Hvornår skal du lovpligtigt bruge en statsautoriseret revisor i København?
Når der skal styr på regnskabet i din virksomhed, er en revisor helt uundværlig. Revisoren sørger for, at alt stemmer, og at dine regnskaber og alt andet kommer til at leve op til alle de gældende krav.
Men vidste du, at revisor ikke er en beskyttet titel, og at der derfor er forskelle på revisorer? For at sikre, at alle med en lommeregner ikke begynder at kalde sig for revisorer, findes der dog to forskellige titler, du skal kende til. Det er en registeret revisor og en statsautoriseret revisor, og begge titler giver bæreren ret til at kalde sig for autoriseret revisor.
Men en registeret revisor kan ikke det samme som en statsautoriseret revisor, og der findes faktisk tilfælde, hvor du lovpligtigt skal benytte dig af en statsautoriseret revisor fremfor en registreret revisor.
Sådan er loven
Hvis du er et børstnoteret selskab eller en finansiel virksomhed, siger loven, at du skal bruge en statsautoriseret revisor til at revidere dit regnskab for at sikre, at alt er efter bogen.
Som forening kan det også blive relevant at bruge en statsautoriseret revisor, da loven siger, at der skal være en statsautoriseret revisor med ved bordet, når din forening søger om offentlig støtte, og din forening skal bruge en statsautoriseret revisor, hvis du skal have foretaget fuld revision af regnskabet.
Hvorfor vælge en statsautoriseret revisor?
Du skal bruge en statsautoriseret revisor, fordi det i visse tilfælde er lovpligtigt, men det kan også være en god idé at bruge en statsautoriseret til det daglige revisionsarbejde.
Når du vælger en statsautoriseret revisor, får du nemlig en revisor med en længere uddannelse, hvorfor revisoren har bedre forudsætning for at give dig værdifuld rådgivning i det daglige. Dertil har en statsautoriseret revisor også tjent praktik på et statsautoriseret revisorkontor i stedet for på et ’almindeligt’ revisorkontor.