FinansBureauet

Her sælges boligerne i rekordtempo

Nogle boliger er usælgelige, andre rives væk med rekordfart. Se her hvor mange lynsalg, der er i din kommune.

Her sælges boligerne i rekordtempo
Hvis man tror at boligmarkedet stadig er i dvale alle steder i landet, og at man har god tid til at vælge og vrage, kan man godt begynde at tro om igen. For de gode boliger bliver solgt hurtigt. Det viser en analyse som boliga har foretaget. Ifølge analysen er 6,7 procent af husene og 13,7 procent af ejerlejlighederne i 2013 blevet afsat på under to uger, og det er i særlig grad det københavnske boligmarked, der trækker statistikken for sidstnævnte boligtype i den rigtige retning.

Således blev knap 16 procent af ejerlejlighederne i Region Hovedstaden solgt på under to uger, og dykker man ned i tallene på postnummer-basis, viser forårsfornemmelserne på hovedstadens boligmarked sig tydeligt.

I København N, København V, København SV og på Frederiksberg C har hver fjerde køber skrevet under på slutseddelen efter 14 dage, mens hver femte Østerbro-sælger og 17 procent af sælgerne i København NV kan slutte sig til den eksklusive flok.

Lidt længere nordpå går det til gengæld mere trægt.

I såvel Gentofte som Charlottenlund har kun omkring fem procent af sælgerne haft held med et lynsalg af ejerlejligheden.

Villasælgerne halter stadig et godt stykke efter lejlighedssælgerne, der både barberer mindre af priserne og desuden får solgt betydeligt hurtigere.

På landsplan var 6,7 procent af villaerne blevet solgt efter et par uger, og det har ikke ændret sig siden sidste år, hvor andelen var præcis den samme.

Tallene dækker dog over store forskelle afhængigt af, hvor i landet man retter blikket hen.

I Virum nord for København er 27 procent af de solgte huse i 2013 kategoriseret som lynsalg, mens Middelfart og Rønne indtager de følgende pladser i toppen af listen med henholdsvis 26 procent og 19 procent lynsalg.

Villasælgerne i Søborg, Skanderborg, Randers NV og fem andre områder har til gengæld måttet sande, at det tager mere end et par uger at få køberne til at slå til.
 
Se hvor mange lynsalg af huse, der har været i dit postnummer i 2013 her:
 
Villaer og rækkehuse
Postdistrikt Andel boliger solgt på 14 dage
Aalborg 18,6%
Allerød 5,0%
Ballerup 10,3%
Birkerød 7,4%
Brønshøj 3,8%
Charlottenlund 8,3%
Dragør 0,0%
Esbjerg V 8,0%
Farum 9,1%
Fredericia 8,0%
Gentofte 4,0%
Glostrup 4,5%
Greve 6,0%
Hedehusene 5,0%
Hellerup 10,0%
Helsinge 16,7%
Herlev 6,7%
Herning 8,5%
Hillerød 3,0%
Hjørring 14,3%
Højbjerg 4,0%
Holbæk 0,0%
Holstebro 5,0%
Holte 0,0%
Horsens 7,6%
Hørsholm 0,0%
Hvidovre 8,2%
Jyllinge 4,5%
Kalundborg 9,5%
Kastrup 5,3%
København S 7,5%
Køge 0,0%
Kolding 9,4%
Lyngby 7,4%
Middelfart 26,1%
Næstved 2,3%
Nykøbing F. 5,6%
Odense C 9,1%
Odense M 4,8%
Odense N 9,5%
Odense NV 10,0%
Odense S 4,8%
Odense SV 14,7%
Ølstykke 15,4%
Randers NV 0,0%
Ribe 14,3%
Ringsted 6,7%
Risskov 14,8%
Rødding 5,0%
Rødovre 8,6%
Rønne 18,5%
Roskilde 6,1%
Silkeborg 5,2%
Skanderborg 0,0%
Slagelse 4,0%
Søborg 0,0%
Solrød Strand 2,7%
Sønderborg 4,0%
Sorø 10,0%
Svendborg 2,6%
Taastrup 10,8%
Thisted 8,3%
Værløse 13,6%
Valby 14,3%
Vejle 2,5%
Viborg 5,7%
Virum 27,3%
 
Kilde. Boliga.dk. Statistikken er baseret på de handlede boliger i 2013 som har kunnet matches med et tidligere udbud hvor annonceringsdatoen ligger indenfor 14 dage af salgsdatoen.Postdistrikter med færre end 20 matchede salg i 2013 er udeladt.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce