FinansBureauet

Hvad er en flad rentekurve?

Hvad er en flad rentekurve?
Q: Jeg har hørt økonomer tale om, at "rentekurven er fladet ud". Hvad menes der med det?
 
A: Når der tales om rentekurven refereres der til forskellen mellem de korte og de lange renter. Jo større forskel der er her imellem, jo stejlere siges rentekurven at være. Forskellen mellem den korte og den lange rente er i øjeblikket forholdsvis lille, hvilket er årsagen til at tales om at rentekurven er fladet ud. Der findes ikke en helt fast definition på hvad en kort og en lang rente er. Men når man taler om den korte rente, refererer man typisk til renten på lån med løbetid på højest et år, mens den lange rente refererer til renten på længerevarende lån på mellem 10 og 30 år. Den korte rente styres i høj grad af centralbankerne, der bruger renten som middel til at styre inflationen og væksten i samfundet. Den lange rente bestemmes derimod af "markedskræfterne" og afhænger ikke mindst af markedets forventninger til den fremtidige inflation. Jo mere frygt for fremtidig inflation der er, jo højere rente vil investorerne kræve for at købe de "lange" obligationer der ligger til grund for lånene.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce