Kortsigtet opsparing koster danskerne millioner
De danske husholdninger reducerede i juli deres indlån i bankerne med i alt 2 mia. kr. ifølge nye tal fra Danmarks Statistik. Faldet dækker over et stort fald i indlån med lang binding og en stigning i indlån med kort binding. Udviklingen har alene siden starten af 2014 kostet danskerne yderligere 24 millioner i mistede renteindtægter
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at danskerne nu har et samlet indlån på 833 mia. kr. trods et lille fald i juli på 1,9 mia. kr. Selv om det svarer til halvdelen af Danmarks BNP, eller knap 150.000 kr. for hver eneste dansker, er det faktisk ikke størrelsen på beløbet, der er det største problem. Problemet ligger derimod i den måde, danskerne vælger at ’’opbevare’’ deres penge på.
Ved udgangen af juli stod der 515 mia. kr. på lavt forrentede konti, og det er 18 mia. kr. mere, end der stod ved årsskiftet. Det omvendte gør sig gældende for højrentekonti såsom tidsindskud, der i samme periode er faldet med mere end 13 mia. kr. til i alt 282 mia. kr.
- Hvis man ser på, hvordan danskerne har placeret deres opsparing i årets første syv måneder, så har langt de fleste valgt at sætte deres penge ind på konti med en kort bindingsperiode. Det giver dem typisk end lavere rente, end hvis du havde sat dem ind på konti med en lang bindings-perioder. Det betyder faktisk, at danskerne alene i år har sagt farvel til yderligere 24 mio. kr. årligt i renteindtægter som følge af deres opsparingsadfærd, siger forbrugerøko-nom i Nykredit. Johan Juul-Jensen.
20-30.000 kr. er nok
For en typisk husholdning bør 20-30.000 kr. være nok til at dække behovet i familiens daglige økonomi, dvs. betale regninger og fx købe et nyt køleskab, hvis det gamle går i stykker. Hvis man ikke står over for at skulle bruge et større beløb i den nærmeste fremtid, bør man kraftigt overveje at gøre noget.
- Den nemmeste, og den måske mest oplagte mulighed, er at flytte en del af pengene fra lønkontoen, hvor renten ofte er meget lav, til en højrentekonto. Hvis man har mod på at binde sine penge i en kortere eller længere periode, kan man opnår en højere rente end på lønkontoen, siger forbrugerøkonomen.
Hvis det ikke er nok, og man har mod på at tage lidt risiko, kan man alternativt kigge på at investere i enten aktier, obligationer eller investeringsforeningsbeviser. Det giver mulighed for et højere afkast, men selvfølgelig også en risiko for tab.
