Højeste detailsalg i Europa(EU28) siden 2008
I følge nye tal fra Eurostat stegt detailsalget med 0,6 pct. i euroområdet fra oktober til novmber i 2014. På året steg detailsalget med 1,5 pct. For EU 28 er der tale om en stigning på 0,8 pct. på måneds niveau og en stigning på hele 2,6 pct. på året.
Dagens tal viser således at forbrugerne i stigende grad har muldvarpen op af lommen og stimulere den europæiske økonomi. Detailsalget er faktisk oppe på det højeste niveau siden 2008 for hele EU, mens eurozonen holder sig til det højeste niveau siden 2011. Dagens tal giver anledning til en vis optimisme.
Håndbremsen er nemlig generelt trukket i europæisk økonomi. Nok går det fremad men det går så langsomt, at en hver indikation på, at bremsen slippes modtages med kyshånd. Et markant bedre detailsalg er ingen undtagelse. Forbrugerne er således en afgørende faktor, hvis vi skal have Europas økonomi tilbage på sporet. I den forbindelse må man også forvente, at de lavere energipriser frigiver ressourcer til ekstra forbrug. De lavere energipriser virker nemlig som en skattelettelse. Givet at en sådan skattelettelse viser sig løbende i takt med, at man skal tanke bilen, have olie på fyret mv. så er det ikke en mirakelkur, der giver høj vækst fra den ene dag til anden. På den positive side står dog, at nyere økonomisk forskning viser at små skattelettelser rent faktisk går til forbrug, mens der oftere spares op af større skattelettelser.
Mikkel Høegh
Cheføkonom