Hvad skal der ske med dit digitale liv, når du dør?
Hver dansker har i gennemsnit 25 sociale konti. Hvad enten du ønsker at tage dit digitale liv med dig i graven, eller ej, er det vigtigt, at dine pårørende kender dine ønsker, så de kan efterkommes og, at vigtige minder som f.eks. familiefotos ikke forsvinder, fordi dine pårørende står og mangler et kodeord. Advokat Anne Mortensen fra Ret & Råd giver her et bud på, hvordan du laver et digitalt testamente.
Vores digitale liv fylder mere og mere; Hver dansker har i gennemsnit 25 sociale konti. Facebook har på verdensplan over 1,5 milliard brugere. I Danmark har Facebook alene over 3 mio. brugere. YouTube har på verdensplan over 1 milliard brugere og flere og flere producerer indslag, som de modtager betaling for. Det skønnes at der pt. findes omkring 30 mio. døde profiler.
Hvad skal vi være opmærksomme på med juridiske øjne?
Begrebet digital arv dækker over mange ting, f.eks. afdødes e-mail konti, konti på sociale medier, clouding tjenester, hjemmesider, blogs, domænenavne, bitcoins, online karakterer i computerspil med tilknyttede indbetalings/opsparingskonti, onlinekonti hos spiludbydere/kasinoer osv.
Når man taler sikring og behandling af digital arv, er det vigtigt at sondre mellem rettigheder, der har økonomisk værdi eller ej.
Er der tale om en rettighed af økonomisk værdi, f.eks. blogs, karakterer i computerspil etc. sikres rettighederne via reglerne i arveloven om oprettelse af testamente. Der skal altså tages stilling til, hvad der ved død skal ske med rettigheden, herunder om denne kan og skal videreføres.
Er der derimod tale om digitale rettigheder uden økonomisk værdi, f.eks. den typiske Facebookkonto, vil det måske være mindre relevant at skrive noget specifikt i testamentet, herunder omkring hvilke konti man har og evt. kodeord mv.
Udviklingen går hurtigt, og de gennemsnitlige 25 sociale konti hver dansker har i dag, er formentlig ikke de samme om bare 3 eller 5 år. Anføres de enkelte konti således i testamentet, vil det kræve en løbende opdatering af testamentet og dette uanset, at der er tale om aktiver uden økonomisk værdi. Derfor bør orientering ske på anden vis. Nogle anvender udbudte hjemmesider på nettet til sikring af brugerord og kodeord, andre orienterer de nærmeste pårørende på mere traditionel vis.
Det ændrer imidlertid ikke ved, at man kan overveje at skrive nogle mere generelle bemærkninger i testamentet omkring ønskerne til det digitale liv som f.eks. ønsker man at tage dette med i graven? eller skal der – hvor det måtte være muligt – oprettes mindesider, og hvem skal foretage evt. administration mv.?
Det er under alle omstændigheder vigtigt, at du får taget stilling til, hvad du ønsker, der skal ske med dit digitale liv, således at dine ønsker kan efterkommes og, at vigtige minder som f.eks. familiefotos ikke forsvinder, fordi de pårørende står og mangler et kodeord.
Kilde: Ret & Råd
