FinansBureauet

Højere liggetider på lejligheder i Københavns by

Foråret er på vej og det venter særligt 51.987 boligejere på med længsel. Det er nemlig dem, der aktuelt har banket et til-salg skilt op i forhaven til deres bolig eller sat et skilt i klemme i altanens rækværk. Foråret fører flere gode ting med sig og en af disse er, at der er flere ejendomshandler, når græsset er grønt og hækken står i knop.  Udbuddet af boliger er fordelt på 34.759 parcel- og rækkehuse, 6.355 ejerlejligheder og 10.873 fritidshuse viser dagens opgørelse fra Finans Danmark. I forhold til februar i fjor er der tale om et fald på 1.991 boliger, hvilket svarer til 3,7 pct. Boligudbuddet er således forholdsvist lavt, hvis man eksempelvis er ti år tilbage i tid. Det store spørgsmål er så om det bliver ved med at falde? Dem der gerne vil sælge deres ejendom ved også, at der bliver solgt flere boliger i foråret. Det betyder, at mange op til påske sætter deres boliger til salg.  

Hen over februar faldt udbuddet for parcel- og rækkehuse med 0,5 pct. Udbuddet af lejligheder faldt med 3,4 pct. mens udbuddet af sommerhuse steg 0,4 pct. Samlet givet det er fald i boligudbuddet med 359 boliger.

I forhold til dagens opgørelse, der indeholder en række nøgletal, er et af de væsentlige liggetiderne. Faktisk et lidt overset nøgletal, idet liggetiden ofte giver sig før end priserne. I forhold til februar i fjor tager det i gennemsnit 10 færre dage at sælge en bolig, mens det for lejligheder tager 2 færre dage. For sommerhuse er liggetiden øget med 38 dage. Generelt betyder det, at det i gennemsnit tager 267 dage at sælge et parcel- og rækkehus, mens det tager 143 dage at sælge en lejlighed og 421 dage at sælge et sommerhus. Disse tal dækker imidlertid over ganske store regionale forskelle. Eksempelvis tager det cirka 95 dage at sælge en lejlighed i København eller på Frederiksberg, mens det tager 103 dage i Århus. I Aalborg tager det 143 dage, mens man kan nøjes med 109 dage i Odense. Disse steder er nogle af de steder i landet, hvor man har de højeste kvadratmeterpriser og måske også derfor ser man, at de meget korte liggetider faktisk er stigende. Det tager således i gennemsnit 4 dage mere i år end sidste år at sælge en lejlighed på Frederiksberg.

Betragter man liggetiderne på parcelhuse finde de korteste liggetider også i og omkring de større byer. Således tager det i gennemsnit 128 dage at sælge et parcelhus i København, mens det i gennemsnit tager det meste af et år i Vestjylland. Alligevel glæder vi os over, at vi også i denne statistik finder flere nyheder, der peger i retningen af at boligopsvinget også har ramt provinsen.    

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce