Køb lejlighed i februar og sælg den i september
Ejerlejligheder bliver handlet til de højeste kvadratmeterpriser i september måned og til de laveste i februar. Især de mindste lejligheder varierer meget i pris henover årets måneder. Det viser undersøgelse fra RealMæglerne og BoligOne.
Det er ikke uden betydning for prisen, hvornår på året man vælger at handle ejerlejlighed. I alle tilfælde ikke hvis man skal tro en opgørelse, som boligsiden.dk har lavet for RealMæglerne og BoligOne.
Ifølge opgørelsen er september måned, med en kvadratmeterpris på 26.851 kr., den dyreste måned at købe ejerlejlighed i. Det er knap 1.800 kr. mere pr. kvadratmeter end lejligheder i gennemsnit handles til i februar måned, som er årets billigste måned. September er også den måned på året, hvor der langes flest lejligheder over disken med et salg på 4.933 styk, mens januar, med et styksalg på 3.804, er den måned på året med mindst aktivitet.
Deler man statistikken op i lejlighedsstørrelser, afslører den endnu større forskelle de enkelte måneder imellem. Især hvad angår de mindre lejligheder kan der være penge at spare ved at planlægge lejlighedskøbet til den rigtige tid på året. Hvor en etværelses lejlighed kan købes til en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 20.594 kr. i februar måned, må man slippe 23.585 kr. i september måned. I kroner og ører betyder det en forskel i prisen på 150.000 kr. for en lejlighed på 50 kvadratmeter.
Kvm pris på solgte lejligheder, fordelt på antal værelser, fra 2014 til 2016 |
||||||
Et værelse |
To værelser |
Tre værelser |
Fire værelser |
Fem værelser + |
Samlet |
|
Januar |
20.997 |
23.597 |
25.175 |
28.055 |
30.556 |
25.074 |
Februar |
20.594 |
23.730 |
25.282 |
27.038 |
31.961 |
25.053 |
Marts |
20.718 |
24.887 |
25.905 |
28.481 |
31.249 |
25.922 |
April |
21.761 |
25.282 |
25.985 |
28.756 |
32.155 |
26.252 |
Maj |
21.992 |
25.356 |
26.991 |
28.752 |
32.879 |
26.643 |
Juni |
21.834 |
25.862 |
26.948 |
28.906 |
31.318 |
26.680 |
Juli |
22.066 |
25.679 |
26.968 |
29.312 |
31.938 |
26.672 |
August |
22.678 |
25.175 |
26.705 |
27.865 |
31.320 |
26.100 |
September |
23.585 |
25.552 |
26.902 |
29.551 |
32.988 |
26.851 |
Oktober |
22.164 |
25.292 |
26.394 |
28.115 |
32.557 |
26.233 |
November |
21.474 |
25.877 |
26.805 |
28.659 |
32.049 |
26.655 |
December |
22.901 |
25.864 |
26.239 |
28.162 |
32.023 |
26.430 |
Kilde: boligsiden.dk
Styksalget af små lejligheder ligger også højest i august og september måned, og det er naturligvis forældrekøb, der driver efterspørgslen, og dermed også prisen i vejret i de måneder. Skal man spare nogle penge på forældrekøbet, kan rettidig omhu derfor være kodeordet.
”Undersøgelsen viser, at skal man købe en lejlighed, bør man gøre det i februar måned, og skal man sælge den, bør man gøre det i september måned. Det er naturligvis langt fra alle, som har mulighed for at planlægge det sådan, men har man eksempelvis et barn, som man ved vil søge ind på en videregående uddannelse efter sommerferien, kan der være meget fornuft i at være meget tidligt ude med forældrekøbet og købe lejligheden allerede i januar eller februar. Skulle barnet mod forventning ikke blive optaget på studiet, vil man nemt kunne sælge lejligheden igen til august eller september uden tab”, forklarer CEO Preben Angelo fra RealMæglerne Holding A/S.
Antal solgte lejligheder, fordelt på antal værelser, fra 2014 til 2016 |
||||||
Et værelse |
To værelser |
Tre værelser |
Fire værelser |
Fem værelser + |
Samlet |
|
Januar |
237 |
1.423 |
1.323 |
619 |
202 |
3.804 |
Februar |
253 |
1.559 |
1.490 |
698 |
215 |
4.215 |
Marts |
271 |
1.761 |
1.746 |
751 |
260 |
4.789 |
April |
269 |
1.674 |
1.713 |
797 |
235 |
4.688 |
Maj |
294 |
1.765 |
1.658 |
811 |
227 |
4.755 |
Juni |
331 |
1.801 |
1.633 |
779 |
199 |
4.743 |
Juli |
337 |
1.803 |
1.489 |
724 |
193 |
4.546 |
August |
416 |
1.893 |
1.613 |
707 |
182 |
4.811 |
September |
361 |
1.828 |
1.729 |
805 |
210 |
4.933 |
Oktober |
315 |
1.812 |
1.680 |
734 |
209 |
4.750 |
November |
301 |
1.759 |
1.598 |
748 |
221 |
4.627 |
December |
245 |
1.502 |
1.362 |
625 |
153 |
3.887 |
Kilde: boligsiden.dk