kan der stadigvæk være kontante fordele ved at optage et eurolån frem for et lån i danske kroner. De omkostninger der er forbundet med optagelsen af et lån i euro er nemlig fradragsberettigede. Dette står i skærende kontrast til behandlingen af realkreditlån i danske kroner, hvor det kun er de løbende renter og bidrag, der er fradragsberettigede.
Men ved optagelsen af et eurolån er samtlige omkostninger fradragsberettigede. Det være sig registreringsafgift, tinglysningsafgift, lånesagsgebyr til realkreditinstituttet, kurtager, stiftelsesprovisioner, omkostninger til eventuel fastkursaftale, omkostninger til banken i forbindelse med lånehjemtagelsen, og hvad man ellers kan komme i tanke om af omkostninger i forbindelse med optagelse af et realkreditlån. Alene stempelafgiften beløber sig til 1,5 % af lånebeløbet, svarende til 15.000 kr. pr. lånet million kr., så det er ganske betragtelige fradrag der er tale om.
Træerne vokser dog ikke helt ind i himlen. For det første er det langt fra alle lån der udbydes i euro, men kun enkelte rentetilpasningslån. Og for det andet kan omkostningerne til lånet kun fradrages i takt med at lånet afdrages. Afdrages der 3 % af lånet i et givent år, vil der kunne afdrages 3 % af omkostningerne på selvangivelsen som gevinst/tab på lån i fremmed valuta.
Fradragene vil være forholdsvis små i starten, da afdragene er mindst i starten af låneforløbet. Og her kan man løbe ind i et andet problem, idet der findes en 1.000 kroners bagatel grænse i forbindelse med opgørelsen af gevinst/tab på lån i fremmed valuta. Beløb under den grænse giver ikke fradrag.
Lån i euro er særlig interessant, hvis lånet påtænkes indfriet efter få år - enten i forbindelse med salg af boligen eller konvertering, og ikke mindst hvis lånet er afdragsfrit. I tilfælde af afdragsfrihed afdrages hele gælden på indfrielsestidspunktet, hvorved man undgår at omkostningerne løbende falder under den årlige 1.000 kroners bagatelgrænse.
Omkostningerne i forbindelse med låneoptagelse i euro indberettes ikke automatisk til skattemyndighederne, så hvis skatteyderen ikke selv er opmærksom herpå, går fradragene tabt.
