Konverteringsfesten sparer boligejere for en kvart milliard
Det exceptionelle rentefald i januar kom som en forsinket julegave til danske boligejere. For med åbningen af et fastforrentet 30- årigt 2%-lån var der med ét slag historisk attraktive konverteringsmuligheder for en lang række låntagere. I alt blev der indfriet fastforrentede lån for tæt på 100 mia. kr., som kan give boligejerne en samlet årlig besparelse på 250 mio. kr.
Med en samlet opsigelse af fastforrentede lån på knap 94 mia. kr. stryger lånkonverteringen ved udgangen af januar ind på listen over de største konverteringsbølger nogensinde. For danske boligejere kan det give en samlet besparelse på 250 millioner kroner årligt. Massive rentefald startede konverteringsfesten Det var åbningen af et historisk 30-årigt fastforrentet 2%-lån, som i løbet af måneden bare steg og steg i kurs, der for alvor skabte attraktive konverteringsmuligheder. Således kunne boligejere med 3%-lån, 3,5%-lån og 4%-lån opnå gevinster ved at konvertere deres eksisterende lån. - De massive rentefald de seneste måneder har givet boligejere meget attraktive konverteringsmuligheder, og realkreditinstitutterne har haft travlt. Samlet set kan låntagerne alene med de seneste konverteringer i runde tal se frem til 250 mio. kr. mere mellem hænderne hvert år. Potentiale til endnu mere Selvom en samlet opsigelse på 94 milliarder kr. er historisk højt, er der fortsat stort potentiale for konverteringer. - 2%-lånet blev for alvor attraktivt i slutningen af januar, hvor kursen kom tæt på 100, og mange boligejere har derfor ikke nået at reagere på inden opsigelsesfristen. Vi forventer at de lave renter vil fortsætte, og hvis det er tilfældet kan antallet af konverteringer til næste opsigelsesfrist blive endnu større. Ikke mindst fordi vi siden har fået et 1,5% lån med i spil, siger Johan Juul-Jensen. Muligheden for at konvertere sit lån er et særtræk ved fastforrentede realkreditlån, som giver mulighed for både at konvertere, når renten stiger, og når den falder. - Ved at konvertere til en lavere rente får man flere penge mellem hænderne, da den månedlige ydelse vil falde. Samtidig øges afdragene, og man opnår bedre friværdibeskyttelse, fordi kursfølsomheden øges, jo lavere renten er. Det betyder, at man kan skære ekstra meget af sin restgæld, hvis man konverterer lånet igen, når renten en dag stiger, siger Johan Juul-Jensen. Så meget betyder en konvertering Den individuelle besparelse afhænger bl.a. af lånets størrelse og hvad man konvertere til og fra. - En boligejer, som konverterer sit 4%-lån til et 2%, får omkring 400 kr. mere om måneden pr. lånte mio. kr. Det er et fint tilskud i privatøkonomien, og for et lån på 3 mio. kr. løber det op i næsten 15.000 kr. om året, siger Johan Juul-Jensen.