FinansBureauet

Indefrys ejendomsskatten

Kan det betale sig at indefryse ejendomsskatten?

Indefrys ejendomsskatten
Q: Vi er et pensionist ægtepar, som skylder omkring 400.000 kr. i vores ejerbolig. Samtidig skylder vi omkring 50.000 kr. på en kassekredit til 10 % i rente. Vi har overvejet at optage et tillægslån i boligen for at få kassekreditten ud af verden, og spare lidt rentekroner. Men overvejer også at indefryse ejendomsskatten og bruge pengene til at få kassekreditten ud af verden. Vi betaler godt 17.000 kr. i ejendomsskat om året. 

A: Umiddelbart vil det bedst kunne betale sig at indefryse ejendomsskatterne, i stedet for at optage et tillægslån. Ganske vist kan man låne hos realkreditinstituttet til en rente der er et pænt stykke lavere end hvad de indefrosne ejendomsskatter forrentes med. Men da der er væsentlige omkostninger ved at optage et realkreditlån, vil I opnå den største samlede besparelse ved at indefryse ejendomsskatterne, og bruge beløbet til at nedbringe gælden på kassekreditten. Efter godt fire år vil kassekreditten være væk, og derefter kan I overveje om I vil begynde at afdrage på de indefrosne ejendomsskatter, eller om I vil overlade gælden til jeres livsarvinger (hvis I har nogle sådanne).

Bemærk i øvrigt, at der ikke er løbende fradragsret for renterne af de indefrosne ejendomsskatter. Til gengæld gives der et nedslag i de påløbene renter, når lånet forfalder til betaling.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce