FinansBureauet

Kraftig stigning i tvangsauktionerne

I juni blev der bekendtgjort 302 tvangsauktioner mod 212 i maj. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik her til morgen. Det er en ganske kraftig og noget overraskende udvikling. Renterne er aktuelt lave, beskæftigelsen er stigende og boligmarkedet er i bedring. Derfor er der intet der aktuelt tilsiger, at vi skal have så kraftig en stigning i de bekendtgjorte tvangsauktioner. Procenttal er taknemmelige, når man er på lavt niveau og det er vi stadigvæk, men en stigning på hele 42 procent havde de færreste set komme. Det er der intet i økonomien, der umiddelbart kan forklare. En del af stigningen kommer dog af en sæsoneffekt, idet de faktiske tal kun er steget til 234 i juni fra 216 i maj. Men da der umiddelbart ikke plejer at kommer en stigning af antallet af tvangsauktioner, når der er højsæson på boligmarkedet så giver sæsonkorrektionen en forstærkelse.

Når vi ser på dagens tal må vi huske på, at en enlig svale ikke giver nogen sommer. Her må vi også regne med, at en enkelt lavt flyvende svale ikke giver et tordenskrald. Niveauet for tvangsauktionerne er stadigvæk lavt, ligesom vi må forvente at udviklingen på boligmarkedet aktuelt bør stabilisere der lave niveau eller ligefrem få det til at falde yderligere. Derfor må vi også umiddelbart forvente, at dagens tal måske er præget af et statistiskfænomen. I hvert fald vil det være godt at se nogle flere tal før end, at man maler fanden på væggen for boligmarkedet og boligejernes økonomi. Set i det lys er det også værd at huske på, ser man på udviklingen over de sidste 12 måneder har udviklingen været ganske stabil. Her er der tale om et fald i tvangsauktionerne på 0,6 pct. svarende til 2 auktioner. Vi dog bevæget os over det  gennemsnitlige antal auktioner på 252 i 2016.

Ser man på de enkelte ejendomskategorier i dagens tal, så er der  en stigning i tvangsauktionerne på enfamiliehuse. Der er tale om en stigning fra 139 ejendomme i maj til 158 i juni. For ejerlejligheder er tallet faldet tilbage til 15 i juni mod 21 i maj. For de øvrige ejendomskategorier dvs. grunde, erhvervsejendomme og fritidsboliger er der tale om relativt stabile tal med en svagt faldende tendens, hvorfor der er enfamiliehuse der driver udviklingen i dagens tal. Eneste sted med en kraftig stigning er landbrugsejendomme, men her er niveauet meget lavt. Tallene er således gået fra 2 auktioner i maj til 7 i juni.

Den geografiske udvikling viser, at de flere tvangsauktioner er kommet i Hovedstaden og på Sjælland. Mens det øvrige Danmark har et faldende antal tvangsauktioner. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce