Købt eller solgt - tjek om forældrekøbet betaler sig
Prisstigninger på lejligheder i Århus og København ændrer ikke ved, at forældrekøb kan være en gunstig mulighed for både børn og forældre. Lige nu er der flere hundrede lejligheder til under 1,5 millioner kroner, som kan finansieres med en husleje på cirka 3.000 kroner og et forældrebidrag mellem 500 kr. og 4000 kr. om måneden, afhængigt af hvilket lån man vælger.
Stor efterspørgsel på lejligheder i de store byer betyder, at prisen
for en ejerlejlighed typisk er for høj for den unge studerende, og
at lejelejligheden netop er lejet ud til en anden. Men med den
gunstige forældrekøbsordning kan man sikre sit barn en god og
billig bolig uden at man selv må spare på husholdningsudgifterne
eller opsige kontingentet i den lokale gymnastik forening.
En lejlighed til 1,5 millioner kroner kan finansieres med en husleje
for barnet på 3.000 kroner om måneden og en forældrebetaling
på mellem 500 kroner og 4000 kroner om måneden, afhængigt af
hvilket lån man vælger.
- Lave renter betyder, at man som forælder kan sikre sit
barn en studiebolig med en husleje på blot 3.000 kr., hvis
man selv betaler 4.000 kr. månedligt, hvoraf 2.800 kr. er
afdrag, hvis man finansierer den med et fastforrentet lån
med afdrag. Og så kan barnet i mange tilfælde opnå ti lskud til huslejen gennem boligsikring, siger forbrugerøkonom i Nykredit, Johan Juul-Jensen.
Tag over hovedet
Om forældrekøbet på længere sigt er en god eller dårlig investering afhænger dog af den fremtidige prisudvikling på ejerlejligh eder, som er vanskelig at forudsige.
- Attraktive finansieringsmuligheder taler i forældrekøbets
favør, men man skal være opmærksom på, at der er risiko
forbundet med forældrekøbet. Falder priserne, og ønsker
man at sælge lejligheden, når barnet en dag vil flytte, kan
man indkassere et tab, der samlet set gør købet til en dårlig forretning. Den risiko bør man være indstillet på at l øbe, og vi råder til, at man først og fremmest giver sig i
kast med forældrekøb for at sikre sine børn tag over hovedet i den by, de studerer, siger Johan Juul-Jensen.
Også gunstigt med delelejlighed
Lige nu er der rundt regnet 600 lejligheder til salg til mindre end
1,5 millioner kroner i landets store uddannelsesbyer og hæver
man grænsen til 2 millioner kroner stiger udbuddet til næsten det
dobbelte. Og også ved dette højere prisniveau kan forældrekøb
være en attraktiv mulighed.
- Har man mulighed for at se på lejligheder i prisklassen op
til 2 millioner kroner, bliver der naturligt nok mere at vælge mellem, og finder man fx en lejlighed, der kan deles af
to, kan købet fortsat være meget gunstigt for både barn
og forældre. Barnets husleje vil ganske vist stige, men
dette opvejes af lejeindtægten fra det ekstra værelse i lejligheden, siger Johan Juul-Jensen.