Hold styr på byggestyringen
Skal du bygge nyt hus, er byggestyring vigtigt. Her er nogle gode råd
Forventningens glæde er altid den største. Citat Søren Kierkegaard. Ikke i forbindelse med en byggesag, men det kunne det godt have været. For ofte ender det stort anlagte luftkastel i unødige ærgrelser og irritationer over håndværkerne, når byggeprocessen ikke flasker sig som planlagt.
Lad det være sagt med det samme: dette er ikke et forsøg på at skræmme dig væk. Men mange bygherrer forestiller sig ikke helt hvor kompleks en byggesag kan være. Et ord er bestemt ikke altid et ord i byggebranchen. En norsk undersøgelse viser, at kun en fjerdedel af bygherrene er tilfredse med deres entreprenørers arbejde. Og det danske boligministerium har lavet en undersøgelse der viser, at der på hvert fjerde nyopførte hus er en skade, som det vil koste over 25.000 kr. at udbedre.
Men ved at tage nogle enkle forhåndsregler, kan man gøre sit til at minimere risikoen for at drømmeprojektet ikke udvikler sig til et mareridt. For dem der ikke har tid til at læse hele artiklen, er her et resumé: Få alting på skrift.
I det efterfølgende gives nogle råd til, hvad man kan gøre for at sikre sig en så smidig og ukompliceret byggeproces som mulig.
Hvad kan der gå galt, og hvad kan man gøre for at sikre sig herimod?
De største farer ved et byggeri er:
1 At regningen bliver højere end aftalt
2 At arbejdet ikke bliver færdigt til tiden
3 At arbejdet ikke bliver udført som aftalt
4 At entreprenøren eller håndværkeren går konkurs under arbejdet
ad 1) Du har aftalt med en tømrer, at han skal have 12.000 kr. for at sætte nyt tag på din carport. Men når regningen kommer lyder den på 18.000 kr. Og det er mange penge, også selvom man har fået nogle Maria Casino free spins. Tømreren har forstået aftalen sådan, at prisen kun var for selve arbejdet, og du troede udgifterne til materialerne var med i tilbudsprisen. Eksemplet illustrerer, at det bestemt ikke behøver at være ond vilje hos håndværkeren, der gør, at der kan opstå tvister. Sørg derfor altid for at have en præcis og detaljeret skriftlig aftale med håndværkeren. Aftal også på forhånd hvad timelønnen er, hvis han eksempelvis skulle finde råd i lægterne under det gamle tag, og bliver nød til at skifte dem. Undgå i sidste øjeblik at komme i tanke om, at du gerne vil have vindue i loftet, og sætte tømreren i gang hermed, uden først at have en klar skriftlig aftale om merprisen i forbindelse hermed. Og husk - aftalen skal være skriftlig. Et overslag er ikke juridisk bindende. Her er det kun moralen der sætter grænser for hvor meget håndværkeren kan opkræve, når regningens time kommer.
ad 2) Det er ikke sjovt at holde jul for familien i en campingvogn. Men det kan blive konsekvensen, hvis håndværkerne ikke får færdiggjort overbygningen på det gamle parcelhus til tiden. De fleste kender problemer med håndværkere der bliver væk fra aftaler. Irriterende, hvis det er vandhanen der drypper. Men direkte ulideligt hvis boligen er ubeboelig som følge håndværkernes smølen.
Der er imidlertid en enkelt ting, der virker utroligt befordrerne for håndværkernes arbejdsomhed: Dagbøder. Ved større tilbygningsopgaver el. lign. bør dagbøderne ikke ligge på under 1.000 kr. pr. dag. Hvis entreprenøren ikke vil være med til det, så find en anden.
ad 3) Håndværkerne nåede måske nok at blive færdige til tiden. Men resultatet blev også derefter. Denne situation er den svær at gardere sig imod. Men ikke umulig. Specielt ved større opgaver, er det vigtigt at checke entreprenørernes renommé. Lokale ejendomsmæglere er tit gode at spørge. De ved som regel hvem der laver godt byggeri i deres nærområde.
ad 4) Det værste mareridt en bygherre kan komme ud for er, at entreprenøren går konkurs inden byggeriet er færdigt. Fundamentet til tilbygningen er dårligt blevet støbt, og du har betalt 3/4 af entreprisesummen forud, og så lukker firmaet. Du må stille dig op i køen af kreditorer, uden udsigt til at hverken at få den tilbygning du har glædet dig til eller penge retur. Ligesom entreprenøren kan forlange at du stiller sikkerhed for betaling til ham, kan du også kræve at entreprenøren stiller økonomisk sikkerhed overfor dig, for at entreprisen kan gennemføres.