Hvad kan bedst betale sig: Freelance tekstforfatter eller bureau?
Står du i en situation, hvor du har brug for en knivskarp tekstforfatter, der kan hjælpe dig med at give forretningen (og omsætningen) et boost i den rigtige retning?
God tekstforfatning tager dig til tops i søgemaskinerne, og det giver flere og mere loyale kunder.
Har I ikke en fast samarbejdspartner? Så ender I nok før eller siden i det her dilemma:
Tekstforfatter fra et bureau eller freelance tekstforfatter?
Og så melder næste spørgsmål sig hurtigt. Hvad kan bedst betale sig, og hvad passer bedst til jer? Det kan være svært at finde ud af, hvilken vej man skal gå.
Herunder får du fordele og ulemper ved begge dele – så skulle dit valg gerne blive en smule nemmere.
Freelance tekstforfatter eller bureau? Fordele og ulemper
Lad os bare starte med det helt åbenlyse: Der er rigtig mange, der tilbyde service som freelance tekstforfatter. Og det betyder, at der kan være langt mellem snapsene. Langt fra alle er lige dygtige, og det kan være svært hvis ikke umuligt selv at finde ud af på forhånd, hvis du ikke har fået én specifik freelancer anbefalet.
Når det så er sagt, så findes der også rigtig mange knaldhamrende dygtige freelance tekstforfattere.
Hvis og såfremt du finder den helt rette tekstforfatter, kan det bliver et rigtig godt samarbejde.
Lad os starte med fordelene.
Freelancer: Det er en fleksibel løsning
En freelancer er en fleksibel løsning, hvor du nemt kan skalere op og ned – og ofte melde ud i sidste øjeblik, da der kun er én person til at administrere deres tid.
Som freelancer er du afhængig af at hive dine egne penge hjem på en anden måde end som ansat. Og derfor er mange freelancere ekstra fleksible.
Det kan et bureau til gengæld også være – her kan du dog risikere ikke at kunne få din opgave fra dag til dag, da et bureau skal have det hele til at gå op.
Det kan være billigere at gå med en freelancer – men det kan også blive dyrt
En freelancer har ofte knap så mange udgifter som et bureau, og det kan have betydning for den pris, du skal betale.
Det kan med andre ord være billigere for dig her og nu – og hvis kvaliteten er i orden, er det jo win-win. Du kan dog også risikere, at det er billigt lige nu – men dyrt på længere sigt.
En freelancer kan også være billigere end at ansætte en tekstforfatter inhouse, hvis I ikke har et konsistent behov for tekster.
Et alternativ er at sætte sine penge på et tekstbureau eller content bureau. Her er du garanteret specialister. Og selvom prisen måske er en anden til at starte med, får du tekster, der sælger – og så skal du ikke betale for det samme flere gange. Du ved, hvad du får – og du ved, det performer.
Hvem er mest pålidelig at arbejde sammen med?
Nu siger vi ikke, at alle freelance tekstforfattere er upålidelige – men du kan risikere at ende med fletningerne i postkassen, hvis du ikke vælger med omhu.
Rigtig mange virksomheder er før blevet brændt af eller har fået noget tekst af en helt anden kvalitet, end de havde regnet med. Så gør dit forarbejde godt, hvis du vælger at sætte dine penge på en freelancer.
Skulle der desuden opstå sygdom eller andet uventet, er du igen på spanden, hvis du vælger en freelancer til opgaven – for der er ikke andre til at gøre deres arbejde for dem.
Det problem er du ude over, hvis du vælger en tekstforfatter fra et bureau. Her er der klare aftaler, og skulle sygdom opstå, er der altid en til at tage over, så du får din opgave til tiden. Desuden vil et bureau altid have deres rygte at tænke på – og det sikrer oftest bedre service.
Med et bureau ved du, du får noget 100% gennemarbejdet
Som freelancer sidder du ofte alene med dit arbejde. Det betyder også, at der ikke er sparring eller flere øjne på opgaven. Omvendt vil der hos et bureau ofte være flere involverede i din opgave – og ofte vil der også være kvalitetssikring, så teksten skal igennem flere personer, før den lander på dit bord.
Der vil desuden ofte være flere ressourcer i et bureau. Det betyder flere ting: Ofte vil der blive brugt ressourcer på hele tiden at forbedre deres ansatte, og det betyder, at du får specialister på din opgave.
Derudover betyder flere ressourcer også, at du sandsynligvis kan få hjælp og sparring til meget andet end udelukkende tekstforfatning. Mange bureauer specialiserer sig nemlig i content marketing – og det betyder, at du kan få hjælp til meget andet og mere end tekstforfatning.