FinansBureauet

Hver femte solgte villa i 2024 kostede fire millioner kroner eller mere

Det samlede salg af huse landede i 2024 på det tredjehøjeste niveau siden 2011. Det fremgår af Boligsidens nye handelstal, som samtidig viser en stigende andel af huse solgt for mere end fire millioner kroner.

52.502. Så mange villaer og rækkehuse solgte de danske ejendomsmæglere i alt i 2024, viser Boligsidens nye handelstal for hele sidste år.

Det er et årsresultat, som ifølge Boligsidens statistik, kun er set højere i rekordårene 2020 og 2021. Samtidig viser et nærmere kig på hussalget, at hver femte solgte villa i 2024 blev handlet til en pris på fire millioner kroner eller derover.

Det er første gang i Boligsidens statistik, at andelen af de dyreste villaer udgør så høj en andel af det samlede salg.

I 2023 udgjorde villaer med en pris på fire millioner kroner eller derover 18 procent af det samlede villasalg, og der har generelt været tale om en jævnt stigende andel fra 7 procent tilbage i 2013 til de nuværende 20 procent.

Solgte villaer på landsplan fordelt på prisintervaller:

År

< 1 mio. kr.

1-2 mio. kr.

2-3 mio. kr.

3-4 mio. kr.

> 4 mio. kr.

2024

18%

29%

20%

13%

20%

2023

19%

31%

20%

13%

18%

2022

19%

33%

20%

12%

16%

2021

17%

32%

21%

13%

17%

2020

19%

33%

21%

13%

15%

2019

20%

33%

22%

12%

13%

2018

20%

35%

22%

12%

11%

2017

22%

34%

22%

11%

11%

2016

24%

35%

21%

10%

10%

2015

24%

36%

22%

10%

9%

2014

27%

36%

20%

9%

7%

2013

28%

38%

19%

8%

7%

Kilde: Boligsidens handelstal

”Vi ser en bevægelse, hvor de dyre hushandler, specielt i prisklassen fire til fem millioner, begynder at fylde mere i statistikken. Det er en udvikling, som selvfølgelig skal ses i lyset af et generelt stigende prisniveau for villaer. Men når det er sagt, viser denne kortlægning af sidste års hushandler også tydeligt, hvad huskøberne økonomisk skal forberede sig på, alt efter hvilken landsdel de ønsker at købe hus i. For ikke overraskende finder de fleste af de dyre hushandler sted i hovedstadsområdet,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.

9 ud af 10 huse sælges for fire millioner eller mere i København By

Kigger vi for eksempel på landsdelen Byen København, var der i 2024 næsten ingen hushandler til under tre millioner kroner. 9 procent af husene i denne landsdel blev solgt til en pris mellem tre og fire millioner kroner, imens de resterende 89 procent af hushandlerne skete til en pris på fire millioner kroner eller mere.

Tilsvarende var 74 procent af hushandlerne i landsdelen Københavns Omegn i 2024 til en pris på fire millioner kroner eller mere, og i Nordsjælland udgjorde andelen i denne prisklasse 51 procent.

Omvendt har hushandlerne til mere end fire millioner kroner udgjort det absolutte mindretal i landsdelene Sydjylland, Vest- og Sydsjælland, Vestjylland, Fyn og Bornholm. Her sælges de fleste villaer i stedet til en pris mellem én til to millioner kroner.

”Når vi i en opgørelse som denne alene kigger på den samlede salgspris, mangler vi selvfølgelig perspektivet på hvor store boliger, der har været tale om, da store villaer typisk vil trække op i statistikken. Men bortset fra det, er der noget om snakken, når vi taler om, at man som huskøber generelt får mere for pengene, når man søger uden for landets største byer,” forklarer Birgit Daetz og tilføjer: 

”Derfor handler huskøbet i høj grad også om at gøre op med sig selv, hvilke prioriteringer, der er de vigtigste for ens familie. Hvis man ønsker nærheden til storbyen, betaler man også den højere kvadratmeterpris for huset. Er det omvendt pladsen, der er afgørende, så får man mere af den for en lavere pris, når man søger væk fra storbyerne.”

Solgte villaer i 2024 fordelt på landsdele og prisintervaller:

Landsdel

< 1 mio. kr.

1-2 mio. kr.

2-3 mio. kr.

3-4 mio. kr.

> 4 mio. kr.

Bornholm

24%

52%

17%

4%

3%

Byen København

0%

0%

1%

9%

89%

Fyn

19%

36%

25%

12%

9%

Københavns Omegn

0%

0%

4%

22%

74%

Nordjylland

30%

35%

20%

9%

6%

Nordsjælland

0%

8%

20%

21%

51%

Sydjylland

24%

40%

21%

9%

5%

Vest- og Sydsjælland

25%

41%

21%

8%

5%

Vestjylland

31%

40%

18%

7%

4%

Østjylland

12%

27%

24%

18%

20%

Østsjælland

0%

6%

23%

31%

40%

Kilde: Boligsidens handelstal

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce