FinansBureauet

Hussælgere giver markant mindre ved dørene i forhold til sidste år

Nye tal fra Boligsiden viser, at det gennemsnitlige prisnedslag for villaer og rækkehuse har ændret sig markant det seneste år. De faldende nedslag er en del af en udvikling, som har stået på siden slutningen af 2022, hvor boligsælgere gav mere ved dørene grundet det træge boligmarked.

Kort: Boligsiden - Hussælgere giver markant mindre ved dørene i forhold til sidste år Kort: Boligsiden

Det gennemsnitlige prisnedslag for villaer og rækkehuse er faldet markant i løbet af det seneste år.

Således viser nye tal fra Boligsiden, at det det gennemsnitlige nedslag for villaer og rækkehuse i Danmark endte på 635 kroner per kvadratmeter i oktober 2023.

Dette er en reduktion på 22 procent sammenlignet med oktober 2022, hvor nedslaget for huse var på 814 kroner per kvadratmeter.

”Under coronakrisen steg mange danskeres formuer, da forbrugsmulighederne var begrænsede. Der opstod en høj efterspørgsel efter boliger, og dette pressede priserne op. Boligudbuddet kunne ikke følge med, og dette fik nedslagene til at falde. Med opbremsningen i andet halvår 2022 blev interessen for at købe bolig også reduceret, og nedslagene steg kraftigt,” siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.

Kan mærkes i hovedstaden

Det er især i hovedstaden, at nedslagene for villaer og rækkehuse er blevet reduceret kraftigt i løbet af det seneste år. Brøndby, Tårnby og Høje-Taastrup er de kommuner, hvor nedslaget er faldet mest fra oktober sidste år til oktober i år.

Københavns Kommune har også oplevet et fald i nedslaget for huse, som gik fra 2.878 kroner per kvadratmeter i oktober 2022 til 1.542 kroner per kvadratmeter i oktober 2023. Det svarer til et fald på 50 procent i perioden.

”Det er ikke særligt overraskende, at nedslaget er faldet mest i hovedstadskommunerne. Det var nemlig i de områder, at huspriserne også steg mest under coronakrisen. Det betød samtidig, at mange sælgere sidste år var ivrige efter at få deres hus solgt, men også at mange købere havde muligheden for at tage den ro, og finde det rette hus”, siger Birgit Daetz.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce