Insolvent for fulde gardiner
Spørgsmål til eksperterne. Skal jeg true med at standse betalingerne
freeimageslive
Q:
Til Claus Forrai:
Jeg søger uafhængig rådgivning til et konkret problem. Jeg er mand, 45 år med fast indkomst i underkanten af en halv mio. kr., skilt og bor sammen med en ny partner. Denne forlanger en afklaring af mine økonomiske forhold, så jeg eventuelt kan købe halvdelen af hendes ejendom. Min ekskone er 41 år og sygeplejerske, bor i vores fælles hus med vores tre fælles børn. Vi har et glimrende forhold til hinanden og ejer 50 pct. af huset hver.
Huset har været til salg hos tre forskellige ejendomsmæglere siden 2006. Vi købte det i august 2006 uden at sælge det gamle hus først, for det mente banken ikke var noget problem (de foreslog også at vi fik to nye biler og et nyt tag, nu vi var i gang med at låne penge). Kort efter døde boligmarkedet, så vi i 22 måneder havde begge huse til salg. Til sidst måtte vi sætte det gamle hus 700.000 kr. ned i pris for at kunne sælge det. Det nye hus blev købt som mellemfinansiering med lån i banken for 4,3 mio. kr., hvilket kostede en formue i renter. Resultatet er, at vi nu har et pantebrev i banken på 1,3 mio. kr.
Vi skylder 2,7 mio. kr. i realkreditlån på det nye hus, 1,3 mio. kr. og banken og så er der udgifter til mægler og hussalg. Huset har været til salg for 4,3, 4,1, 3,9 og nu 3,7 mio. kr., og der har været mere end 60 fremvisninger. Det er usælgeligt pga. prisen, så vi kommer naturligvis ud med en kæmpe gæld. En realistisk salgspris i dag kunne være 3,4 mio. kr., hvilket vil efterlade os med en gæld på 700.000-800.000 kr.
Vi er selv skyld i vores situation, men mener, at banken har et betydeligt medansvar. Vi finder det derfor rimeligt, at banken afskriver halvdelen af gælden. Det er optimistisk, men vi har intet at tabe ved at forsøge at få et forlig.
Mit problem er, at jeg savner viden om, hvordan banken betragter os som kunder. Vi er helt sikkert på en OBS-liste, fordi vi er skilt og huset har været til salg meget længe, men vi betaler hver måned til tiden, og alene i 2012 har vi betalt 105.000 kr. i renter KUN til banken. Vi må derfor i praksis være glimrende kunder.
Jeg føler mig fristet til at spille med andre kort end hidtil, men kender ikke virkningerne eller konsekvenserne. Hvad vil der ske, hvis vi lufter muligheden for sygemelding på grund af stress eller angst-anfald, og deraf følgende mangende betalingsevne? Jeg er gammel skuespiller og kan sagtens spille skuespil foran en rådgiver og en afdelingsleder, så de får indtryk af, at den er helt gal. Og at de risikerer ikke at få en krone, fordi huset går på tvangsauktion.
Målet er et forlig, hvor banken afskriver den ene halvdel, og vi påtager os den anden halvdel af gælden. Hvordan kan vi give banken indtryk af, at det er deres bedste mulighed for at få en del af deres penge tilbage?
A:
Du har helt ret i, at I er ganske glimrende kunder i banken. I er derfor også et aktiv, som banken formentlig vil strække sig langt for at beholde i folden. Men når det er sagt må jeg tilstå, at jeg absolut ikke synes I er insolvente for fulde gardiner. Hvis I kan sælge jeres hus for det som du estimerer, vil I stadig kun hver især skylde omkring 300-400.000 kr. Med en pæn fast månedlig indkomst som din, er det bestemt ikke en økonomisk dødsdom, men absolut til at leve med. Og forudsat at din nye partners bolig ikke er for dyr, burde der absolut være rig mulighed for, at du kan købe halvdelen af hendes ejendom. At standse betalingerne, eller true med det, vil efter min mening absolut ikke være den rigtige disposition i din situation.