FinansBureauet

Jaguar F-PACE får endnu mere power

Jaguar F-PACE, som blev tildelt priserne "2017 World Car of the Year" og "World Car Design of the Year" får nu den fulde SVR-behandling, så den forvandles til den hurtigste og mest kraftfulde F-PACE til dato.

F-PACE SVRs motor er udviklet af Special Vehicle Operations (SVO), og ydelsen er øget med 44 procent i denne supercharged 5,0-liters V8-benzinmotor, som yder 550 hk og har et drejningsmoment på 680 Nm, hvilket sætter den i stand til at accelerere fra 0-100 km/t på 4,3 sekunder, og tophastigheden er 283 km/t.

"F-PACE SVR leverer køreegenskaber og smidighed, som matcher dens ydelse. Alt lige fra styretøj til den skræddersyede opsætning af affjedringen er specielt udviklet til denne performance-SUV, og resultatet er en bil, som lever op til de to navne F-PACE og SVR", siger Mike Cross, Chief Engineer, Vehicle Integrity, Jaguar Land Rover

Bedre aerodynamik

Aerodynamiske forbedringer omfatter større luftindtag i fronten og kofangerluftindtag i siden,

En eksklusiv SVR-kølerhjelm omfatter luftindtag, som hjælper med at lede varm luft væk fra motorrummet, ligesom de udgør det visuelle bevis på SVRs dynamiske intentioner.

Bagtil får en unik spoiler følgeskab af en ny kofanger, som huser de firkantede udstødningsrør fra det aktive udstødningssystem.

Det optimerede chassis er udstyret med progressive fjedre for og bag. Disse er henholdsvis 30 og 10 procentstivere og omfatter en styrtbøjle, som bidrager til en 5% reduktion i karrosseriets rulning.

Nye smedede 21" letvægtsfælge i aluminium (22" som ekstraudstyr) er 25 mm bredere bagtil sammenlignet med fronten, hvilket bidrager til SVRs forbedrede køreegenskaber. Fælgene på 22" er 2,4 kg lettere for og 1,7 kg lettere bag, ligesom de er konstrueret således, at luftstrømmen øges til de opgraderede og større bremseskiver på 395 mm for og 396 mm bag.

F-PACE SVR er også udstyret med Jaguars aktive udstødningssystem med variable ventiler. Dette sikrer et karismatisk soundtrack og udgør endnu en faktor, som bidrager til SVRs optimerede ydelse, idet det aktive system tillader et øget udstødningsgasflow. SVRs udstødning er 6,6 kg lettere end det udstødningssystem, der er monteret på F-PACE som standard.

Ultimativ køredynamik

F-PACE SVR er den første F-PACE, som anvender Jaguars elektroniske aktive differentiale (EAD). Dette system omfatter en bred vifte af avancerede teknologier, som hver især er indstillet præcist i forhold til opgaven. Kontrolteknologien i Intelligent Driveline Dynamics (IDD) i torque on-demand firehjulstrækket er blevet optimeret yderligere for at øge fordelene ved EAD samtidig med, at softwaren til Adaptive Dynamics-affjedringen, den elektroniske servostyring (EPAS) og Dynamic Driving Mode er skræddersyet til SVR. Den medrivende Dynamic-funktion sørger for hurtigere og mere responsive gearskift, skarpere speederrespons og øget styrerespons for en mere medrivende driving experience under alle kørselsforhold.


I kabinen er F-PACE SVR udstyret med slanke performance-forsæder, som giver øget sidestøtte, ligesom de er udstyret med rombeformet signaturstikning og indpræget SVR-logo. Derudover viderefører de unikke bagsæder de smukke designdetaljer fra den forreste del af kabinen, og SUV-modellens sportsvognskarakter understreges af Sport Shift Selector. Endelig er rattet med SVR-mærke udstyret med skiftepaler i aluminium, der er behagelige at røre ved.

Power og praktik

Selv om ydelse er i fokus, bibeholder SVR sine praktiske egenskaber og alsidighed fra PACE-familien, idet bagagerummet rummer 650 liter (med bagsæderne i oprejst position), så den optimerede ydelse påvirker altså ikke de praktiske egenskaber. Jaguars SUV sørger for, at passagererne er opkoblede og underholdt undervejs med 4G wi-fi for op til otte enheder, ligesom bilen også er udstyret med det avancerede Touch Pro infotainment-system med 10" touchscreen og en 12,3" HD-instrumentgruppe.

Fire farvetemaer i kabinen hjælper med til yderligere at styrke bilens high performance-personlighed: Red med Jet-, Light Oyster med Jet-, Siena Tan med Jet- og Jet med Light Oyster-syning.

F-PACE SVR trækker på Jaguar Land Rovers omfattende ekspertise inden for kørsel i alle former for terræn, og bilen er udstyret med en lang række avancerede teknologier, som sikrer overlegen ydelse på alle overflader. Firehjulstræk med Intelligent Driveline Dynamics, All Surface Progress Control og Adaptive Surface Response sikrer, at SUVen kan håndtere alle vejrforhold.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce