Her har udbuddet af sommerhuse indhentet sidste års niveau
Den massive efterspørgsel under corona sendte det samlede antal sommerhuse til salg i bund. Men på det seneste er udviklingen vendt, og her kan du se i hvilke kommuner, sommerhusudbuddet igen ligger over sidste år niveau.
Nye udbudstal fra Boligsiden har for nyligt vist, at antallet af både huse og lejligheder til salg nu ligger et pænt stykke over sidste års niveau, hvorimod udbuddet af sommerhuse på landsplan fortsat ligger 11 procent under niveauet på samme tid sidste år.
Dermed er der også et stykke vej, før udbuddet nærmer sig niveauet inden coronaperioden.
”Sommerhusene er den boligtype, der har oplevet de største udsving i udbuddet, efter de bogstavelig talt blev revet væk under corona. Stabiliseringen i udbuddet tager derfor også lidt længere tid. Men vi ser en stigende tendens i øjeblikket, hvor udbuddet stiger på grund af en nogenlunde stabil sælgerlyst og lidt lavere handelsaktivitet end vi plejer at se på denne tid af året,” siger Kasper Fredløv Sonberg, der er boligøkonom hos Boligsiden.
Udbuddet næsten fordobler på Bornholm
Kigger vi lidt nærmere på de lokale tendenser, er der flere steder i landet, hvor sommerhusejernes sælgerlyst er så stor, at det samlede udbud af sommerhuse faktisk har oversteget sidste års niveau.
Det er tilfældet i 10 sommerhuskommuner, og mest markant er udviklingen på Bornholm, hvor der ved indgangen til juli måned er hele 85 procent flere sommerhuse til salg, end der var på samme tidspunkt sidste år.
”Bornholm er et af de områder, hvor der virkelig blev solgt mange sommerhuse under corona. Køberne flokkedes så meget om sommerhusene på solskinsøen, at det i rigtig mange tilfælde endte i overbud. Da udbuddet var lavest i slutningen af 2020 var der kun 33 sommerhuse til salg. Siden da er udbuddet vokset stille og roligt, og særligt her i foråret 2022 er der kommet fart på udviklingen,” siger Kasper Fredløv Sonberg.
Derfor ser vi også nu den store procentvise ændring, da antallet af sommerhuse til salg på Bornholm er næsten fordoblet fra 53 sommerhuse i udbud i begyndelsen af juli måned sidste år og til de nuværende 98 sommerhuse til salg.
Vil du vide, hvor meget der er at vælge imellem i de kommuner, hvor du leder efter sommerhus? Så læs med i tabellen herunder.
Udviklingen i udbud af sommerhuse i de enkelte kommuner:
Kommune |
Antal til salg primo juli 2021 |
Antal til salg primo juni 2022 |
Antal til salg primo juli 2022 |
Ændring seneste måned |
Ændring seneste år |
Bornholm |
53 |
91 |
98 |
8% |
85% |
Holbæk |
39 |
49 |
52 |
6% |
33% |
Helsingør |
65 |
70 |
81 |
16% |
25% |
Lolland |
74 |
80 |
85 |
6% |
15% |
Gribskov |
321 |
339 |
346 |
2% |
8% |
Jammerbugt |
178 |
176 |
191 |
9% |
7% |
Frederikssund |
135 |
137 |
142 |
4% |
5% |
Guldborgsund |
133 |
129 |
138 |
7% |
4% |
Stevns |
37 |
28 |
38 |
36% |
3% |
Vordingborg |
92 |
86 |
93 |
8% |
1% |
Haderslev |
47 |
42 |
47 |
12% |
0% |
Fanø |
67 |
61 |
66 |
8% |
-1% |
Odsherred |
315 |
259 |
297 |
15% |
-6% |
Lejre |
46 |
36 |
43 |
19% |
-7% |
Ringkøbing-Skjern |
355 |
294 |
328 |
12% |
-8% |
Norddjurs |
117 |
105 |
103 |
-2% |
-12% |
Silkeborg |
40 |
37 |
35 |
-5% |
-13% |
Odder |
46 |
39 |
40 |
3% |
-13% |
Skive |
74 |
61 |
64 |
5% |
-14% |
Frederikshavn |
128 |
109 |
110 |
1% |
-14% |
Mariagerfjord |
94 |
72 |
80 |
11% |
-15% |
Aalborg |
199 |
157 |
169 |
8% |
-15% |
Syddjurs |
235 |
192 |
197 |
3% |
-16% |
Kalundborg |
181 |
140 |
150 |
7% |
-17% |
Sønderborg |
92 |
79 |
74 |
-6% |
-20% |
Hjørring |
274 |
218 |
219 |
0% |
-20% |
Slagelse |
90 |
72 |
71 |
-1% |
-21% |
Varde |
268 |
213 |
211 |
-1% |
-21% |
Næstved |
49 |
29 |
38 |
31% |
-22% |
Tønder |
117 |
85 |
88 |
4% |
-25% |
Langeland |
52 |
35 |
39 |
11% |
-25% |
Halsnæs |
159 |
110 |
116 |
5% |
-27% |
Nordfyns |
55 |
39 |
39 |
0% |
-29% |
Lemvig |
113 |
73 |
79 |
8% |
-30% |
Holstebro |
84 |
48 |
55 |
15% |
-35% |
Hedensted |
68 |
40 |
41 |
2% |
-40% |
Vejle |
59 |
33 |
35 |
6% |
-41% |
Kolding |
56 |
35 |
32 |
-9% |
-43% |
Vesthimmerlands |
97 |
53 |
55 |
4% |
-43% |
Thisted |
137 |
70 |
76 |
9% |
-45% |
(Tabellen viser ændringen i udbuddet af sommerhuse i de enkelte kommuner den seneste måned samt det seneste år. Der er kun medtaget data for kommuner, hvor der har været minimum 25 sommerhuse til salg i hver af de undersøgte måneder. Kilde: Boligsiden